More than this (1D)

Emilys forældre har fundet nyt arbejde i London, hvilket betyder, at hun må forlade alle hendes venner og veninder i Australien. London er meget anderledes end Australien, og Emily har allerede opgivet at falde til. Heldigvis møder hun en sød fyr, som ændrer alting.

4Likes
1Kommentarer
772Visninger
AA

1. Not what I wanted

Da jeg træt slukkede vækkeuret og satte mig op i sengen mandag morgen, vidste jeg, at denne dag for alvor ville ændre alting. Jeg rejste mig og gik med tunge skridt mod badeværelset. Et varmt bad ville forhåbentligt kvikke mig lidt op. Der var ingen vej tilbage, og om få timer ville jeg officielt blive stemplet som en associal taber.

Jeg er ikke god til nye mennesker, det har jeg aldrig været. Derfor var jeg knust, da mine forældre fortalte, at vi skulle flytte fra Sydney. Det var selvfølgelig godt, at min far endelig havde fundet et arbejde igen, og jeg glædede mig virkelig på hans vegne. Samtidig vidste jeg, at det på ingen måde ville blive nemt. Jeg måtte efterlade alle mine venner og minder bag mig med tanken om, at jeg aldrig ville få nogle som dem igen.

Jeg kastede et hurtigt blik i spejlet. Mit lange, bølgede mørke hår matchede perfekt min brune hud og de brune øjne. Udseendet havde jeg da haft held med, og i en verden som vores var det klart en bonus. Måske ville jeg alligevel ende med at falde til...

Klokken blev pludselig mange. Det skete hver morgen, også da jeg boede i Australien. Man tager et varmt bad, har god tid til at finde det perfekte outfit, og så er tiden pludselig løbet fra en. Derfor styrtede jeg ned af trappen, greb et æble og min skoletaske, inden jeg hoppede i mine slidte Converse. "Hav en god dag, min skat!" lød det fra stuen, og jeg smilede ved tanken om min mor. Hun var endnu engang et fantastisk menneske!

Det var en kort gåtur til skolen, omkring 10 minutter, men eftersom jeg allerede var sent på den, måtte jeg trave af sted i et godt tempo.

. . . 

Der var kun nogle få mennesker uden for skolen, da jeg endelig ankom. Jeg havde ingen anelse om, hvor jeg skulle hen, så da jeg nåede inden for døren, stoppede jeg forvirret op og kiggede på mit lille kort. Gangen var lang, og begge sider var dækket af små skabe. Jeg kunne jo starte med at finde mit...

En køn dreng med brunt strithår og brune øjne smilede sødt til mig, da jeg forvirret passerede hans skab begravet i mit kort. "Hey," sagde han. "Er du ny her?" Han sendte mig et blændende smil, og jeg mærkede en varm følelse gå igennem min krop.

"Ja," svarede jeg forsigtigt og stoppede op. Jeg smilede skævt inden en akavet stilhed opstod kort, inden han igen brød den. "Det er en stor skole... Skal jeg vise dig lidt rundt?" Jeg kunne mærke, at jeg rødmede en smule. Jeg nikkede kort, og inden jeg nåede at sige noget, greb han ud efter mit kort. "Det får du ikke brug for," sagde han smilende og blinkede.

. . . 

Jeg var endelig kommet hen i det rigtige lokale. Det viste sig, at min nye ven gik i samme klasse, som jeg netop var startet i, og han sad derfor ved siden af mig, da læreren kom ind.

Hun kiggede hurtigt rundt. Hendes blik stoppede på mig, hvorefter hun smilede kort. "Du må være Emily," sagde hun, og jeg svarede endnu engang med et kort nik. "Velkommen til!" sagde hun med et smil, og jeg gengældte det hurtigt. 

Dagen var hurtigt overstået, og da klokken ringede ud for sidste gang, fulgtes jeg stadig med min nye ven, som forresten hed Liam. Foruden at gå i samme klasse, havde Liam og jeg også skab ved siden af hinanden.

Mens vi lagde vores bøger i skabene, kom 4 andre drenge i mod os. Jeg tænkte egentlig ikke yderligere over det, før de stoppede op omkring Liam og begyndte at joke med ham. Ved siden af stod jeg, og min generte side var endnu engang dukket op. Jeg lukkede forsigtigt skabet, smed min taske over skulderen og begyndte at gå mod hovedindgangen.

Liam sagde et eller andet til hans venner, og gik hurtigt efter mig. "Hey, hvor tror du, du skal hen?" spurgte han, og jeg faldt i et kort sekund i staver over hans flotte øjne. "Hjem?" svarede jeg dumt og smilede skævt til ham. Han rystede lidt på hovedet, mens han grinede. 

Jeg kiggede bare på ham, forsøgte at holde smilet oppe og forstod egentlig ikke, hvad han mente. "Lad mig følge dig hjem," smilede han.

Vi blev enige om, at gå en omvej. Jeg havde ikke rigtig set byen, til trods for at jeg havde boet her i 3 uger nu.

Efter at have gået rundt i Londons gader i et par timer, nåede vi endelig mit hus. Han gav mig et hurtigt kram, inden han gik. "Jeg henter dig kvart i 8 i morgen, vi ses!" sagde han, da han fortsatte ned ad vejen. Jeg vinkede, inden jeg tog i håndtaget og trådte ind i huset med et smil på læben.

Min mor kom ud til mig. Der var ingen tvivl, hun havde stået i køkkenet og set det hele. "Nå, hvem var det?" startede hun og kiggede på mig med et glimt i øjet. "Mor, ingen!" sagde jeg og smed tasken fra mig. "Jeg er sulten!" halvråbte jeg, da jeg sprang op af trappen. Min mor grinte, og jeg hørte, hun mumlede "som altid..." inden hun gik i køkkenet igen.

____________________________________________________________

Tag pænt imod min nye og første movellas! :-) Skriv gerne en kommentar med forslag og tanker, I gør jer omkring historien. Husk at like og favoritte, hvis du synes, den er god! Så du søøøøøøøød ♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...