2 different worlds. {1D} 2.

At blive droppet af sin kæreste var præcis, hvad Valerie blev, da hun vågnede op på hospitalet, efter en overdosis af piller. Valerie lever stadig det luksiriøse liv og får penge som andre børn får mad. Men pengene bliver misbrugt, mens Valerie gør alt for at glemme sine tidligere venner, og sin kæreste, som var det eneste der betød noget for hende. I det sorte hul, hvor Valerie lever lige nu, er der ikke lys for enden. For ikke nok med at miste sine eneste venner og sin kæreste, skal Valerie også kæmpe mod sin far, som var grunden til det hele skete. Men vil de andre drengene virkelig lade hende smutte ud af deres liv så hurtigt? Og vil de se på, mens Valerie ender i det ene blad efter det andet, med stoffer i hånden? Og hvad med Zayn? Vil han holde sit løfte om at blive væk fra Valerie? Eller fucker alt bare endnu mere op?

1075Likes
723Kommentarer
86954Visninger
AA

13. Why?

Der var flere spørgsmål, der fløj til mig, straks da jeg åbnede mine øjne den følgende morgen: Hvor var jeg helt præcist henne, var Niall stadig sur, og hvad fanden havde de lavet, da jeg var i byen i går? Jeg havde ikke været direkte fuld, så meget vidste jeg dog, men alkohol havde jeg haft i mig.

Jeg åbnede først mine øjne, da jeg havde tænkt færdigt, og jeg blev faktisk overrasket over, hvor lyst der var. Noget sagde mig, at jeg havde sovet længe. Med et utilfredst suk rullede aftenens begivenhed ind over mig, og jeg kunne ikke lade være med at få en indre vrede. Det irriterede mig grænseløst, at de bare dukkede op, som det passede dem og ikke lod mig få en fucking aften alene. Selvfølgelig havde jeg skuffet Niall, for jeg var ved at ryge tilbage, men det irriterede mig stadig, at de bare var der. Jeg følte mig direkte overvåget.

Kort kiggede jeg rundt i rummet, og jeg kunne konstatere, at vi var hos Niall. Selvfølgelig var vi hos Niall, jeg var sku ikke gået ud fra, at vi var taget hjem til Zayn. Det var nok et hjem, som jeg aldrig ville komme til at se igen.. Jeg havde, som så mange gange, lyst til bare at forsvinde væk, fordi jeg følte mig som et problem. Hvis ikkejeg sårede den ene, så sårede jeg den anden. Hvis ikke sårede den ene eller den anden, så sårede jeg mig selv. Det var sådan, det var, sådan jeg var.

Jeg frøs underligt, og det blev ikke bedre af, at gulvet føltes iskoldt mod mine nøgne fødder, da jeg fik rejst mig. Jeg skulle snakke med Niall, og desværre også Zayn, men det blev jeg nødt til. Og min egen mavefornemmelse fortalte mig, at de nok også meget gerne ville snakke med mig – og det havde de god grund til at ville.

Jeg opfattede hurtigt stemmerne, der kom inde fra stuen af, men til min lettelse var det nemt at høre, at det kun var Niall og Zayn der var her, hvilket betød, at de ikke havde blandet de andre drenge ind i det. I hvert fald ikke endnu, men jeg tvivlede ikke på, at de ville få det at vide. En trykkende fornemmelse landede i min mave, da jeg stoppede op ude foran døren. Egentlig havde jeg mest af alt lyst til bare at løbe skrigende bort og aldrig komme tilbage, men jeg valgte at opføre mig fornuftigt. Vise at jeg godt kunne være voksen og snakke om tingene, selvom næsten var helt sikker på, at ordene ville blive siddende i munden på mig.

Forsigtigt tog jeg fat i håndtaget, og døren knirkede en lille smule, da den gav efter og åbnede op. Stemmerne stoppede, i samme sekund som døren blev åbnet så meget, at jeg blev afsløret. Faktisk havde jeg slet ikke tænkt over, at jeg kun havde en t-shirt på, der nok tilhørte Niall, og jeg havde i den grad ikke lyst til at tænke på, hvem af dem, der havde skiftet tøj på mig. Havde jeg virkelig været så træt? Fuld? Jeg huskede bare ikke, at jeg havde kørt særlig meget ned..  

