Barashno


0Likes
0Kommentarer
219Visninger
AA

5. Barashno

 

     Efter at have nedlagt tre edderkopper mere var de ved at være på toppen af bygningen. Trapperne førte op til taget. Søge­ren og Jennifer gemte sig bag nogle kasser. På midten af taget var der tegnet et stort og mystisk mønster, hvor stregerne lyste lilla. På den modsatte side af den med kasserne var der en kæmpe trone. I den trone sad en ældre mand, som var klædt i en sort kåbe. Jennifer gispede, da hun så Mat­thew, som var bundet til en pæl ved siden af tronen. Hun rejste sig op, men Søgeren fik hende ned at sidde lige efter.

”Hør her,” hviskede Søgeren. ”Den gamle mand i tronen er farli­gere, end han ser ud til. Han kan overtage andres kroppe, hvis de er be­vidstløse. Jeg tror, han har planer om at overtage Mat­thews krop.” Sø­geren holdte en lille pause og fortsatte så: ”Hvis du dræber Lederen, mens han er i Matthews krop, vil Matthew også dø. Vi bliver altså nødt til at samarbejde om at dræbe ham, når han ikke er i en krop. Jeg kan en besværgelse, som kan få ham ud af kroppen. Hvis man siger nogle bestemte ord, vil Lede­ren altså forlade den krop, som han er i og være utrolig sårbar. Den eneste ulempe ved den besværgelse er, at den person, som siger besværgelsen, vil dø meget kort tid efter.” Jennifer nikkede forstående. Hun blev nødt til at ofre sig. Ikke kun for at redde Matthew, men også for de andre kidnappede. Søgeren gav hende et lille stykke papir, hvor der med en fin håndskrift stod Barashno.

Jennifer kiggede op mod tronen og opdagede, at den var tom. Hun kiggede forvirret rundt og så, at Matthew lå bevidstløs på jorden. Det samme gjorde den gamle mand.

”Han har allerede skiftet krop,” sagde Søgeren og rejste sig. Han gik langsomt hen mod Mathews krop. Jennifer fulgte efter ham. Pludselig rejste Matthew sig op. Hun vidste godt, at det ikke var Matthew, men alligevel kunne hun ikke lade vær med at smile.

”Forlad hans krop eller vi tvinger dig,” råbte Jennifer. Lederen grinte hånligt og tog et sværd fra sin gamle krop. Han kastede det mod Jen­nifer.

”Barashno,” hviskede hun lige inden sværdet gennemborede hende. Hun havde forestillet sige, at døden ville være smertefuld, men det var den ikke. Den var stille og behaglig.

Jennifer lukkede øjnene og trak vejret for sidste gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...