Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10421Visninger
AA

15. Carlisles synsvinkel

"Edward, vær nu sød."

Forsøgte Bella, at henvende sig til hans mere kærlige side. Men jeg havde på fornemmelsen, at Edward var som en tikkende bombe. Man skulle passe godt og grundigt på, ellers ville han eksplodere.

"Hvorfor?"

Spurgte hun forsigtigt, og straks indså jeg at bomben ville springe. Jeg lavede det aftalte tegn, og så til, mens Jacob hurtigt samlede Reneesme op fra gulvet og for af sted med hende.

"Hvorfor, hvorfor Edward?"

Vrængede Edward rasende.

"Jeg skal fortælle dig hvorfor!"

Råbte han rasende af Bella. Nu vidste vi alle, at den for alvor var gal, når han gav sig til at råbe af Bella. Jeg stillede mig hurtigt imellem ham og Elisabeth, så han ikke ville kunne gøre hende noget.

"Fordi at hun er rablende sindssyg!"

Råbte han, og pegede på hende. Jeg så i min øjenkrog, at hun krøb sammen.

"Skizofreni, tvangshandlinger, spaltet personlighed, der er ikke den sindsyge hun ikke har."

Hvæssede han hidsigt, og vendte sig imod hende. Jeg satte mine arme i siden, som for at skjule hende.

"Og hvad så? Var jeg måske ikke på et sanatorium?"

Spurgte Alice fornærmet. Edward vendte sig mod hende igen, og gav hende et blik, som fik hende til at krybe sig. Straks stillede Jasper sig ved Alices side, for at støtte hende. Jeg mærkede pludseligt Elisabeths kolde hånd på min arm. Hun havde stillet sig ved siden af mig, uden at jeg havde opdaget det.

"Hvorfor hader du mig?"

Spurgte hun med en alvorlig stemme. Det lød ikke længere som det lille barn, men som en fuldvoksen kvinde. Det bekræftede bare hvad Edward havde sagt, hun havde en splittet personlighed.

"Hvorfor hader du mig?"

Spurgte hun alvorligt igen. Jeg kunne bare se hvordan hadet i Edwards øjne voksede sig større og større, og det gjorde mig rent faktisk bange for ham.

"Hvorfor jeg hader dig? Du vil vide hvorfor jeg hader dig, din sindsyge kælling!"

Råbte han rasende af hende, og så holdt hun ikke længere til det. Hun begyndte at græde, helt uventet. Hun lød som det sødeste lille barn. Hendes gråd virkede nærmest dragende, og nu kunne moderen i Esme ikke holde det ud længere. Hun for over, og slog beskyttende armene om den grædende Elisabeth.

"Så er det godt Edward."

Sagde hun med en skarp tone, og forsøgte at berolige Elisabeth. Edward fnøs hidsigt.

"Hun vil vide hvorfor jeg hader hende. Så vil jeg fandme fortælle hende det."

Hvæssede han hidsigt. Jeg kunne bag ham se, at Jasper og Emmet langsomt nærmede sig, for at kunne gribe fat i ham.

"Jeg hader dig..."

Begyndte han, henvendt til Elisabeth, som Esme holdt skjult i sine arme

"...din sindsyge kælling, fordi at du slog min far ihjel."

Hviskede han sammenbidt. Straks for Jasper frem, efterfulgt af Emmet, som straks overmandede Edward og fik ham lagt ned på gulvet, så han ikke kunne røre sig. Jasper havde fornemmet hvordan hadet var boblet over. Edward ville have skadet, bådet mig og Esme, hvis det betød at han kunne dræbe Elisabeth.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...