Tyler. Jeg fik ondt i maven, da jeg kom i tanke om Tyler, men jeg ignorerede det, og lod i stedet mit blik glide hen på først Niall og så Zayn. Der gik nærmest et elektrisk stød igennem mig, da jeg mødte Zayns øjne. De var fulde af vrede, sorg, irritation, frustration.. bekymring? Det var lige før, at bare det blik kunne få mig til at flippe ud over hans falske væremåde over for mig, men jeg kontrollerede mig. Niall blik turde jeg ikke møde. Han var sur på mig som fanden, det var klart, og jeg var også sur på mig selv. Ingenting jeg gjorde var godt nok, og jeg var træt af det.

”Valerie..” begyndte Niall så, og jeg kiggede over på ham. Dog lykkedes det ham ikke at fange mine øjne, da jeg fast studerede hans bukser. Bare måden han sagde mit navn på gav mig kuldegysninger hele vejen igennem kroppen, for aldrig havde jeg hørt så meget bebrejdelse i et ord. Aldrig nogensinde i hele mit liv.

”Mm?” jeg sank en klump og ønskede inderligt, at min stemme ikke var så fandens svag og rystende. Det skete altid; jeg var begyndt altid at være den svage pige, og det var begyndt siden drengene igen blev involveret i mit liv. Jeg kiggede ned i jorden, imens jeg satte mig på kanten af den nærmeste stol, der stod utrolig langt væk fra dem.

”Hvad har du egentlig gang i?” Zayn tog pludselig over, og jeg rettede blikket mod ham igen. Som jeg havde forudset var jeg fuldstændig tom for ord. Alt indeni mig skreg, at jeg skulle tage mine ting og skride så langt væk, som overhovedet muligt og fortælle dem, at de ikke bestemte en skid over mig. Der var ingen, der bestemte over mig. Jeg var min egen ’herre’, og det havde jeg intentioner om at blive ved med at være. Det hele ville blot blive bedre, når jeg fyldte de 18 år.

”Gider du godt være sød og svare mig?” Zayn lød endnu mere sur, da han igen snakkede, men jeg var stadig ude af stand til at snakke. Det var som om, at min taleevne fuldstændig havde lukket af, lige meget hvad jeg gjorde.

”Valerie for fuck sake! Er du klar over, hvor meget Niall har gjort for dig? Er du klar over, hvor meget vi har gjort for dig? Jeg har gjort?” sagde han så, og det fik en bombe til at springe. Hvad fanden bildte han sig egentlig ind og komme og fortælle mig, hvordan jeg skulle opføre mig? Hvem troede han ærlig talt, at han var?

”Gider du sige det der en gang til?” jeg rejste mig hårdt op, ”for jeg synes virkelig, at du burde overveje den sætning en gang til – med omhu. Du står og fortæller mig, at du har gjort meget for mig, hvad fanden er det? Hvad går der gennem hovedet på dig, når du lukker sådan noget fucking pis ud? Har du fuldstændig glemt det, jeg fortalte dig i går, Zayn? Det er din fucking skyld, hvad er det, du ikke forstår? Vil du have, at jeg skal sige det højere? Er der noget af det, der ikke siver ind til din hjerne? Er det ikke tydeligt nok?” jeg var gået helt tæt på ham med truende skridt, så han lænede sig lidt baglæns i sofaen, selvom han dårligt nok kunne trykke sig længere ind.

”Så er det godt, Valerie, sæt dig ned!” lød det strengt fra Niall, så jeg lynhurtigt vendte mig om. Jeg skulle lige til at flippe ud på ham også, men lod være da vores blikke mødtes. Hvis der var en ting, han ikke fortjente, så var det mit had. Mit had, der udelukkende var til Zayn, der altid spillede pisse hellig.

”Bare fordi du er sur, kan du godt fortælle os, hvad du havde gang i, i går. Det var ikke acceptabelt. Niall har betalt for, at du kunne komme på afvænning, fordi han virkelig holder af dig, og du giver ham ikke noget som helst tilbage på nogen måde. Ikke andet end at være så tæt på at fucke det op igen,” sagde Zayn, som havde rejst sig. Denne gang fik jeg bare nok. Det hele var nok.

”Hvorfor bekymrer du dig overhovedet? Du er den mest egoistiske, opblæste nar jeg nogensinde i hele mit fucking liv har mødt! Det er ufatteligt så meget, du altid tænker på dig selv i stedet for andre. Hvordan kan du se dig selv i øjnene hver morgen, når du står op?” okay, jeg gik måske lidt over grænsen, men jeg kunne ikke lade være.

