Røde farve

Melanie er 7 år. Tanken om urealistisk realisme, trods hendes godtroende sind, leger hendes sjæl uvirkeligt med hendes grænser. Nogen eller noget skubber hende længere og længere ud, på den kant som hun forbrilsk balancerer på. Melanie leger med Satan og lader hans idéer inspirerer til hendes, og viser hende en helt anden vej at gå... - Skrev i et forsøg på humor, men endte med at gør pigen til en morderisk uhygge. Hendes usædvanlige træk gør det forvirrende og klamt på samme tid. Tak fordi du vil læse den:)

0Likes
1Kommentarer
470Visninger

1. Røde farve

 

Melanie lullede rundt ved skoreolen og pillede af og til ved den lyserøde Puma sko, og de splinter nye Nike. Nogen havde grønt for og andre havde almindeligt hvidt. Hun nærstuderede dem og brugte tid på at tælle alle dem med snørebånd og dem uden. Der var flest med velcro. Hun bandt nogle af skoene sammen og morede sig over det billede der hoppede op i hendes tanker, når hun så de personer der snublede og ærgrede sig over at bruge tid på at binde dem fra hinanden. Men Melanie synes det var sjovt. Hun hev den blå gummistøvle ud og smed den ned af trappen, og ned til kælderdøren. Melanie spruttede af grin og hoppede på stedet mens hun hvinede af lykke. Få sekunder efter ringede klokken og Melanie fik travlt, hun tog sine egne sko og stod der lidt og kiggede på sit værk. Hun fniste igen og gik mod strømmen af elever. Hun skyndte sig ud af døren og morede sig over de brokkende lyde og irriterende klagen som allerede brød ud. Hun hev sine sko på og løb ud til sin cykel, hvor hun derfra cyklede hele vejen hjem, uden at se sig tilbage. Indenfor råbte hendes mor efter hende, men Melanie hørte ingenting. Hun morede sig over endnu en hyggelig pjækketime og hoppede ud i køkkenet og hev bananer og æbler ned fra hylden. Hun hev efter vejret og grinede hylende, som en vild der hyperventilerede. Faktisk undrede det hende lidt, at de ikke bare havde smidt hende i specialklassen med det samme.  

Melanie hylede af grin, da hun sneg sig ind i hulen i skoven. Hun satte sig lykkeligt ved det lave træbord, som Onkel Ben havde lavet af det fineste materiale af et træ. Hun trak papir og blyant frem og noterede dagens forløb. Hun vippede lidt på stolen og overvejede næste træk. Hun stak blyanten i munden og gumlede lidt på den. Så tegnede hun små tændstikmænd og tog den røde farve, hvorefter hun stak blyanten i maven på dem. Én efter én. Hendes smil blev større og forstillede sig allerede dagen i morgen, fuld af morskab. Hendes blik var fredfyldt og hysterisk på samme tid, mens hun rynkede på næsen i et lykkeligt smil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...