Twilight saga: Elisabeth

Jeg stod ivrigt og trippede foran hoveddøren. Kunne det virkeligt passe? Aro havde forsikret mig, at det var ham. At det var min bror, jeg ville endeligt se min bror igen. Jeg havde savnet ham, så utroligt meget. Alt det der var sket, mens vi havde været adskilt, jeg kunne ikke vente med at høre om det. Jeg havde hørt om hans kone, Bella og hans datter Reneesme. Jeg kunne næsten ikke vente med at møde dem. Aro bankede kort på døren, en enkelt gang. Jeg kunne høre skridtene på den anden. Nu var det nu, jeg ville endeligt se min bror igen. Edward, hvor havde jeg savnet ham.

35Likes
77Kommentarer
10434Visninger
AA

12. Alices synsvinkel

Så snart Bella havde utrykt sin bekymring, vendte hun sig for at gå.

"Edward har brug for lidt tid alene."

Sagde Carlisle venligt, og så på hende. Hun nikkede modstræbende, og sagde opgivende:

"Jeg går ud til Reneesme og Jacob."

Hvorefter at hun hurtigt løb ud af huset, for at kommet om til dem. Jeg sukkede stille, mens jeg betragtede familieportrættet. Edward så så glad ud på billedet. Han smilede stort, og lidt fjollet, mens han holdt sin ene hånd på pigens skulder. Et tegn på hengivenhed, huskede jeg mig selv på. Hvad var der dog sket, siden at han ønskede hende død. Jeg lagde billedet fra mig, netop som det ramte mig. Et syn. 

Mørke. Edward der løb mod hende. Hun stod bare, som det hjælpeløse barn hun er i sit sind. Hun knugede bange sin dukken ind til sig, da Edward kom løbende imod hende. Hun var for bange til at bevæge sig, og hviskede stille:

"Hvorfor hader du mig så meget?"

Han tårnede sig op over hende, og jeg blev tvunget til at se hvordan han lagde hænderne om hendes hals og skilte hendes hoved fra hendes krop. Dernæst hvordan han fandt lighteren frem fra sin jakke, og tændte ild til hende. Jeg så hende dø.

Jeg lænede mig frem med et gisp, og holdt mig for munden, mens jeg forsøgte at slette de forfærdelige billeder fra mit sind. Jeg vidste at det var umuligt, men jeg kunne altid forsøge.

"Alice?"

Kaldte Jasper bekymret, og lagde sin ene hånd over min. Jeg lod den anden hånd falde fra min mund, og straks tog han den. Han aede betryggende mine hænder, og spurgte mig forsigtigt:

"Hvad så du?"

Hvis jeg havde været i stand til det, så ville jeg have grædt. Hvordan kunne han gøre det, overhovedet overveje det?

"Jeg så..."

Begyndte jeg, men måtte stoppe igen. Jeg så op, og mødte Jaspers bekymrede blik.

"Edward slår hende ihjel, hvis vi ikke gør noget."

Hviskede jeg stille. Straks lagde Jasper sine arme omkring mig, for at trøste. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...