Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10427Visninger
AA

14. Carlisles synsvinkel

Jeg stod roligt, og holdt øje med Elisabeth og Reneesme. Reneesme havde endeligt fået lokket Elisabeth til at lege med sig, efter Jacobs unødvendigt kommentar.

"Min dukke hedder Bloop."

Sagde Reneesme med et grin, og fik sin dukke til at sprælle igen, så Elisabeth grinede med sin barnestemme.

"Hvad hedder din?"

Spurgte Reneesme nysgerrigt, og pegede let på Elisabeths dukke. Men netop som hun skulle til at svare, åbnede Edward hoveddøren. Han kunne høre, både i sit hoved og med sin hørelse, at vi var samlet i stuen og ventede på ham. At vi havde en del spørgsmål. Elisabeth var ved lyden af ham, faret sammen og sad igen i den beskyttende stilling, med dukken knuget ind til sig. Reneesme så uforstående på hende, og hviskede spørgende:

"Hvad er du bange for?"

Men Elisabeth svarede ikke, og Edward trådte ind i stuen. Han kastede et enkelt blik på Elisabeth, og straks kunne jeg se hadet i hans øjne igen. Han blinkede det væk, da Reneesme forsøgte at få øjenkontakt med ham. Vi havde ekstra, for at sikre at Edward ikke gjorde noget overilet, hentet Reneesme ind i stuen. Han kunne beherske sig, når Reneesme var i nærheden. Lige som Bella kunne, da hun var nyfødt.

"Som du nok kan høre, så har vi en del spørgsmål."

Sagde Jasper roligt. Edward nøjes med at nikke koldt.

"Ville du virkeligt gøre det?"

Spurgte Alice skræmt. Hun havde fortalt os, om hendes syn, hvor hun så Edward dræbe Elisabeth. Igen nikkede Edward koldt, og så på Elisabeth med had i sit blik.

"Hun er din søster, Edward. Hvordan kan du tænke sådan?"

Spurgte Esme bekymret. Jeg kunne høre at Jacob lænede sig frem i sofaen. Vi havde aftalt med ham, at hvis der så ud til at være den mindste smule ballade, så skulle han tage Reneesme med sig hjem.

"Det rager ikke dig."

Sagde Edward koldt, og respektløst. Det gjorde mig kort vred, men samtidigt også forvirret. Han havde aldrig talt sådan til Esme før. Og det var heller ikke noget, jeg ville tillade, at han begyndte på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...