Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10442Visninger
AA

26. Alices synsvinkel

Carlisle tog forsigtigt journalen til sig. Den smule som jeg havde læst, havde gjort mig vred på Elisabeths vegne. Nok havde hun slået sin far ihjel, men hun var jo ikke rask og hun havde ikke fortjent, hvad hun var blevet udsat for. Carlisle slog op i journalen igen, og læste kort.

"Hun var der i fire år."

Sagde han uroligt. Han var af samme mening som jeg. Elisabeth havde ikke fortjent fire år af en behandling værre end helvede.

"Ingen besøgende."

Læste han op fra journalen, så rettede han sig pludseligt let frem i stolen, som om han havde fundet noget interessant.

"Og dog... Der har været indskrevet et besøg, men det er blevet slettet."

Jeg vendte mig let mod Carlisle, nysgerrig over hvad han havde sagt. Han så ud til at anstrenge sig med at læse det. Jeg slap Elisabeths hånd, og tog journalen ud af hans hånd.

"Er du ved at blive gammel?"

Spurgte jeg drillende, så han rullede med øjnene. Jeg sank en klump, da jeg læste navnet.

"Aro Vultu."

Sagde jeg, og straks var vi begge klar over at det var Aros navn og underskrift. Jeg læste de næsten forsvundne noter op.

"Interesse i sponso.... Udvalgt patient til... Pengebeløbet doneret til.... Behandling optrappet for at give illusion af forbedring... grundet medicin...."

Læste jeg de få, små ord, som kunne ses. Jeg forstod straks budskabet.

"Aro donerede penge for, at Elisabeth kunne blive sat på medicin. Men personalet har brugt pengene på noget andet, og gjorde hendes behandling bedre i følge dem selv."

Sagde jeg chokeret. Carlisle tog journalen fra mig igen, og gav sig til at bladre behandlingsnoterne igennem. Han nikkede hurtigt efter et par sider.

"De behandlinger hun skulle gennemgå dagligt, blev næsten fordoblet. Det kunne hendes krop ikke holde til, på den smule mad hun fik."

Sagde Carlisle surt, og så så tænkende ud bagefter.

"Det ville forklare hvorfor Aro tog hende fra hospitalet efter tre måneder."

Mumlede han for sig selv. Jeg gættede på, at han havde læst det i en af de andre journaler. Carlisle sukkede trist.

"Men da ville hendes krop allerede have fået uoprettelige skader. Hun måtte have været døden nær."

Sagde han trist for sig selv, og rejste sig så. Han forlod hurtigt værelset, med journalen i hånden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...