2 different worlds. {1D} 2.

At blive droppet af sin kæreste var præcis, hvad Valerie blev, da hun vågnede op på hospitalet, efter en overdosis af piller. Valerie lever stadig det luksiriøse liv og får penge som andre børn får mad. Men pengene bliver misbrugt, mens Valerie gør alt for at glemme sine tidligere venner, og sin kæreste, som var det eneste der betød noget for hende. I det sorte hul, hvor Valerie lever lige nu, er der ikke lys for enden. For ikke nok med at miste sine eneste venner og sin kæreste, skal Valerie også kæmpe mod sin far, som var grunden til det hele skete. Men vil de andre drengene virkelig lade hende smutte ud af deres liv så hurtigt? Og vil de se på, mens Valerie ender i det ene blad efter det andet, med stoffer i hånden? Og hvad med Zayn? Vil han holde sit løfte om at blive væk fra Valerie? Eller fucker alt bare endnu mere op?

1075Likes
723Kommentarer
86956Visninger
AA

2. Flashback.

Den bippende lyd blev stærkere og stærkere, og tvang mig til at åbne øjnene. Lyset skar i øjnene så jeg flere gange måtte blinke for at vænne mig til det. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, hvor jeg var, eller hvorfor jeg var her, og derfor ramte skyldfølelsen mig med et ryk, og fik mig til at sætte mig op i sengen, hvilket fik det til at svimle for mine øjne.

Jeg var her, og jeg var i live.

Mit blik søgte hvert et hjørne af rummet, mens jeg lod min hånd glide hen langs lagnet, indtil jeg stødte på noget hårdt.

Mit blik røg med hurtigere end lysets hastighed, ned på en sorthåret sovende og savnet skabning, som fik et smil til at glide over mit ansigt, mens jeg langsomt lod min hånd glide ind i hans bløde hår, som betød, at han ikke havde sat det.

Hvor længe havde jeg sovet?

Den sovende skabning, som var en af grunden til jeg stadig var her, satte sig langsomt op, og lod sine brune øjne blive kæmpestore, inden han greb ud efter min hånd.

”Valerie,” sagde han chokeret, hvilket fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Selve måden han sagde det på, lød bebrejdende, såret og træt, og hans øjne var helt tomme.

En klump bredte sig i halsen på mig, mens skyldfølelsen gled ind over mig, som en sandstorm.

Grebet om min hånd, blev langsomt svagere og uden jeg kunne nå at blinke, stod han mindst en meter fra mig, som om han væmmes ved synet af mig.

”Hvordan kunne du gøre det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...