”Val..” – ”Luk, Niall. Zayn, kig på mig når jeg snakker til dig. Du skal ikke bekymre dig om mig, for det er falskt. Jeg har gennemskuet dit skuespil. Hvorfor følger du - ” jeg slog ham hårdt på brystet, så han overrumplet gik et skridt baglæns, ”-efter mig? Hvad er dit mål med det? Vil du have mig til at falde for dig en gang til, så du kan knuse mig endnu engang? Fy for helved Zayn. Føj. Det må jeg sige,” jeg skubbede ham regelmæssigt, imens jeg snakkede, indtil han pludselig tog fat om mine håndled med sine hænder og holdt dem sammen, så jeg ikke kunne høre noget.

”Val, slap af. Træk vejret engang, du er fuldstændig ude af den og helt oppe i det røde felt,” sagde han på en irriterende beroligende måde, der kun var irriterende, fordi den faktisk havde den virkning, han ønskede. Jeg vred fortvivlet mine arme alle mulige veje, men lige meget hjalp det, når det var Zayn, jeg var oppe i mod. Han var stærk, og det vidste jeg godt.

Det gik først op for mig, at jeg græd, da jeg mærkede den salte smag på mine læber, der bredte sig inde i min mund, da jeg ved en fejl fik en tåre ind. Jeg græd ikke af sorg men derimod af had og vrede, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med nogen som helst ting i mit liv. Jeg havde ikke styr på én eneste ting.

”Slip mig!” skreg jeg højt, og det kom vidst bag på dem begge, men han slap stadig ikke sit tag. Faktisk overraskede det mig, at Niall ikke havde blandet sig, men det gjorde han ikke. Han kiggede faktisk ikke engang på os, men var travlt optaget af at begrave sit hoved i hans hænder.

”Jeg er en fiasko, fat det dog. Fat dog, at jeg ikke vil væk fra de stoffer. Det var jo for helved det eneste, der fik holdt mig oppe, det eneste der gav mig bare en smule glæde i livet..” jeg tøvede lidt, før jeg fortsatte: ”I forhold til visse andre idioter, der kun vil ødelægge mig,” jeg spyttede nærmest ordene ud mod Zayn, og jeg nød at se, hvordan det sårede ham, for det gjorde det i den grad.

Pludselig rejste Niall sig og stormede ud fra stuen, hvilket fik Zayn og jeg til at stoppe vores skænderi. I stedet vendte vi os forbløffet om og gloede efter ham. Pludselig blev taget om mine arme sluppet, så jeg igen kunne få blodtilførsel til dem.

”Det var flot. Skide flot klaret, Valerie,” roste Zayn mig ironisk og slog opgivende ud med armene. Han skulle lige til at gå efter Niall, men jeg greb fat i hans trøje og hev ham tilbage, så han stod intet mindre end fem centimeter foran mig. Jeg kiggede lige ind i de brune øjne, jeg engang faldt så dybt i, og han stirrede forvirret tilbage.

”Hvorfor? Hvorfor gør du det her mod mig? Du lovede..” min stemme knækkede, ”du lovede mig, at jeg aldrig ville få dig at se igen. Hvorfor kunne du ikke holde det? Hvorfor skal du gøre det hele meget værre, end det er i forvejen?” et hulk fandt vej ud af mine læber, og jeg slog hen hånd for munden, da det ikke var meningen.

”Jeg lovede det, fordi jeg vidste, at det ville bringe forkerte ting frem i mig, hvis jeg så dig igen,” sagde han så pludselig helt dæmpet og roligt, hvilket fuldstændig var modsætningen af, hvad han havde været for blot 30 sekunder siden. Ordene trængte langsomt ind, men jeg var ikke i stand til at svare.

Jeg studerede ham grundigt, imens jeg halvt om halvt var i chok. Jeg kiggede på alt; hans markerede kindben, hans øjenbryn, hans velformede mund, hans altid perfekte, lækre hår, hans brune øjne. Det hele gav underlige stik af savn i mig, når jeg stod kiggede på ham. Alt i mig skreg efter ham, efter at mærke ham mod mig igen, og samtidig ville jeg ikke have noget med ham at gøre. Jeg var forvirret, men det gjorde ondt at skulle omgås med ham så ofte, og det uden tvivl et tegn på, at jeg ikke var kommet videre på nogen som helst måde.

Jeg havde ingen anelse om, hvad han mente med det, som han lige havde sagt, og jeg havde endnu mindre anelse om, hvordan jeg skulle reagere. Men alligevel kom der noget ud: ”Hvorfor skulle jeg tro dig?” jeg lød mere end opgivende, men jeg var træt af hele tiden at kæmpe i mod ham. Det tog ufatteligt mere på mig, langt mere end jeg egentlig selv havde troet i starten.

