Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10359Visninger
AA

44. Carlisles synsvinkel

"Jeg kunne ikke komme igennem."

Sagde jeg ubehageligt til mode. Jeg havde forsøgt at ringe på det direkte nummer til Aro, som han havde givet mig, uden de andres viden. Det eneste jeg havde opnået, var den lange tone af et afbrudt nummer. Jeg hørte Edward sukke let, da Bella lagde armene omkring ham. Det var ved at være aften, og det betød at de som regel trak sig tilbage til hytten.

"Hvor er din dukke?"

Spurgte Reneesme nysgerrigt, og fortsatte med at lege med Elisabeths hår. Elisabeth havde ikke noget imod det. Hun sad bare på gulvet, og så tomt ned i gulvet.

"Væk."

Svarede Elisabeth trist, og sukkede let.

"Ligesom far."

Tilføjede hun i en utilfreds tone.  Reneesme gik hurtigt om foran Elisabeth, og satte sig på gulvet ved hende. Hun så på Elisabeth med et trist blik.

"Er din far død?"

Spurgte Reneesme forsigtigt.  Elisabeth nikkede stille, og så ned i gulvet. Jasper og Emmett begyndte at tale indbyrdes, om hvad der kunne være sket og hvad der nu skulle ske.

"Men han var ikke min rigtige far."

Sagde Elisabeth utilfreds, og vred sig en smule på gulvet. Reneesme så nysgerrigt på hende.

"Jeg har ikke nogen rigtig far."

Sagde Elisabeth vredt, og knyttede sine næver. Edward skyndte sig at blande sig, inden Elisabeth gik over gevind. Han tog forsigtigt om hendes hænder, så hun slappede af igen.

"Er du træt?"

Spurgte Edward kærligt. Reneesme nikkede, men Elisabeth rystede hurtigt på hovedet. Bella slog hurtigt armene om Reneesme, så hun kunne bære hende i seng. 

"Må jeg ikke komme ud at løbe?"

Spurgte Elisabeth pludseligt, og så på Edward. Han tøvede, og så på mig. Jeg trak på skuldrene, heller ikke jeg var sikker på om det var en god ide. Om hun kunne holde til det, når hun var så skrøbelig.

"Bare en lille tur."

Tiggede Elisabeth med sin søde barnestemme. Edward sukkede, og nikkede så let. Elisabeth jublede let, og klappede sig i hænderne.

"Må jeg godt løbe med din mor?"

Spurgte Elisabeth Edward, og gjorde det klart at hun talte om Esme. Jeg nikkede diskret til både Esme og Edward. Esme ville være overbeskyttende overfor Elisabeth, og ville sikre sig at hun ikke kom noget til.

"Jeg vil rigtigt gerne ud at løbe med dig, Elisabeth."

Svarede Esme kærligt, og uglede let Elisabeths hår. Elisabeth gav Esme et blændende smil, og fulgte med hende, da de gik mod hoveddøren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...