Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10430Visninger
AA

28. Carlisles synsvinkel

Da jeg fik lagt på, efter at have hørt en hel del God Bedring i telefonen, kastede jeg mig straks over journalerne. Jeg havde meldt mig syg resten af ugen. Det var der ikke noget galt i. Jeg havde jo ikke haft en eneste sygedage, med undtagelse af de dage, hvor jeg havde været afsted på jagt.

"Din husbond er blevet godt glemsom."

Kunne jeg høre Emmett sige til Esme, og kort undrende jeg mig over hvad jeg havde glemt. Indtil jeg fandt et spor til, hvorhenne journalen hørte hjemme i rækkefølgen. Jeg hørte hoveddøren blive åbnet, men ikke blive lukket igen. Så hørte jeg tydeligt Esmes stemme. Det var meningen, at jeg skulle høre det.

"Jacob, Reneesme, jamen godmorgen til jer."

Jeg så rundt i rodet, som jeg befandt mig i og blev enig med mig selv, at det ikke var en god ide, at Reneesme kom hjem endnu. På grund af to punkter. Et: Elisabeth var oppe på Edwards gamle værelse, og selv om hun ikke havde gjort Reneesme noget, så var vi stadig ikke sikre på, om Elisabeth var stabil nok, til at være i nærheden af Reneesme. To: Jeg ville vædde med, at hun ville få vælte journalerne omkuld. Så jeg for op, og ud i gangen, inden de kunne komme ind af hoveddøren.

"Godmorgen."

Hilste jeg, og mærkede at Esme hev et brugt notepapir af min skjortes ryg. 

"Carlisle, hvorfor er du ikke på arbejde?"

Spurgte Reneesme nysgerrigt, og lagde hovedet på skrå. Det så meget nuttet ud, sådan om hun sad der på Jacobs arm.

"Fordi at Carlisle har fået en del at læse."

Svarede Esme for mig, og fjernede den knækkede blyant fra mit øre. Den havde jeg glemt alt om.

"Ehm... Jacob, hvad ville du sige til at have Reneesme ved dig et stykke tid?"

Spurgte jeg uroligt, da jeg hørte skridt ovenpå, fra værelset hvor Elisabeth sov. Jacob så straks mistænksom på mig. Normalvis ville Reneesme ikke få lov til det, hun havde spurgt før. Men det var altid Bella og Edward, som afslog, og de var her jo ikke nu.

"Det vil jeg da gerne."

Svarede han, da Reneesme sendte ham et stort smil. Jacob opfangede hurtigt, at vi ville have ham til at gå hurtigst muligt, da Esme skævede nervøst til trappen. Hun var ude på gangen nu.

"Jeg kommer forbi efter tingene senere."

Sagde han, og skyndte sig afsted med Reneesme i armene. Esme sukkede lettet, og lukkede hurtigt hoveddøren. Men så så surt på mig.

"Har du ikke glemt noget?"

Spurgte hun, som kun en mor kan gøre det. 

"Hvad har jeg... Pis, Emmett. Jeg havde lovet ham, at vi skulle på jagt."

Jeg havde næsten afsluttet mit spørgsmål, da jeg selv kom i tanke om det. Esme nikkede hurtigt, gav mig et let kys på læberne, imens hun hurtigt rettede på min skjorte og mit hår. Jeg skævede kort til trappen.

"Vi klarer os. Jasper er ude i haven. Smut så med dig."

Sagde hun hurtigt, mens hun åbnede hoveddøren og halvt skubbede mig ud af den.

"Jeg skynder mig!"

Råbte jeg, da jeg løb over indkørslen for at indhente Emmett.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...