Zayn bed sig i læben, som tegn på, at han var nervøs, og jeg nåede kun akkurat at rynke forvirret på panden, før han pludselig trådte et skridt frem, så der stort set ikke var nogen afstand i mellem os. Før jeg overhovedet nåede at reagere, pressede han sine læber mod mine.

Følelsen, der kom frem i mig, var helt ubeskrivelig. Det var som om, at jeg eksploderede i positive ting indeni, og sommerfuglene blev med det samme vækket til live. Det var virkelig som om, at jeg blev gennemstrømmet af en varme, der var stærkere end noget andet, og jeg følte mig for en kort stund hel. Så gik det op for mig, hvad der egentlig skete, og jeg kom med et sæt tilbage til virkeligheden.

Jeg trådte et skridt baglæns og kiggede overrumplet på ham, for jeg havde ikke noget at sige til det. Jeg forstod ganske simpelt ikke, hvad der lige var sket, og hvordan det overhovedet kunne være muligt, at det skete. Jeg rystede på hovedet, før jeg gik to skridt baglæns for bagefter at løbe ud af rummet. Jeg skulle væk, og det kunne ikke gå hurtigt nok.

Selvom det var Nialls tøj, hev jeg alligevel nogle joggingbukser ud fra hans skab, før jeg greb mit tøj fra aftenen før og løb ud i gangen. Jeg havde brug for lige være alene, så jeg kunne samle tankerne. Problemet var dog det, at jeg ikke vidste, hvor jeg egentlig kunne være alene i de her tider, men jeg ville finde på noget.

Jeg rev døren op og smækkede de den i, da jeg hørte Zayn råbe mit navn. Jeg vidste ikke, hvordan jeg selv havde det. Det havde uden tvivl været rart, men det efterlod mig med en alt for ensom følelse, som lige præcis var den, jeg havde prøvet at flygte fra igennem det sidste stykke tid med stofferne.

Kuldegysningerne kom hurtigt til mig, da jeg ikke havde andet end en tynd sort jakke, som jeg havde haft på udover kjolen dagen før og resten af mine ting stod hos Jessica. Jeg tøvede kort, før jeg satte kurs mod hendes hus, selvom jeg næsten var sikker på, at jeg ville finde hende sovende i en seng og helt klart med en fyr ved sin side.

Der var ikke langt hen til hende, så blot fem minutter efter ringede jeg på hendes dør. Da der ikke blev åbnet, ringede jeg irriteret på om og om igen, indtil jeg hørte slæbende skridt indefra. Så blev døren op, og en hæslig Jessica kom til syne.

”Du ser hæslig ud,” betroede jeg hende ærligt, og hun himlede med øjnene og trådte til side, så jeg kunne komme indenfor. ”Tak, du ser ikke meget bedre ud. Du ligner en, der er på randen til at bryde sammen. Hvor blev du egentlig af i går?” hun så let undrende ud.

Jeg bed mig i læben, imens min hjerne prøvede at søge efter en nogenlunde god forklaring, og jeg vidste, at den eneste Jessica ville hoppe på var, hvis jeg sagde, at jeg var taget med en fyr hjem. Dog havde jeg ikke lige lyst til at stikke hende en løgn om noget, som jeg bestemt ikke ville have gjort i går.

”Jeg tog hjem til Niall, fordi jeg blev træt,” sagde jeg så. Hun hævede et øjenbryn og kiggede underligt på mig. ”Du blev træ-” hun blev afbrudt af, at der kom en lyd henne fra døren ud til køkkenet, som vi nu sad i. Jeg tog det hurtigt som en chance, da den blev åbnet og en mørkhåret fyr kom ind med vådt pjusket hår.

”Jeg tager lige et bad,” sagde jeg hurtigt og fløj nærmest op af trapperne til hendes soveværelse, hvor min taske stod. I stedet for at grave tøj frem fra den endte det med, at jeg bare tog den med ud på badeværelset.

***

Mit hår var stadig vådt, da jeg kom udenfor, og gjorde mig endnu mere kold, end jeg var i forvejen. Da jeg var kommet ud fra badet, hvor jeg havde tænkt ufatteligt meget, var jeg kommet frem til, at jeg blev nødt til at tage hen til Zayn og spørge ham om, hvad der var sket tidligere. Derfor havde jeg ringet Niall op, der havde fortalt mig, at Zayn var flyttet, og så havde han tilbudt at hente mig og køre mig derhen.

