Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10374Visninger
AA

21. Esmes synsvinkel

Så snart Jasper hurtigt var gået sin vej igen, men Alice hurtigt følgende efter, kunne jeg ikke gøre andet end at stå og måbe. Jeg vendte hurtigt rundt på hælen, og for op af trappen.

"Esme."

Kunne jeg høre Emmet kalde efter mig. Da jeg valgte at ignorere det, fulgte han efter mig.

"Esme."

Kaldte han bekymret. Jeg vendte mig hurtigt mod ham, stående midt på gangen.

"Jeg nægter, at lade hende være alene efter hvad vi har fået at vide. Jeg vil ikke risikere, at hun gør nogen noget som helst."

Sagde jeg hurtigt, og skyndte mig videre. Hvad havde Aro dog tænkt på, da han havde bidt hende? Var han lige så vanvittig som hende? Det blev jeg overbevidst om, at han var.

"Selv med hvad hun har gjort, så ville du ikke være i stand til at gøre hende noget."

Jeg stoppede op igen, da sandheden i hans ord gik op for mig. Jeg ville ikke være i stand til at gøre hende noget. Hun var jo som et lille barn, og derfor kunne jeg ikke gøre hende noget.

"Jeg er ikke glad for, at skulle gøre hende noget. Men jeg vil gøre det, hvis det bliver nødvendigt."

Sagde Emmet uroligt. Jeg nikkede, og lod ham følge mig. Jeg åbnede døren, mere voldsomt end jeg ville, og fandt kun en tom seng. Dynen var hurtigt blevet skubbet til side, og hovedpuden var røget på gulvet i farten. Men hendes dukke manglede, altså var hun gået af sin egen fri vilje.

"Hvor er hun?"

Spurgte jeg bekymret, og gik på knæ for at se under sengen. Hun var der ikke, så jeg rejste mig igen og opdagede at Emmet stod henne ved det åbne vindue. Men jeg havde ikke åbnet det, huskede jeg, da Emmet så ud og op af vinduet.

"Fandens."

Bandede han højt, og stormede ud af værelset. Jeg skyndte mig selv hen, og kiggede op. Jeg fik øje på en lille flig af stof fra Elisabeths natkjole. Hun var kravlet op på taget. Så stormede også jeg ud af værelset, og i en fart udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...