Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10442Visninger
AA

50. Emmets synsvinkel

"Hvor dejligt."

Sagde den vampyr, som tydeligvis var lederen.

"Her havde jeg forventet, at vi kun skulle have et enkelt ligbål, men ligefrem hele Cullen familien..."

Sagde han med et let smil på læberne, og gned sin hage.

"Hun står under vores beskyttelse."

Protesterede Carlisle, som stadigt sad på knæ ved siden af Edward. Lederen lo let, og rettede på sin lange sorte fletning.

"Det ved jeg, derfor skal i dø sammen med hende. I skal dø, for at have beskyttet hende."

Sagde han, og knipsede let med fingrene. Vampyrerne bag ham begyndte at gå fremad, imod os, klar til at dræbe os. 

"Det er ikke just fair."

Sagde Elisabeth med den voksne kvindes stemme, og skubbede let noget hår om bag øret. Lederen stoppede de andre vampyrer, og så undrende på hende.

"Hvad?"

Spurgte hun irriteret, men som teenageren.

"Ved du hvad?"

Spurgte hun rasende, og lagde armene over kors.

"Du kan rende mig i røven, for jeg er pissetræt af at blive beskyldt for din mages død. Helt ærligt, kællingen havde fortjent det. For pokker, hun bed jo et barn!"

Sagde Elisabeth endnu mere rasende, men med den barnelige stemme. Hun sukkede let, og vendte sig så mod Edward, som stadig ikke var kommet på benene.

"Du har altid beskyttet mig."

Sagde hun taknemmeligt, men som den voksne kvinde. Så vendte hun sig mod de andre vampyrer igen, og kneb en tåre, inden hun tilføjede:

"Nu er det min tur."

Sagde hun trist, og løb frem mod dem. Hun satte af, men inden jeg kunne reagere, eksploderede hendes krop i et flammehav, som opslugte det hele. Jeg faldt sammen, og mistede bevidstheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...