De fire elementer - Forelskelse

Den femtenårige Billie er lige flyttet til byen River Falls. På hendes første skoledag, møder hun den populære og bemærkelsesværdige flotte Shane. Da hendes søster Lauren begynder at opføre sig underligt, begynder Billie at mistænke Shane for at have noget med Laurens opførelse at gøre. Er Shane overhovedet den, hun tror, han er?

12Likes
14Kommentarer
1463Visninger
AA

1. Prolog

Jeg ryster. Jeg ved ikke, hvad det er der gør det, men hele min krop ryster, som om jeg er ved at dø af kulde. Er her koldt? Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke mærke noget. Det eneste, jeg kan mærke er en dunken i mit hoved.

Jeg bløder i panden. Meget. Blodet triller ned i mine øjne og spærrer for mit syn. De to spædbørn ligger i hver sin seng. Den enes hoved er omkranset af en enorm, tyk, mørk manke, mens den anden ikke har fået hår endnu. Barnet med det mørke hår ligger vågen og piller ved sine fødder, mens den anden ligger og sover tungt. Jeg tager et skridt hen imod barnet med det mørke hår. Han drejer hovedet og kigger med opspærrede øjne op på mig. Hans øjne er gyldenbrune og lyser i mørket. Så smiler han til mig. Pludselig kan jeg føle igen. Jeg går helt hen til hans seng og sætter mig på kanten. Et spædt barn som ham, burde have tremmer om sengen. Han tager min hånd og kigger på ringen på min finger. Det er en rød juvel. Han smiler endnu engang til mig og jeg smiler igen. Dette er mit barn. Jeg kan mærke det. Han har sin fars øjne og min mund og næse.

Jeg lader en tåre trille. En glædeståre. Så lægger jeg armene om ham i et knus og begynder at hulke… "Shane," hun kysser ham på kinderne og knuger ham tættere ind til sig. Hans søde grin, får mig til at le en smule selv. Han udstøder nogen glade babylyde og kigger så over på det andet barn. Så kigger han på mig med et blik, som får mig til at tro, at han vil have, at jeg skal gå derover. Så jeg gør, som han vil have, jeg skal gøre. Jeg rejser mig op og begynder at gå hen til det andet barn. Han sover ikke længere, men ligger i stedet og græder lydløst. Jeg blinker et par gange og sætter mig ved ham. Jeg bevæger stille min hånd hen imod, hans ansigt for at tørre nogle af tårerne væk. Han griner og jeg ved, at dette også er mit barn. Jeg husker også, at jeg fik tvillinger.

Inden jeg når at fortælle dem, at jeg elsker dem, falder jeg om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...