Lige så snart jeg fik øje på den velkendte sorte bil, fløj jeg nærmest hen til den og rev bildøren op, så jeg kunne sætte mig ind ved siden af Niall. Da jeg kiggede hen mod ham, kiggede han væk, og jeg rynkede på panden. Det var først der, det gik op for mig, at jeg ikke havde snakket med ham om, at han lige pludselig stormede ud af stuen tidligere.

”Niall, hvad skete der tidligere?” spurgte jeg forsigtigt om, og jeg kunne ud fra hans udtryk se, at han havde gang i en indre diskussion med sig selv om, hvorvidt han skulle sige det eller ej.

”Fordi jeg er træt af at høre på dig og Zayns skænderier hele tiden. Min bedste ven og min bedste veninde, der er ikke noget værre. Så blev det bare lige for meget, så jeg havde brug for at komme ud af rummet,” sagde han så efter noget, der føltes som uendeligt lang tid. Jeg slog en hånd for munden.

”Græd du?!” udbrød jeg forfærdet og tog fat i hans hånd. Til mit held havde han endnu ikke startet bilen, så der var ingen fare for, at vi kunne komme galt afsted ved det. Han trak lidt på skuldrene. ”Det er okay. Hvorfor skal du hen til Zayn?” han skiftede hurtigt emne, og af alle emner han kunne have valgt, spurgte han selvfølgelig ind til det.

”Eh..” endte jeg bare op med at sige, fordi jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle svare. Niall startede bilen, og da jeg endnu ikke havde svaret, rømmede han sig. ”Valerie,” han lød mere bestemt, og jeg sukkede lidt.

”Han kyssede mig,” det gav et underligt stik, da jeg lod det slippe ud gennem mine læber. Jeg kiggede hurtigt væk fra Niall, men kunne alligevel mærke, hvordan han forvirret kiggede på mig.

”Han gjorde hvad for noget?” udbrød han så, imens han drejede til højre i et sving. Jeg bed mig selv en lille smule i læben og trak på skuldrene. ”Det er okay. Jeg skal bare.. snakke med ham om det,” jeg vendte hovedet mod Niall igen og sendte ham et prøvende smil, som han overhovedet ikke gengældte. I stedet lod han frustreret glide en hånd igennem hans hår.

”Nogen gange kan jeg virkelig ikke forstå, hvad der går igennem hovedet på den fyr,” mumlede han så. Jeg trak på skuldrene, og så var der ellers en ubehagelig stilhed, der hærgede over bilen gennem resten af turen. Der var et eller andet, der sagde mig, at Zayn var begyndt at pisse Niall en smule af en gang i mellem, men jeg undlod at kommentere på det og gloede i stedet for ud af ruden, indtil bilen pludselig stoppede op.

”Han bor lige der ved den hvide dør. Tredje sal,” Niall pegede ud gennem vinduet og hen mod døren, og jeg nikkede. Min hals føltes allerede helt tør, og jeg var skide nervøs. Jeg havde ikke engang tænkt på, hvad jeg egentlig skulle sige til ham, men jeg ville gerne have svar. Min hjerne kunne ikke få det til at give mening, at han først indirekte fortalte mig, at der var en eller anden form for følelser hos ham, og lige bagefter kyssede han mig. Det var underligt.

Jeg gav Nialls lår et klem i stedet for at give ham et kram, og så hoppede jeg ellers forsigtigt ud af bilen og gik hen mod døren, der pludselig virkede alt for faretruende. Jeg sank en klump, før jeg ringede på, hvor der stod ’Malik’. Jeg var bogstaveligtalt lige ved at vende om og løbe væk, så Zayn aldrig ville opdage, at jeg havde været der, men da der lød en skrattene lyd. ”Hallo?” Zayns stemme lød underlig, og jeg måtte tage mig voldsomt sammen for at svare. ”Det er.. Valerie,” min stemme lød svagere end forventet, og jeg ned mig lidt i armen som straf.

Han sagde ikke andet, men lukkede mig bare ind, så jeg kunne bevæge mig op af trapperne i det snegletempo, jeg havde valgt, blot så jeg havde mere tid til at forberede mig. Og da jeg så stod foran døren, var jeg alligevel ikke forberedt på nogen som helst måde – tvært i mod.

Jeg skubbede døren op og gik ind i entréen, hvor Zayn stod og kiggede på mig. Hans blik så splittet ud, og det var slet ikke til at sætte ord på. Det var alt for mange følelser, der var blevet blandet sammen til en stor klump af følelser. Faktisk mindede hans blik mest af alt om det, som jeg følte indeni.

