Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10378Visninger
AA

13. Bellas synsvinkel

"Skal vi lege?"

Spurgte Reneesme forsigtigt Elisabeth. Jeg vidste, at Reneesme bare forsøgte at være venlig, men jeg kunne også se på Elisabeth at hun var bange. 

"Se, jeg har også en dukke."

Sagde Reneesme venligt, og viste Elisabeth den kludedukke, som Edward havde givet hende, da hun var helt lille. Det var svært at tro, at det ikke var så længe siden. Elisabeth så nysgerrigt på dukken, mens hun krammede sin egen tæt ind til sig. 

"Må jeg se din dukke?"

Spurgte Reneesme, og satte sig på gulvet sammen med Elisabeth. Hun havde placeret sig midt på stuegulvet, så snart hun var stået op og Esme havde hjulpet hende i noget tøj. Det stod klart for os, hvorfor hun havde haft kjolen på. Det almindelige hverdagstøj, som Esme havde udvalgt til hende, understregede bare hvor tynd hun var. Elisabeth tøvede kort, men løsnede så sit greb om dukken en smule, så Reneesme lige og lige kunne se den.

"Den er meget flot."

Sagde Reneesme, og fik lov til at se lidt mere af den. Jeg måtte give hende ret, det var en meget gammeldags porcelænsdukke. Jeg turde vædde med, at den havde kostet mange penge.

"Jeg fik den af min far."

Sagde Elisabeth, næsten helt lydløst. Reneesme smilede straks, og vidste sin dukke frem.

"Det gjorde jeg også."

Sagde hun glad, og fik dukken til at lave en lille sejrsdans, så Elisabeth ikke kunne lade være med at smile. Jacob prikkede let til mig, og hviskede meget lavt:

"Er hun helt normal oveni hovedet?"

Jeg så strengt på ham. Han havde sagt det lige højt nok til, at Elisabeth kunne høre ham. Så hun var krybbet sammen på gulvet igen. Jacob tog min stilhed som et ja, og faldt tilbage i den afslappede stilling ved siden af mig. Reneesme gav sig til at starte forfra, med at lokke Elisabeth til at lege med hende. Jeg sad utålmodigt i sofaen, og ventede på at Edward vendte hjem. Han havde været væk det meste af dagen, og  det bekymrede lidt os alle sammen. Ikke lige Jacob, som havde joket med, at han endeligt kunne få mig lidt for sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...