Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10379Visninger
AA

27. Emmets synsvinkel

"Carlisle, du ligner en galning."

Kommenterede jeg muntert, da jeg opdagede Carlisle imellem de kæmpe stakker af journaler. Han havde taget alt ud af kasserne, så de lå hensmidt i et hjørne. Han havde efterhånden trukket sin hånd igennem sit hår så mange gange, at hans hår stod op i luften af sig selv. Han lagde hurtigt journalen fra sig, og samlede den næste op.

"Jorden kalder Carlisle."

Forsøgte jeg mig, da han ikke svarede. Han så kort op, en smule forvirret.

"Hvad?"

Spurgte han, og tilføjede yderligere til sit galning-udseende. Først nu opdagede jeg den knækkede blyant han havde bag øret. Han var ved at fortsætte, så jeg rømmede mig let.

"Carlisle, du skal på arbejde."

Mindede jeg ham på. Han så igen op, forvirret.

"Er klokken så mange?"

Spurgte han omtåget, og ledte efter sit armbåndsur i rodet. 

"Du har en time til at komme på arbejde."

Informerede jeg ham. Han sukkede lettet.

"Så har jeg jo masser af tid."

Sagde han roligt, og åbnede en journal mere.

"Carlisle, måske du skulle se dig i spejlet først og få skiftet tøj, inden du tager af sted."

Forslog jeg ham, og måtte se ham kigge forvirret op en gang til. 

"Eller du kunne ringe ind, og sige at du er syg."

Foreslog jeg ham, da jeg blev enig med mig selv om at skifte tøj og så videre, ikke ville gøre noget ved hans omtågede blik. 

"God ide!"

Udbrød han, og så sig søgende omkring. Det måtte være noget interessant, der stod i journalerne, siden at Carlisle frivilligt ville springe en arbejdsdag over. Jeg tog hans mobil fra sofabordet og kastede den til ham. I det mindste var der ikke noget i vej med hans reflekser, for han greb den så let som ingenting. Mens han forsøgte at komme igennem på hospitalets telefon, kunne jeg høre ham mumle for sig selv:

"Aros ordensystem er ikke noget at råbe hurra for."

Jeg sukkede. Han havde også glemt, at vi skulle jage idag. Så måtte jeg selv tage afsted. Edward blev trøstet af Bella nede i hytten, og det havde de været meget højlydt med hele natten. Og Jasper havde næsten lige været afsted, og pigerne, så ville jeg helt klart afsted selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...