Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10404Visninger
AA

17. Bellas synsvinkel

Hun græd stadig, så tårerne trillede ned af hendes kinder. Men hun jamrede ikke mere, og sagde ynkelige lyde. Hun græd bare helt lydløst, i sin urolige søvn. Esme lænede sig forsigtigt ind over hende, og tørrede endnu engang de røde tårer af hendes kinder. Flere af hendes tårer havde allerede ramt hovedpuden, og havde gjort den nærmest lyserød. Jeg kunne høre, at Emmet var på vej op af trappen. Der gik hellere ikke lang tid, før han åbnede døren og så ind til os.

"Hvordan har Edward det?"

Spurgte Esme uroligt, og satte sig tilbage i stolen. Emmet sukkede opgivende.

"Vi nåede, at få ham ned i hytten, inden han kom helt til bevidsthed. Jasper og Carlisle er nede ved ham, for at forsøge at snakke noget fornuft i ham."

Sagde Emmet uroligt, og lød som om det var en umulig opgave. Jeg trak forsigtigt dynen længere op over Elisabeth, og sagde så stille:

"Jeg går ned til ham. Måske kan jeg nå igennem til ham."

Emmet rystede hurtigt på hovedet.

"Det ville ikke være en god ide Bells."

Sagde han stille, og gav mig et undskyldende blik.

"Vi var nødt til at knuse en del af hans ryggrad, så han er lam i benene i nogle timer. Ellers var han faret direkte herop for at dræbe hende."

Forklarede Emmet, og så ned i gulvet. Han var ikke glad for, at de havde gjort det ved Edward.

"Det var nok det bedste."

Hviskede jeg stille for mig selv, mens jeg tog Elisabeths hånd. Jeg gav mig til at ae den forsigtigt. Jeg var så bange for at komme til at skade hendes tynde fingre.

"Vent en time eller to."

Sagde Emmet kort, og forlod værelset. Jeg nikkede roligt for mig selv, og så til, mens Esme aede noget hår  væk fra Elisabeths pande.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...