”Undskyld for det tid..” – ”hvorfor gjorde du det?” jeg afbrød ham hurtigt med mit spørgsmål, fordi jeg ikke ville høre ham undskylde. Jeg ville ikke høre, at han undskyldte for, at han kyssede mig, for jeg ville ikke kunne klare det, når det var for mig, lige meget hvor meget jeg benægtede det, føltes så rigtigt. Det ville gøre alt for ondt, når jeg blev hel at, at han gjorde det.

”Valerie, det er ikke så let..” begyndte han opgivende, imens han gik hen mod stuen. Jeg fulgte hurtigt efter ham, imens min forvirring blev værre og værre. Hvad mente han med, at det ikke var så let? Det hele var så underligt for mig, at jeg nærmest ikke opfattede noget. Det noget af det underligste.

”Kan du ikke godt prøve? Selvom det ikke er let? Bare prøve at forklare dig, så jeg kan forstå?” jeg kiggede på ham med et bedende blik, som fik hans øjne til at flakke let. Jeg satte mig forsigtigt over ved siden af ham i sofaen og lagde prøvede en arm på hans ryg. Jeg tror, at han pludselig forstod, hvor meget det ville betyde for mig at få tingene forklaret.

”Det var ikke meningen, at det skulle ske en gang til,” mumlede han så og lod sit blik fange mit. Jeg spændte straks en anelse i kroppen. ”Hvad var ikke meningen?” spurgte jeg forvirret. Jeg havde aldrig følt mig så anspændt, nervøs og forvirret på en og samme tid – og slet ikke på grund af en fyr. Zayn tog en indånding.

”At jeg skulle falde for dig igen, for satan da også, Valerie..” sagde han så en anelse vrissende, men det lagde jeg ikke mærke til. Ikke engang ordene ville rigtig trænge ind til mig, for jeg vidste ikke rigtigt, om jeg troede på dem. ”Men..” begyndte jeg, men stoppede hurtigt igen.  

”Men hvad?” snerrede han, så jeg med det samme rykkede mig væk, så der var mindst en halv meters afstand i mellem os. Hans pludseligt ændrede adfærd gjorde mig faktisk lidt usikker.

”Jeg har jo sagt det før, jeg forstår ikke.. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg lige præcis skulle tro dig? Jeg troede dig også før, og der forlod du mig, og det endte med det her. Hvad vil det ikke blive til næste gang? Tror du så, at jeg vil vælge den vej – eller den der er værre?” jeg vidste godt, at det var hårdt, men jeg mente det. Hvis jeg gik det samme igennem en gang til, ville jeg ikke være her mere, og det vidste jeg på forhånd.

”Du gør mig sindssyg, man. Hvordan tror du, det er for mig? At gå rundt og se den person man elsker ødelægge sig selv – helt uden man kan gøre noget, fordi du ikke tror på det, jeg fortæller dig? Kan du ikke se det? Jeg kunne ikke holde mig væk fra dig, det var derfor, at jeg kom, da vi var i sommerhuset, selvom jeg havde lovet dig, at du ikke ville se mig igen!” han rejste sig frustreret fra sofaen.

”Zay-” – ”hold din mund! Jeg er så pisse træt af, at alt hvad jeg gør, gør jeg, imens du er i mine tanker. Hvad ville Valerie synes om det her, ville Valerie kunne lide, hvis jeg gjorde det her, hvordan ville hun reagere på det her? Det er sådan noget, som jeg tænker konstant. Og du vil ikke engang lytte til mig, eller give mig en chance. Jeg har forstået, hvor dårligt et valg det var, da jeg forlod dig, men vil du straffe mig for altid?” han hævede stemmen, imens han snakkede, og jeg rejste mig op med et sæt.

Han så så skræmmende ud, som han stod der, med vrede og frustration blandet sammen i hans blik, og jegvidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Der var en del af mig, der havde lyst til at tro på ham, tro på at det han sagde, var rigtigt, og at jeg kunne stole på, at han ville blive sammen med mig, men jeg tvivlede. Før jeg kunne nå at svare ham, begyndte han igen.

”Jeg bliver snart sindssyg! Jeg er i dårligt humør konstant, jeg har lyst til at slå på noget, komme ud med mine følelser. Er det ikke nok for dig? Hvad skal der til for, at du forstår, hvad jeg føler? Jeg kan sku da ikke gøre mere, Valerie!” han trådte et skridt tættere på mig med fægtende, skræmmende armbevægelser, så jeg hurtigt trådte et skridt tilbage.

Hans blik fangede til min ærgrelse mit, og jeg kunne nærmest se, hvordan hans øjne slog lyn. Mit hjerte pumpede hurtigt i mit bryst, og jeg kunne ikke lade være med at blive bange for, om han kunne finde på at gøre mig noget.

