Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10430Visninger
AA

35. Carlisles synsvinkel

"Kan vi ikke gøre noget ved ham?"

Spurgte Esme opgivende, og bukkede sig så ned til Elisabeth, der mødte hende med et grin.

"Jeg kunne godt tvinge ham til at bekymre sig om Elisabeth, men det ville ikke være ægte."

Sagde Jasper, og kunne ikke lade være med at smile, at Elisabeth brød ud i et grineanfald. Han så ud til at være i et meget bedre humør, når hun var det.

"Du er så fjollet."

Sagde Alice, og rullede opgivende med øjnene af Elisabeth. Jeg kunne selv ikke lade være med at smile. Men jeg beundrede denne situation, så undrede jeg mig over hvordan Elisabeth kunne blive en del af vores familie så hurtigt. Næsten lige som Jacob. Edward havde også hadet ham engang, men ikke længere. Jeg håbede, at det samme ville gøre sig gældende for Elisabeth. Jeg forlod kort stuen, for at gå ud i køkkenet. Jeg havde knap åbnet køleskabet, før Emmett stod bag mig.

"Hvad er der galt med hende?"

Jeg lukkede køleskabet igen, så donorblodet Aro havde forsynet os med, til Elisabeth, ikke blev varmt. Jeg vendte mig mod ham, og sukkede let.

"Hun døde under forvandlingen."

Sagde jeg kort. Jeg følte ikke, at det var nødvendigt at gå i detaljer.

"Det gør alle."

Sagde Emmett roligt. Jeg rystede på hovedet.

"Elisabeths hjerte gav efter, da hun kun var to dage inde i forvandlingen."

Forklarede jeg Emmett. Han gav mig et undrende blik.

"Så burde hun være helt død."

Jeg nikkede, gav ham ret. Det burde hun have været.

"Det troede Aro også, så han skjulte hende. Begravede hende i en skov. En uge senere stod hun foran hans dør, med blod over det hele."

Sagde jeg kort, og kunne se at Emmett slet ikke forstod noget længere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...