En Farlig Homecoming

18-årige Claire er skolens populære pige. Til Homecoming går intet som forventning. Hun afviser skolens hotteste fyr, og lyver over for en beundrer, for ikke at såre hans følelser alt for meget. Pludselig ender hun med at tage med en fremmede væk fra sin hjemby. Hvad skjuler denne Alexander, og hvorfor er han så fandens tiltrækkende? Og hvad er det for noget vrøvl med, at hun er den forsvundne prinsesse af Euphoria? Inden hun når at bremse sig selv, er hun allerede viklet ind i et klistret spindelvæv, hun ikke kan komme ud af igen.

5Likes
10Kommentarer
829Visninger
AA

1. Homecoming

Prolog

Mit navn er Clarizza Williows. Jeg er 18 år, og jeg er single. Jeg har halvlangt mørkebrunt hår, lysebrune øjne, en næse, som jeg ikke er vild med. Jeg er ikke menneske. Jeg er magiker.

 

 

"Klar alle sammen?" sagde Sarah. "Så klar!" råbte vi andre i kor. Pigerne, det vil sige: mig, Sarah og Laura satte os i den hvide skinnende limousine sammen med min Homecomingpartner Patrick, Sarahs Marc og Lauras partner Jacob. Sofie, Lara og Layla og deres partnere satte sig i den anden kulsorte limousine. Vi hujede, og grinede i limousinen mens vi kørte. Så var vi på vej. Patrick havde tigget og bedt om at få lov til at være min partner. Så'n bare for sjov, påstod han. Men jeg anede mere end sjov i hans øjne og stemme. For sandheden var, at han havde været forelsket i mig et stykke tid nu. Det er lidt trist med sådanne håbløse venne-forelskelser. For man vil jo ikke miste sin bedste ven eller veninde vel? Især ikke når man er af modsat køn. Jeg selv havde ikke nænnet at fortælle ham mine følelser. Han håber vel bare, I guess... Det er der jo heller ikke noget dårligt i. 

"Se! Så er det nu, guys!" hvinede Sarah. Vi gav hinanden highfives, før vi steg ud af bilen. Der var godt med folk allerede. Flere limousiner. Et par kom i Mercedes. En enkelt i Ferrari. Jeg tænkte bare: "Seriously?!" Jeg havde taget en neonblå tætsiddende virkelig lækker kjole på. Den havde små sorte perler ved halsen, og var ærmeløs. Vi havde bare råbt: "Den her er kjolen, babe!" så højt, at alle i butikken kunne høre det. Vi fik ligesom bare 150 blikke på os. Og det er ikke engang overdrevet! Men de havde ret. Den her var kjolen! Jeg havde måttet love at sende ti breve til bedstemor om en uge. Alt sammen med fyldte papirer. Så ville mor betale lidt over halvdelen af de $150, den kostede. Det ville komme til at blive dødsygt! Men det var kjolen værd!  Mens vi gik ind, blev der hujet og råbt efter os. "Kom herhen, Claire," sagde Patrick. Han førte mig væk fra mine venner. "Øhm, Patrick måske skulle vi lige..."

"Nej. Ikke i aften, Claire. Må jeg bede om denne dans?" Han rakte hånden frem. Jeg så tøvende på den. Så tog jeg den, og han førte os hen til dansegulvet. Der var kun et par stykker. Jeg genkendte Sasha fra 3.g. Hun smilede glad til mig, og vinkede. Jeg gengældte hilsnen. Patrick tog min ene hånd, og lagde sin anden på min talje. Jeg forsøgte at smile, men det lykkedes aldrig. Normalt når man danser synes tiden at flyve af sted. Men det var det omvendte hos mig. Jeg skævede hele tiden over mod dj-bordet, og tænkte desperat: hvornår slutter sangen? Ja, man danser med sine venner. Men da ikke til Homecoming! Endelig sluttede sangen, og jeg trak mig væk.

"Øhm, jeg skal tisse. Er tilbage om to sekunder."

"Øh, okay..." svarede han kejtet. Jeg spurtede af sted til toiletterne. Jeg blev der i fem minutter. Om fem minutter ville konkurrencen starte.

"Så skal der konkurreres!" lød det fra højtalerne. Jeg skyllede hurtigt ud, bare for ikke at virke som en lonely type. For det var jeg bestemt ikke! Så gik jeg hurtigt ind igen. Projektørlysene var tændt og kvinden, som præsenterede og alt det der, stod på scenen.

"Vi har fået..." hun trak tiden ud. "136 stemmer på... Clarizza Willows!" Really surprising... Det var tredje år i, træk jeg vandt. "Men... Der er 137 stemmer på Kate Hampenberg! Vinder af Homecoming!"

"Hvad?!" udbrød mange.

"Og så til hankønnerne. Der er 118 stemmer på... Patrick Bradbury! Giv et stort tillykke til de to vindere af Homecoming 2012!" Alle klappede. 

Jeg stod bare, og tænkte: "WTF?"  Men på den anden side: nogen anden burde jo vinde. Jeg havde prøvet det før... På scenen trådte en høj blondine i en kort rød og sexy kjole frem. Hun smilede fra øre til øre.

"Vent, vent, vent! Der er kommet to stemmer mere på Clarizza Willows. Jeg beklager virkelig, men jeg må have overset dem. 138 stemmer på Clarizza Willows og 137 stemmer på Kate Hampenberg!" Hvad?! Så var jeg altså alligevel vinder. Jeg trådte roligt, og smilende frem på scenen. Nu klappede alle mere af mig. Men på den anden side: jeg er skolens populæreste pige. Det forventer man.

"Tillykke Clarizza. Du er vinder af Homecoming 2012." Hun rakte den sædvanlige kedelige blomsterbuket til mig, og så båndet. Jeg fik den på, og vendte mig om mod Patrick. Han smilede bredt til mig. Men før vi gik ud, havde jeg noget at skulle gøre.

Jeg gik hen til damen fra scenen. "Undskyld mig, men står der navn på de to stemmekuponer?" sagde jeg.

Hun rystede på hovedet. "Men hvad skal du også bruge det til? Du har jo vundet, kære. Men hvis det skulle hjælpe, så var det en ung mand. Han havde brunt hår og sorte briller. Så var han høj og iklædt et mørkt jakkesæt." Jeg så væk fra hende, og kunne skimte sort skikkelse gå ud af døren. 

Jeg løb så hurtigt mine højhæle tillod mig. "Hey! Du der! Vent!" råbte jeg efter ham. Han stoppede ikke. Den mørke energi kunne mærkes på afstand. Han var en af dem. Han var ikke et menneske.

"Ecuardo!" sagde jeg med hånden mod ham. Han blev tvangsstoppet. Jeg hev ham langsomt til mig. Han kæmpede imod. "Hvem er du, og hvad vil du?" sagde jeg truende. Da han ikke svarede, knugede min min hånd, og fik ham til at gispe efter luft. "Svar mig!" sagde jeg. Vinden blæste i mit hår, og gjorde ham bevidst på mine store kræfter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...