Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10410Visninger
AA

43. Alices synsvinkel

Rosalie fik drikkedunken tilbage fra Elisabeth, men fortsatte med at ae hende over håret. Pludseligt brød Elisabeth ud i et skrig, og dernæst en ophidset gråd, så hele hendes krop rystede.

"Far!"

Skreg hun med sin barnestemme, og tog sine hænder for ansigtet. Hun begyndte at græde yderligere.

"Elisabeth, Elisabeth, rolig."

Forsøgte Rosalie sig, og ville ligge sin arm om Elisabeth. Men hun trak sig grædende væk.

"Elisabeth, hvad er der? Hvad er der?"

Spurgte jeg, men opgav at få et svar. Elisabeths gråd var så slem, at jeg tvivlede på at jeg kunne få en sammenhængende sætning ud af hende. Jeg vendte mig mod døren, netop som Edward kom løbende.

"Hvad sker der med hende?"

Spurgte Rosalie bekymret Edward, og forsøgte igen at række ud efter hende. Igen trak Elisabeth sig væk.

"Jeg kunne spørge jer det samme."

Svarede Edward forvirret, og gik forsigtigt hen til sengen.

"Elisabeth."

Hviskede han kærligt. Straks så Elisabeth op med tårefyldte kinder.

"Edward."

Hviskede hun knust, og rakte ud efter ham. Han satte sig forsigtigt på sengekanten. Straks kravlede Elisabeth hurtigt over til ham, og satte sig i hans skød. Han lagde armene om hende, uden den mindste tøven. Han holdt hende tæt ind til sig, mens hun begyndte at græde igen.

"Shh... Det er okay."

Forsøgte Edward at berolige hende, men hendes tårer syntes ingen ende at finde.

"Hvad sker der?"

Spurgte Rosalie hviskende. Jeg trak opgivende på skuldrene. Jeg vidste det ikke. Jeg så på Edward, som trøstende holdt Elisabeth tæt ind til sig, mens han forsigtigt aede hendes kind. Jeg kunne høre de andre ude på gangen, og svagt kunne jeg høre Reneesmes hjerte slå nedenunder. Jeg rakte ud efter dynen, og gav Edward den i hans fremrakte hånd. Han greb fat, og viklede forsigtigt dynen om Elisabeth, som stadig græd hjerteskærende.

"Elisabeth..."

Hviskede Edward tøvende, og aede hende over håret, da hun så på ham.

"Hvad er det sket?"

Spurgte Edward forsigtigt, og holdt Elisabeth lidt tættere ind til sig.

"Aro..."

Hviskede hun trist, og snøftede.

"Aro er død."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...