Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10366Visninger
AA

5. Esmes synsvinkel

 

Min forvirrede tankegang blev kort afbrudt, da den lille pige nærmerede sig. 

"Må jeg godt sidde her?"

Spurgte hun med den sødeste, lille barnestemme. Jeg kunne mærke at Rosalie let rykkede sig lidt ved min side, så jeg gjorde det samme. Så der blev plads til pigen på sofaen, uden at hun behøvede at røre os. Det var dog ikke hvad hun havde tænkt sig, for straks vi havde rykket os lidt, satte hun sig på sofaen og lagde sig ned. Så hendes hoved lå på mit ene lår. Hun blinkede let, flere gange, som om hun var træt.

Jeg så op, og opdagede at Edward havde flyttet sig. Han havde været ved at tage et skridt, og straks havde Jasper grebet fat i ham og havde bremset ham. Fra hvor jeg sad, kunne jeg svagt mærke de beroligende følelser Jasper sendte til Edward. Derved vidste jeg, at han føltes dem langt kraftigere. Det kunne også ses på ham. Hans øjne var svagt uklare. Da Jasper var sikker på, at Edward var beroliget nok, slap han hans arm igen.

"Hun har haft en lang tur."

Sagde Aro kærligt, mens han så på pigen. Hun havde lukket øjnene, som om hun sov. Hun føltes underligt tung mod mit lår. Han så op på os igen, hurtigt en efter en, men han undgik Edwards blik, der var blevet uhyre skarpt igen.

"Hun er mit barn."

Forklarede Aro roligt.

"Mit første og eneste."

Hviskede han for sig selv. Jeg aede let nogle krøller væk fra hendes pande, som gik hende i øjnene. Hun reagerede ikke på det. Det gik langsomt op for mig, hvad Aro havde sagt. Hans barn, det første og eneste. Pigen var det eneste menneske, som han nogensinde havde bidt for at forvandle.

"Jeg holder utroligt meget af hende. Og grundet den seneste tids uroligheder..."

Jeg kunne ikke lade være med at stirre på ham. Havde han lige sagt at han holdt af hende? Jeg lagde mærke til, at også de andre sendte et forvirret og mistroisk blik.

"Da jeg ikke ønsker, at hun lider skade på nogen måde, mener jeg derfor at det var på tide at hun vendte hjem til sin familie."

Sagde han kort, og klargjorde hvorfor han var her. Han ønskede, at vi skulle tage os af hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...