2 different worlds. {1D} 2.

At blive droppet af sin kæreste var præcis, hvad Valerie blev, da hun vågnede op på hospitalet, efter en overdosis af piller. Valerie lever stadig det luksiriøse liv og får penge som andre børn får mad. Men pengene bliver misbrugt, mens Valerie gør alt for at glemme sine tidligere venner, og sin kæreste, som var det eneste der betød noget for hende. I det sorte hul, hvor Valerie lever lige nu, er der ikke lys for enden. For ikke nok med at miste sine eneste venner og sin kæreste, skal Valerie også kæmpe mod sin far, som var grunden til det hele skete. Men vil de andre drengene virkelig lade hende smutte ud af deres liv så hurtigt? Og vil de se på, mens Valerie ender i det ene blad efter det andet, med stoffer i hånden? Og hvad med Zayn? Vil han holde sit løfte om at blive væk fra Valerie? Eller fucker alt bare endnu mere op?

1075Likes
723Kommentarer
86954Visninger
AA

3. It must be right, cause I'm over you.

 

Han ville mig ikke.

Endnu et skrig banede sig igennem halsen på mig, og selvom jeg var vågen, var det hele som et mareridt. Et mareridt, som jeg hver dag skulle igennem – og det var hårdt.

”Valerie?” En hånd blev lagt på min skulder, og grebet afslørede en urolighed, som fik mig til at se hen på personen.

Hendes mørkegrønne øjne borede sig uroligt ind i mine, og uden at sige mere, trak hun mig ind i et kram. Et kram jeg sjældent fik, fordi jeg sjældent viste min sorg. Min sorg, som efterhånden var blevet så stor, at jeg ikke længere kom ædru i skole. Jeg var afhængig, afhængig af at glemme smerten, som efterhånden altid lå som en sky over mig.

Forestil jer, at I har en sky over jer, og den sky altid er grå af sorg. Andre gange bliver den helt sort af vrede, og det er der tordenvejret kommer ind i det hele. Den grå sky af sorg, bliver mindre og mindre og bliver erstattet af en indre vrede, som til sidst fylder det hele, og får dig til en masse dumme ting.

Det var sådan mit liv var nu, og det var sådan jeg levede.

Siden Zayn havde forladt mig, havde jeg haft den grå sky over mig, men efterhånden var den begyndt at blive sort, og tordenvejret kom oftere og oftere.

Efter han forlod mig, var det ikke kun ham jeg mistede. Jeg mistede også mit hjerte, og grunden til at leve. Men selvmord havde jeg prøvede, og det hjalp ikke. Jeg kunne ikke gøre det igen, for min idiot til far, havde fået ’vagter’ til at forfølge mig, hver gang jeg forlod huset. Man kunne ikke se dem, men de var der.

Det var hans skyld det hele. Jeg hadede ham. Havde han ikke forbudt mig at se drengene, havde jeg aldrig ville tage mit liv, og Zayn ville aldrig skulle stikke to fingre i halsen på mig, og jeg havde aldrig gjort dem så bange.

Jeg vidste det var dumt, men min undskyldning kom aldrig længere end til overfladen. Han ville ikke lukke den ind, eller mig for den sags skyld. Han ville ikke engang have noget med mig at gøre. Hans ord lød stadig så forfærdelig tydelige i mit øre.

”Og jeg lover dig, at det bliver sidste gang du ser mig Valerie. Jeg vil ikke gøre det værre for os begge” og med de ord, havde han forladt mig alene på hospitalet, med nåle i kroppen, og tårnene der rendt ned af mine kinder. Og det var det der fik vreden frem i mig hver gang.

Han forlod mig, da jeg havde mest brug for ham. Han skred uden at høre på, hvad jeg havde at sige. Og det værste ved det hele var, at han påstod, at han selv havde det skidt med det.

Han levede hans liv som han plejede med de andre drenge, og at vide at jeg var den eneste der levede et helvede, gjorde det ikke ligefrem bedre – tværtimod

”Shh,” hendes stemme lød lige ud for mit øre, og først der gik det op for mig, at jeg pludselig græd.

Det var længe siden jeg havde haft sådan et direkte mareridt om ham. Hele scenen stod spillet for mig igen. Jeg havde prøvet at glemme det de sidste mange uger. Jeg havde drukket og røget mig så skæv, som aldrig før, og tro det eller ej, men det havde hjulpet. Det hjalp mod sorgen, og det fik mine mareridt væk.

Jeg savnede ham, men alligevel hadede jeg ham. Han havde ingen ide om, hvad han gjorde ved mig.

