How to save a life~One Direction

Læs den og du vil finde ud af det! :b

3Likes
4Kommentarer
929Visninger
AA

3. Me in love? Impossible

Tell them i was happy,

and my heart is broken.

Tell theme what i hopede would be Impossibol.

 

Harry

Døren smækkede sprødt efter mig, mens jeg gik ind på det lille hotelværelse. Jeg kunne mærke drengene før jeg kunne se dem, hvilket var pænt godt gået af dem. De væltede mig omkuld, mens Louis satte sig på mig. ”HARRY STYLES! Hvordan faenden kan du få dig selv til at forlade os, uden at skrive en besked først!! Vi skulle til at ringe efter politiet, man!” Hans ansigt dirrede, men bag den vrede hans ansigt vidste sig, var der et smøret grin. Men det kom først efter han havde set mit ansigtsudtryk. ”OMGEEEE!” Udbrød han, og tog sig for munden, ”Jeg kan mærke der er guf på vej!” de andre gloede først på Louis for derefter at kigge på mig. Anstrengende, som om de ledte efter en kæmpebums eller noget i den stil. Men så flækkede deres ellers alvorlig ansigter i et kæmpegrin. ”Mr. Lover har vidst fundet Mrs. Lover!” Skingrede de i munden på hinanden. Jeg hader at de kender mig så godt, men jeg var jo ikke forelsket? Jeg havde jo kun set den her pige. Okay GUDE lækker pige, og kemien havde været der. Det var jeg sikker på. Eller var jeg? Eller var det bare mit ego der talte… det ku det vidst godt være… ”M-å-s-k-e” Jeg trak det ud i stavelser bare for at irritere dem. ”Detaljer nu!” udbrød Niall, den pjuskede dreng, som selvfølgelig havde munden fuld af pandekager. Mine pandekager! ”Hey du har spist mine pandekager!” Udbrød jeg irriteret. Han trak på skulderen. ”Undskyld Hazza, jeg var sulten.” ”Surprise, surprise,” Mumlede jeg, men grinte da de andre flækkede af grin. ”Okay her er detaljerne.”

 

 

Isabel

Jeg var stadig enormt forvirret da jeg lukkede døren til mit værelse. Hvem dælen var den dreng? Og hvorfor havde han givet mig sit nummer? Altså misforstå mig ikke, jeg var faktisk underligt glad over han havde gjort det, men det var jo ikke lige frem normalt at gi en komplet normal pige sit nummer, efter at hun har introduceret sig som julemanden. Det var virkelig underligt, medmindre han var en sindssyg person. Selvom det var svært at forstille sig, tog jeg det som den nærmeste og bedste konklusion. Rastløs begyndte jeg at rydde op på mit værelse, selv om der var pinligt rent, men såen var det bare. Når der var noget der nagede mig blev jeg ekstrem(og jeg mener EKSTREMT!) perfektionistisk. Så alle mine bøger blev stilet på en snorlige rækker, jeg brugte endda en lineal for at være fuldstændig sikker. Jeg sagde det jo. Perfektionistisk. Men jeg var bare nød til at holde mine finger travlt beskæftigede, for at de ikke skulle gribe fat i min oldinge mobil, og tromme hans nummer ind. Ja, jeg havde allerede lært det udenad, inden jeg var steget af min bus. Det lød sikkert pænt desperat – det var det også, men der var bare et eller andet over den her dreng. Så det kunne vel ikke skade at ringe til ham vel? Nej det kunne det vel ikke. Okay, for ikke at virke for desperat aftalte jeg med mig selv, for først at ringe til ham i morgen. Bare tanken gav mig sommerfugle i maven. Det her kunne gå hen og blive rigtig farligt, for min følser altså, forhåbentlig ikke for mit liv…

 

 

...

Andet afsnit, uden den store drama. Men drama det kommer der.. uhh nu er i nok spændte min to læsere! :b Haha, tak fordi i kiggede på den, og man kan jo altid der kommer flere og kigger. :D Når men kom med noget kritik, ellers så dør jeg! D:

- Nuller

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...