Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10421Visninger
AA

41. Carlisles synsvinkel

"Vi kom op og skændes over hvis skyld det var, så mor blev helt forvirret. Vi endte med at slippe for straf, selvom at vi havde ødelagt vasen."

Hørte jeg Edward sige kærligt til Elisabeth, og gjorde tegn til de andre, at de skulle sætte farten lidt ned. De gjorde det, mens vi fortsatte mod soveværelset. Vi havde nogenlunde forstået hvad det drejede sig om, da Bella havde sagt at vi skulle følge hende.

"Hvad skal jeg gøre med dig?"

Spurgte Edward opgivende, men som om at han mente det. Jeg skubbede forsigtigt døren op på klem, og kunne se Edward sidde ved side af den sovende Elisabeth.

"Bare du kunne fortælle mig det, så jeg kunne fikse det. Bare jeg vidste hvordan jeg kunne hjælpe dig."

Sagde han, som om at han vitterlig mente det. Jeg åbnede døren helt, og gik ind til ham. Jeg lagde forsigtigt min hånd på hans skulder, trøstende og beroligende.

"Hvad gør jeg Carlisle?"

Spurgte han trist, og så på mig. Jeg kunne ikke give ham et svar, og måtte se væk. Han så tilbage på Elisabeth, og der lagde jeg mærke til at han holdt hendes hånd.

"Hun skal ikke dø for noget, som ikke er hendes skyld."

Sagde Edward endeligt bestemt, men med en usikker mine. Jeg strammede let min hånd, så han blev opmærksom på at jeg havde noget at sige.

"Hun fik et barn, efter seks måneders på hospitalet."

Sagde jeg utryg ved, at skulle fortælle Edward om hvad jeg havde fundet ud af. Han så på mig med et overrasket blik.

"Barnet overlevede, og blev bortadopteret. Dets efterkommere bor i London, og det er en ret stor familie."

Fortalte jeg Edward, som opgivende så ned i dynen. Han så ud som om at han havde lyst til at græde igen.

"Men jeg har ikke kunnet finde ud af hvem faderen til barnet var, det står ikke i journalerne."

Edward udstødte en grædende lyd, og tog sit ansigt i hænderne. Jeg gættede mig til at han godt vidste hvem faderen var, nu hvor han vidste at Elisabeth havde fået et barn. Jeg lænede mig ned til ham, og tog forsigtigt hans hænder væk fra hans ansigt.

"Hvem var faderen til barnet?"

Spurgte jeg nysgerrigt, og kunne se at Elisabeth bevægede sig en smule. Jeg håbede på, at hun endeligt var ved at vågne. Jeg gav Edwards hænder et let klem, og fangede hans blik imod hans vilje.

"Vores far... han var faderen."

Sagde Edward, og udstødte den grædende lyd igen. Denne gang kunne han dog ikke holde det tilbage, så han fortsatte. Esme og Bella blandede sig hurtigt, og forsøgte at berolige Edward.

"Elisabeths egen far..."

Udbrød Emmett chokeret, da jeg gik ud til Emmett, Jasper, Alice og Rosalie i gangen. Jeg var for chokeret til at nikke.

"... gjorde Elisabeth gravid."

Afsluttede Rosalie, og lavede en grimasse, så det lignede at hun ville brække sig.

"Så havde jeg også slået svinet ihjel."

Udbrød Jasper tvært, og lagde trøstende en arm om Alice, som så chokeret ind i værelset. På den grædende Edward, og på Elisabeth.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...