***

Musikken fyldte hele mit hoved op, sammentid med min krop der dansede i takt med musikken. Et grin slap ud af mine læber mens mit blik var låst fast til drengen der stod foran mig. Hans lyse hår fløj rundt til alle sider, når han bevægede sig, og hans røde øjne, som ikke lagde skjul på at han var ret langt væk, lyste ind i mine, og ikke kun af glæde, men af lyst. En lyst jeg efterhånden havde set hos mange af de drenge jeg dansede med. En lyst der kom frem i dem, pga. mine korte kjoler, mine berøringer, og mine bryster, som sad helt oppe i fjæset af mig selv. En lyst, som jeg startede i dem, fordi jeg nød kontrollen jeg havde over dem, fordi det var det eneste jeg havde kontrol over i mit liv nu.

Jeg slog blidt hans hånd fra min hofte, og vendte mig rundt. Jeg vidste hans blik fulgte mig helt hen til baren. Jeg vidste hans blik var fyldt med forvirring, men fordi jeg var fuld, kunne jeg stadig godt tænke realistisk.

”Du giver drengen falske forhåbninger.” Jeg snurrede rundt, ved lyden af Jessicas stemme. Hendes mørkegrønne øjne lyste af glæde da hun rejste sig, og gjorde plads, så jeg kunne sidde ved siden af hende.

”De er alt for desperate.” Jeg slog mit nu helt lyse hår til siden, og satte mig på stolen ved siden af Jessica, som rakte mig en drink. Jeg tog hurtigt imod den, og fik øje på Simon, som smilede stort ved synet af Jessica og jeg.

Han trak en lille hvid pose op af lommen og viftede med den. En lettet følelse gik igennem mig, og for første gang i aften, følte jeg mig en smule afslappet.

”Hva så girls?” Han smilede stort og klaskede posen på bordet. Jeg gav ham et kort kram og kiggede rundt. Mit blik faldt på tre drenge, som stod og kiggede hen i vores retning. Den ene dreng, havde lysebrunt hår, og på afstand så han virkelig virkelig godt ud.

Hans øjne mødte mine, og et smil gled over hans ansigt. Jeg gengældte det og følte mig helt opslugt af hans øjne, at jeg fik et kæmpe chok, da Jessica pludselig skreg op og viftede med hænderne, hvilket fik drengene til at komme hen imod os.

”Hej Taylor!” sagde hun glad og smed posen over til mig, inden hun rejste sig og sprang ind i favnen på den dreng, som jeg lige havde haft øjenkontakt med.

Jessica kendte alle, så det kom egentlig ikke bag på mig, at hun også kendte ham. Han var lækker, og Jessica kendte alle lækre her i London. Sådan var det bare.

Det var præcis det samme med mig. Alle kendte mig. I starten pga. min far, nu pga. mine vilde drukture, men det gjorde mig ingenting. Jeg nød den opmærksomhed, men kun fordi jeg vidste, at min far hadede den.

Jeg kiggede på Simon, som gjorde klar til at sniffe det hvide pulver. Jeg sendte ham et smil, talte og tog så en dyb indånding sammen med ham.

Jeg lagde hovedet bagover og kneb øjnene sammen da det sveg i næsen, men jeg nød det – det gjorde jeg altid.

”Og du må være Valerie?” Jeg snurrede rundt ved lyden af en sexet stemme, og kiggede lige ind i Taylors blå øjne. Et smil gled frem, inden jeg rakte hånden frem og trykte den.

”Og du er Taylor.” Det hele begyndte at svimle for mig, hvilket fik mig til at smile større. Jeg elskede denne følelse.

”Uh, jeg tror vi har et lille par herover?” Jessica lagde hånden på Taylors skulder og kiggede mig så i øjnene, inden hun begyndte at grine.

Jeg rystede afvisende på hovedet, hvilket var blevet en vane.

Jessica sukkede inden hun lænede sig ind over mig.

”Du kan ikke blive ved med at se tilbage Valerie. Han er lækker og pisse sød. Zayn kommer ikke tilbage, du hørte, hvad han sagde.” Hendes stemme forvandlede sig til trist, men kun fordi hun vidste, hvordan jeg blev, når hun nævnte Zayn.

Min mave trak sig sammen og fik mig til at se væk fra hende. Jeg lukkede kort øjnene for at åbne dem igen, og synet der mødte mig, væltede mig næsten omkuld, og hvis det ikke var fra Taylor, var jeg faldet ned på gulvet.

Hans grin var fjernt, og det samme var musikken. Mit blik lå kun på én person, som også stod og kiggede direkte i min retning. Hans sorte hår, hans brune øjne, hans muskuløse krop, og hans smil. Det var næsten lykkedes mig at glemme, hvordan han så ud, men nu stod det hele klart.

Han kunne ikke være her. Det kunne ikke passe. Han vidste, at jeg var i byen en lørdag aften, og han vidste, at det her var mit sted. Han lovede jeg aldrig skulle se ham igen, så det her var ikke rigtig.

Jeg gned mig forvirret i øjnene, og kunne mærke Taylors greb stramme sig om mig, da jeg var ved at vælte til siden igen. Mit blik gled hen, hvor han for et øjeblik havde stået, men denne gang stod der flere hundrede personer af ham.

