Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10359Visninger
AA

10. Jaspers synsvinkel

Da Bella forlod stuen med pigen, slap jeg ganske forsigtigt Edwards arm. Han var faldet mere til ro, da hun var gået. Nu var han bare bekymret for Bella. Da han begyndte at gå, var jeg lige ved at bremse ham, indtil jeg opdagede, at han havde kurs mod sit klaver. Så lod jeg ham gå, men holdt et skarpt øje med ham. Det samme gjorde Emmet, som havde stået på hans anden side. 

"Hmm..."

Sagde Carlisle tænkende for sig selv. Det var åbenbart interessant læsestof, som Aro var kommet med, for Carlisle havde sat sig i skrædderskilling på gulvet. Ved siden af sig, havde han en stor stak journaler, som han havde taget ud af kassen. Hans blik var fæstnet til papiret, og jeg kunne se hans øjne hurtigt bevæge sig, mens han læste teksten. Da Edward let slog på klaveret, så jeg nysgerrigt på ham igen. Det overvældende had, der havde været der tidligere, var blevet formindsket en smule. Istedet var det følelsen af stor bekymring, som jeg opfangede fra ham. Han vendte tilbage med en lille æske i sine hænder. Han stillede den forsigtigt fra sig på stuebordet, som om den var giftig. Da han vendte sig for at gå, udbrød Rosalie tvært, men nysgerrigt:

"Syntes du ikke at du skylder os en forklaring?"

Imens hun sagde det, havde hun nysgerrigt åbnet æsken og hevet nogle billeder op. Jeg kunne se, at Alice nysgerrigt kiggede med.

"Hun er din storesøster?"

Spurgte Alice forsigtigt. Hun var godt klar over, at Edwards humør var nær kulkælderen. Han nikkede kort til hendes spørgsmål. Nu kunne Emmet ikke styre sin nysgerrighed længere, og gik over for at se på indholdet i æsken.

"Du har aldrig fortalt os, at du havde en søster."

Sagde Emmet roligt, og viste mig et familieportræt. Det viste Edwards forældre, pigen, bare yngre og ham selv, som lille dreng. Jeg nikkede let, da jeg havde set det, så Emmet lagde det ned i æsken igen. Edward brød sig ikke om, at se på hverken billederne eller æsken.

"I har aldrig spurgt."

Sagde Edward glat, og blev stående nær døren til gangen. Alice så opmærksomt på Carlisle, der stadig læste, men størstedelen af hans opmærksomhed lå på Edward.

"Du vidste det?"

Sagde Alice spørgende. Carlisle nikkede let, men han bladrede i papirene.

"Da Edward havde overstået sin tid som nyfødt, tillod jeg ham at besøge sit familiegravsted. Jeg kunne selvfølgelig ikke risikere, at han gik alene, så jeg tog med. Jeg læste mig frem til hans søsters navn, men da det var tydeligt, at Edward ikke ville tale om det. Så har jeg ikke spurgt indtil det siden."

Svarede Carlisle, mens han pladrede koncentreret i papirene endnu engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...