”Men.. Du lovede..” forsøgte jeg, men min stemme knækkede midt over. Hvis nu han bare havde holdt, hvad han lovede, så ville det her ikke være sket, og jeg ville ikke tænke på ham i den grad, som jeg gjorde nu. I hvert fald ikke grundet de samme ting.

Pludselig trådte han helt tæt på mig og tog hårdt fat i min arm, så han kunne rive mig hen til ham. Ordene sad fast i halsen på mig, men det viste sig hurtigt, at jeg ikke havde brug for at sige noget, for han pressede voldsomt sine læber mod mine – men jeg lod ham gøre det, helt uden protester.

Uden den fjerneste ide om, hvad jeg lavede, gled mine hænder op af hans bryst  og lagde sig bag hans nakke. Følelsen af hans læber mod mine var så savnet, at følelsen der overtog min krop fik mig til at miste balancen. Jeg gispede kort og troede jeg ville ramme jorden, men i stedet ramte min ryg vægen, og lidt efter stod Zayn med den ene arm presset mod væggen, mens hans krop var helt op af mig.

Jeg bed ham forsigtig i underlæben. Jeg havde savnet ham, savnet den følelse han altid kunne give mig – selvom mine følelse lige nu var så splittet som de kunne være. Men jeg kunne stoppe. Jeg kunne lade være med at udsætte mig selv for det her en gang mere – men det gjorde jeg ikke. Jeg lod ham løfte mig op, jeg lod ham udviklet kysset, og værst af alt – jeg gav ham fuldstændig chancen for at smadre alt i mig.

”Valerie,” han trak sig forpustet væk, men kun for at plante små kys hele vejen ned af min hals. Jeg lukkede øjnene i, bange for hvad han ville sige, bange for han pludselig ville indse, at han ikke kunne gøre det. For sandheden var jo, at jeg ønskede han gjorde det. Jeg ønskede at mærke hans krop mod min, hans læber mod mine, og at føle mig elsket.

”Jeg er så ked af det,” mumlede han og plantede endnu et kys lige under mit øre, inden han en smule hårdt rev mig hen mod sig, for blidt at banke mig imod væggen igen. Et støn forlod mine læber, og ivrigt greb jeg fat i hans hår. Alle de triste tanker forsvandt langsomt, og til sidst var det kun Zayn og jeg.

Han bukkede sig en smule, tog et godt greb om mine lår, og fik mig op om hans liv. Jeg låste benene fast bag ham og kørte min hånd en smule hårdt igennem hans hår – men han kunne klare det.

Vi kom ind på værelset, hvor han ikke spildte tiden med at få mig hen i sengen. En seng jeg aldrig rigtig havde været i, men nu blev den indviet.

Jeg tog fat om Zayn’s håndled, trak ham ned i sengen og svang mine ben om hans liv. Jeg kyssede ham kort på munden, inden jeg lod mine hænder glide op under hans trøje, inden jeg rev fat i enden og trak den op over hans hoved. Hans skind blev blottet for mig, og et kort øjeblik havde jeg lyst til at græde. Jeg havde savnet ham så forbande meget, og her var han.

I stedet for at græde lod jeg mine frustrationer gå ud over Zayn. Jeg kyssede ham hårdt på munden, og lod mine negle bore sig ind i hans skulder. Han stønnende i smerte og udviklede kysset, inden hans hænder gled op langs mine lår – i ikke ligefrem blide bevægelser, men vi havde begge en masse frustrationer der skulle ud – og vi lod det gå ud over hinanden, på en kærlig og alligevel langt fra kærlig måde.

Jeg lavede et kast med hovedet så mit hår lå til den ene side.

”Valerie,” mumlede han igen. ”Hold kæft,” sagde jeg bestemt, og lod mine hænder glide ned langs hans mave, til hans buksekant. Et kort grin lød fra Zayn, inden han rev op i min bluse. Jeg lod ham tage den af mig, for at fortsætte med hans bukser, men lidt efter tog han hårdt fat om mine hofter, og skubbede mig ned i sengen, for selv at ligge sig over mig. Hans hånd skubbede mine hofter ned i sengen, inden han uden besvær fik knappet mine bukser op. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Det var smertefuldt, men alligevel med så mange følelser, at jeg ikke kunne stoppe nu.

Han fik mine bukser af, og smed selv sine så vi begge to lå i undertøj. Uden at spilde tiden trak jeg ham hen over mig. Minderne fra vores allerførste gang kom langsomt frem og gav mig igen lyst til at græde – men det kunne jeg ikke, ikke nu. Ikke foran Zayn og ikke i dette øjeblik.