Jeg rystede forvirret på hovedet og kiggede væk. Mine øjne mødte Taylors, men denne gang var hans øjne brune.

Jeg trådte et skridt fra ham og rystede igen på hovedet. En knude satte sig fast i halsen og gav mig en trang til at græde. Men jeg vidste godt, at det hele kun skete i min fantasi. Det hele var pga. Jessica der sagde hans navn. Jeg skulle udenfor. Mine tanker kunne ikke lege med mig på denne måde..

Det var min fantasi. Ikke virkeligt. Husk det Valerie.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede ind i de brune øjne igen. Personen der stod foran mig, lignede fuldstændig Zayn, men igen, det var min fantasi.

”Taylor, jeg har brug for luft.” Fik jeg frem inden jeg lukkede øjnene. Jeg hørte han sagde nogle uforstående ord, inden vi begav os hen mod døren.

Det var bare mine tanker. Han var her ikke. Det var de stoffer. Jeg havde fået for meget. Zayn skulle ikke ødelægge min aften for mig igen. Han havde ødelagt nok.

”Er du okay?” Jeg kunne mærke noget hårdt mod min ryg, og spærrede hurtigt øjnene op. Jeg stod lænet op af en væg, og foran mig stod den rigtige Taylor, og alle menneskerne omkring mig, var forskellige.

Jeg lukkede et lettet suk ud, og kiggede så på Taylor. Han stod tæt på mig. For tæt. Normalt ville jeg skubbe drenge der var så tæt på mig, væk. Siden Zayn forlod mig, havde jeg holdt mig fra drenge, som så på mig på den måde, men måske var det på tide at komme videre?

Zayn skulle ikke ødelægge det her for mig. Jeg var ovre ham! Jeg skulle være ovre ham. Han havde haft mig under sin kontrol for længe. Han havde styret mig for længe. Han havde besøgt mine drømme for længe. Det skulle slutte. Jeg.var.ovre.ham – og det skulle jeg nok bevise.

Jeg tog et skridt frem og lukkede afstanden mellem Taylor og jeg, inden jeg lod mine læber ramme hans. Hans krop stivnede et øjeblik, inden han langsomt lukkede sine arme omkring mig. Hans hænder gled om på min ryg, og ivrigt kyssede han med.

Jeg var ovre Zayn. Det var derfor der var denne kildende fornemmelse i hele min krop. Jeg var ovre Zayn, det skulle jeg. Han havde ødelagt mit liv længe nok.

***

Jeg åbnede døren ind til huset, og trak Taylor med mig. Jeg smed mine sko midt i det hele og smækkede døren i, inden jeg vendte mig om, og trak Taylor hen til mig. Hans læber fandt hurtigt mine, og mine hænder gled hurtigt op under hans trøje.

Jeg gik baglæns op af trappen, uden at bryde kysset med Taylor. Et grin gled ud over hans læber, og fik mig til at smile.

Jeg fandt hurtigt døren ind til mit værelse, og fik smækket døren i, inden Taylor ’overfaldt’ mig. Hans læber gled ivrigt ned af min hals, mens hans hænder gled hen til kjolens lynlås.

En underlig følelse gik igennem mig, og lidt efter lød Jessicas ord i mit hoved igen. Jeg skulle ikke leve i fortiden. Jeg skulle videre. Jeg skulle vise Zayn, at jeg kunne uden ham. Han var ovre mig, og jeg skulle kræftdeme vise, at jeg også var ovre ham. Han udsatte mig for et helvede hver dag, og hvis Taylor kunne hjælpe med at dræbe de mareridt, så var det her det rigtige.

Jeg tog fat om Taylors bukser og trak ivrigt ned i dem, mens jeg skubbede ham baglæns. Jeg havde ikke tid til at fortryde nu. Der var ingen vej tilbage.

Kun tiden kunne vise, om det her var det rigtige. Lige nu var jeg for langt væk på stoffer og alkohol til, at jeg ikke kunne tænke ordentlig. Men lige meget, hvad der skete, havde jeg svært ved at nyde det. Der var stadig en prikkende fornemmelse i maven, som sagde det her var helt forkert. 

-------------------------------------------------------

Så er det første kapitel ude, og som I kan se, er Valerie vidst ikke helt sig selv - faktisk langt fra. Hvad synes I om Zayn's valg om at forlade Valerie?

Og hvad med drengene? Hvad er der sket med dem? Og hvorfor er Jessica og Valerie veninder igen, når Jessica havde mobbet hende utrolig længe? Det får I alt sammen at vide i næste kapitel, det her er bare en start. Jeg håber I kunne lide den! Og tusind tak for alle de læsere og likes allerede!

Og hvis I kan lide den, så må I gerne huske at like den! ;-D xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...