Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10436Visninger
AA

49. Jaspers synsvinkel

Da Edward sank livløst sammen på gulvet, for jeg straks frem, uden at tænke over det. Jeg burde have tænkt over det, jeg burde have tænkt det strategisk gennem. Men alt jeg tænkte på, var at jeg havde lovet Bella, at der intet ville ske med nogen af os. Specielt Edward, tilføjede jeg for mig selv. Der var ingen tvivl om, at hun og Edward elskede hinanden højere end livet. Reneesme var resultatet af den kærlighed som de havde for hinanden. Jeg hørte, at de andre hurtigt fulgte mig og jeg nåede endeligt hen til Edward.

"Edward, Edward."

Kaldte Rosalie bekymret, og så sig omkring. Carlisle gik på hug, da jeg pludseligt så en svag bevægelse i luften bag Carlisle. Jeg for frem, og væltede rundt på gulvet med noget i armene, som jeg ikke kunne se. Men jeg kunne mærke, og straks da jeg fandt halsen, splittede jeg det ad. Det blev endeligt synligt, og tog formen som en meget ung kvinde, som lignede kvinden fra tidligere. De måtte være tvillinger, for kvinden udstødte et svagt skrig, da Elisabeth lod hende slippe. Hun nåede dog ikke, så langt, før at Emmett også splittede hende ad. Elisabeth rejste sig, så vi endeligt kunne se hvor blodet kom fra. Hendes mave, den var dækket af blod, både indtørret og friskt. Hun pillede let ved det, før at hun så op. Hun lignede ærligt talt noget fra en af Emmetts gyserfilm, for hun var blevet endnu blegere, så hun var helt hvid som et stykke papir.

"Jeg sagde at i skulle gå."

Sagde hun, og sukkede som en almindelig teenager ville gøre det. Jeg fangede hendes blik, og kunne se at hendes øjne var blevet helt sorte. Hun måtte være utroligt sulten.

"Hun sover bare."

Sagde Elisabeth lavt, og så i Carlisle's retning, før at hun tog nogle enkelte skridt. Hun så op mod tagvinduet, så månens stråler lyste ned på hendes ansigt. Hun blinkede let, og hviskede stille:

"Jeg har altid haft det bedst, når månen er fuld."

Hun så ned igen, på Edward og bukkede sig, så hun let kunne røre ved hans kind. Så rejste hun sig igen, og han blinkede let, mens at hans blik blev nærværende igen. Elisabeth tog sin pegefinger op til munden, og tyssede på ham.

"Du skal tie stille, ellers gør jeg værre ved dig."

Hviskede hun, med den mandestemme, som jeg havde gættet mig til var en kopi af hende og Edwards fars stemme. Hun så kort op mod månen igen, da vi hørte dørene gå op igen. Dernæst hørte vi en høj, men foruroligende enkel klappen, mens det nærmest væltede frem med vampyrer fra dørene. Vi var i et forfærdeligt undertal, indså jeg hurtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...