Mine hænder gled hurtigt hen til kanten af hans bukser, og hurtigere end han kunne nå at stoppe mig, lod jeg hånden glide ned i hans bukser. Hans krop spændte kort, inden den han lagde hovedet tilbage og slappede af. Mine negle borede sig ned i hans bryst, mens min hånd bevægede sig op og ned. Jeg var ikke klar over hvor hårdt jeg borede neglene ned, men da jeg efter nogle minutter trak mig væk fordi jeg ikke ville lade ham komme, så jeg mærkerne fra mine negle, og en rød farve hen over hans bryst. Zayn så ikke ud til at ligge mærke til det, i stedet skubbet han mig om i sengen, og før jeg kunne nå at reagere, eller overhovedet at gøre mig klar, kom han ind i mig, så vi begge kom med et højt støn.

Han var stor. Jeg var slet ikke vant til det længere, derfor røg et par tårer ud af mine øjne, for derefter ikke at sige mange. Jeg græd, men ikke kun på grund af smerten.

***

Zayn var taget afsted til et interview for en times tid siden, så jeg sad helt alene ude i køkkenet i hans lejlighed. Jeg havde det dårligt efter det, der var sket, for det var slet ikke meningen, at jeg skulle lade ham komme så tæt på. Jeg følte mig sårbar og svag, for nu var han helt sikkert i stand til at såre mig på det groveste igen.

Jeg prøvede desperat at lede mine tanker væk fra det faktum, at vi lige havde været sammen. Som i sammen, sammen. Hvordan kunne jeg tillade, at vi havde sex? Følelsen af at mærke ham mod mig havde været ubeskrivelig, behagelig og himmelsk. Det var det, der havde gjort, at jeg ikke kunne sige fra.

En tåre trillede ned af min kind, og jeg fjernede den arrigt, før jeg rejste mig med så voldsom en bevægelse, at stolen væltede bag mig, men jeg magtede ikke at rejse den op. I stedet for gik jeg ind i stuen og tog fat i min jakke, som lå på gulvet, da det var der, hvor den var blevet smidt. Jeg tog den og mine sko på, og så var jeg ellers den person, der var smuttet lige med det samme. Jeg havde ikke lyst til at se Zayn lige nu, for jeg havde brug for at tænke. Og snakke med en person, der ville forstå mig.

Jeg løb nærmest hen til Louis hjem, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvor jeg ellers skulle tage hen. Jessica var udelukket, for hun var ikke lige den person, som jeg snakkede med omkring sådanne ting, Niall ville jeg ikke ligge yderligere pres på, så jeg endte dermed at ende i armene på Louis, da han forvirret havde lukket mig ind. Jeg hev hårdt efter vejret, fordi jeg ikke kunne holde min gråd inde mere.

”Ssh, hvad sker der Valerie?” han lød forvirret og bekymret, og han strøg blidt over ryggen og håret, imens jeg desperat prøvede at samle en sætning, så den gav mening.

”Jeg kom til.. vi kom til..” hikstede jeg og snøftede en enkelt gang. Louis lagde sine hænder på mine skuldre og skubbede mig lidt væk, så han kunne kigge lidt på mig. ”I? Hvem er I? Hvad kom I til?” han fik øjenkontakt med mig, og jeg bed mig hårdt i læben.

”Jeg.. altså der skete et par ting i byen i går, så det endte med, at jeg vågnede op hos Niall, hvor Zayn også var der, men det var ikke det,” jeg tog en indånding, ”det korte af det lange er, at Zayn kyssede mig, så jeg skred. Og så her senere tog jeg over til ham. Og.. og.. det.. jeg ved ikke, hvordan det skete, men.. vi havde sex. Hvorfor?” jeg kiggede op på ham med et pint blik, som om jeg forventede, at han kunne svare mig.

”Oh..” var det eneste, han sagde, før han igen hev mig ind i et kram. Tårerne stoppede langsomt, og i stedet vandt udmattelsen sin kamp over mig. Selvom jeg stadig lå op af Louis, lukkede jeg øjnene i, og der gik ikke særlig lang tid, før jeg fandt ind i en drømmeløs søvn fuldstændig uden bekymringer om Zayn eller noget andet.

------------------------------------------------------

Så, hvad siger I? Havde I regnet med det? Og hvad tror I der sker nu? Tror I Valerie bliver ved med at fortryde? 

Mirah & Thea. xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...