Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10379Visninger
AA

9. Bellas synsvinkel

"Er du træt?"

Spurgte jeg forsigtigt, mens jeg nærmede mig Elisabeth. Hun så op fra dukkens ansigt, og nikkede svagt. Jeg kunne høre, at Jasper greb stramt fat i Edward igen. Og at Emmet gik over til dem. Edward var vist ikke tryg ved, at jeg nærmede mig hende. Men jeg gjorde det nu alligevel, og bukkede mig let ned til hende. 

"Vil du gerne sove lidt?"

Spurgte jeg sødt. Hun nikkede hurtigt, og knugede sin dukke endnu tættere ind til sig. Jeg fangede svagt Carlisles blik. Det var et overvågende blik. Jeg nikkede let som svar, og rakte forsigtigt min hånd ud til pigen. Hun tøvede kort, men flyttede så dukken over i sin ene arm. Så tog hun ganske forsigtigt fat i min hånd, og straks kunne jeg ikke lade være med, at undre mig over hvor utroligt kold hun var. Hendes fingre var også utroligt tynde, som om de kunne knække hver øjeblik det skulle være. Det gjorde mig helt bange for, at tage for hårdt fat. Jeg støttede hende forsigtigt, mens hun kom på benene.

"Kom, denne vej."

Sagde jeg venligt, og bukkede mig kort ned, for at samle en af hendes natkjoler op. Så hun havde noget at sove i. Det undrede mig, at hun sov. Edward havde selv fortalt mig, at vampyrer ikke sov. Så snart jeg havde rettet mig op, gik jeg forsigtigt afsted med hende. Måske Edward ville falde lidt til ro, hvis jeg fik hende ind i et andet værelse. Jeg kom i tanke om Edwards tidligere værelse. Vi boede jo stadig ude i den lille hytte, som de andre havde bygget til os. Hun kunne sove i værelset. Den dobbeltseng som Edward havde købt, stod der jo stadigt.

"Kom, så skal du se hvor du kan sove."

Sagde jeg venligt til hende. Jeg ledte hende hurtigt op af trappen, og ind på værelset. Jeg slap hende kort, for at rulle for. Jeg vendte mig mod hende, da hun blev stående og bare pillede ved dukkens hår. 

"Vil du være sød at klæde om? Du kan jo ikke sove i din fine kjole."

Spurgte jeg, og lagde natkjolen på sengen. Jeg vendte så ryggen til hende, for at rulle gardinerne for.

"Den er ikke fin."

Sagde hun stille, og lagde meget forsigtigt dukken fra sig på sengen.

"Jeg hader den."

Hviskede hun stille, og snøftede svagt. Jeg trak det sidste gardin for, og vendte mig imod hende.

"Hvorfor det da?"

Spurgte jeg venligt, da hun vendte sig, så jeg kunne løsne hendes kjole på ryggen. Da hun kunne trække den af, hviskede hun stille:

"Fordi at Aro har givet mig den, og han har efterladt mig her hos jer."

Jeg fik helt ondt af hende, på den måde hun sagde det på. Jeg samlede forsigtigt hendes natkjole op, mens hun trak sin kjole og underkjole af. Jeg vendte mig mod mig, og måtte holde et gisp tilbage. Jeg havde ikke kunnet se huden på hendes arme før, fordi at de var dækket af ærmerne. Og nu hvor jeg kunne se dem, ønskede jeg, at jeg ikke havde set dem. Hendes arm var dækket af bidemærker. Det var lige før, at hun havde flere end Jasper. Og hun var så tynd, så forfærdeligt tynd. Hun burde ikke se sådan ud, når hun havde gennemgået forvandlingen. Så slog det mig. Selv jeg, havde ikke været så tynd, da Reneesme var kommet til verden. Også på hendes krop var der bidemærker, dog ikke lige så mange.

Jeg hjalp hende i seng, og trak dynen godt op over hende. Hun gabte træt, blinkede svagt med øjnene. Jeg skyndte mig, at give hende dukken, inden hun faldt i søvn. Hun knugede den straks indtil sig, før hun hurtigt faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...