Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10379Visninger
AA

11. Esmes synsvinkel

Jeg tog forsigtigt den halskæde op, som lå i kassen. Det var en tynd kæde, med et vedhæng, som kunne åbnes. Jeg åbnede det forsigtigt, og gav mig til at læse.

"Til Elisabeth. Fra din bror Edward."

Jeg vendte mig mod Edward, lige tids nok til at sig ham krybe sig over ordene. Det forvirrede mig. Han måtte have holdt af hende engang, siden at han havde givet hende halskæden. Men hvad var der sket, siden at han ikke længere kunne fordrage synet af  hende?  Men inden jeg kunne spørge, spurgte Rosalie nærmest sig selv:

"Hvad gør vi med hende?"

Jeg troede ikke mine egne ører, da Edward hånligt fnes og roligt sagde:

"Hvis i ved, hvad der bedst for jer, så slår i hende ihjel."

Vi så måbende på ham, da han vendte ryggen til os og forlod stuen. Ikke længe efter, kunne vi høre hoveddøren smække.

"Sagde han lige, at vi skulle slå hende ihjel?"

Spurgte Rosalie overrasket, som om hun ikke troede hendes egne ører. Jeg måtte give hende ret. Kunne det virkeligt passe, at han havde sagt det? Og hvorfor? Jeg kunne se en meget forvirret Bella komme ind i stuen. Hun så sig straks på mig. Hun havde også hørt hvad han havde sagt.

"Sagde han virkeligt det?"

Spurgte hun mig. Jeg måtte tvinge mig selv til at nikke.

"Edward er ikke just kendt for at pakke tingene for meget ind."

Sagde Jasper for sig selv, og gav Bella et undskyldende blik. Hun skubbede forvirret noget hår væk fra hendes ansigt. Så så hun nervøst på Carlisle, som straks så op, da han opdagede, at hun så på ham.

"Hun er tynd."

Begyndte Bella forsigtigt. Carlisle nikkede let, og var lige ved at læse videre, da Bella forsatte.

"Meget tynd. Hun er endnu tyndere, end jeg var, da Reneesme kom til verden. Og hendes arme... De er dækket af bidemærker. Endnu flere end Jasper har, og hun har også nogle få på kroppen."

Nu havde Bella fået Carlisles fulde opmærksomhed.

"Og hendes hånd. Da jeg tog den... Hun er kold, så utroligt kold. Hun ser syg ud, forfærdeligt syg."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...