Bring It On - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2012
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Den 18 årige Louis Tomlinson har meldt sig til audition til musicalen Romeo og Julie. Det samme har den 16 årige Fame. De har begge valgt at gå til audition som hovedrollerne. Fame hader bandet One Direction. Hun synes at de er blevet irriterende populære og så kan hun bare ikke holde dem ud. Hun er lidt af et konkurrence menneske og da hun finder ud af at Louis stiller op som Romeo, vil hun gøre alt for at stå i vejen for ham og hovedrollen. Det udvikler sig hurtigt på en kamp uden grænser.

46Likes
73Kommentarer
6274Visninger
AA

10. Kapitel 9

 

Fame:

Jeg ser på mor, der ikke har reageret på noget som helst hele morgen.

Seriøst, er hun virkelig så langt væk?

Hun sidder på den samme plads som i går, stadig med en kop te i hånden.

Jeg mistænker lidt at hun har siddet der hele natten og det ud af vinduet.

I hvert til fald ud fra de mørke poser under hendes øjne, så har hun ikke fået specielt meget søvn.

”Mor, se på mig,” siger jeg, mens jeg sætter mig på den anden side af bordet.

 Hun reagere ikke og jeg mærker at jeg er ved at miste hende igen.

Jeg rejser mig op.

”Kom nu mor! Du må ikke forlade mig på den måde igen! Du må ikke forsvinde!” bed er jeg og mærker tårerne presse på.

Der sker stadig ikke noget, og irritationen kommer op til overfladen.

Men igen rammer smerten mig og tårerne nøjes ikke med at presse på, men begynder at flyde i strømme.

”Okay fint! Så fald du bare ned i dit selvmedlidenheds mørke og alt det der pis! Bare lade mig passe på mig selv igen, ja det er godt! Så håber jeg bare du en dag kommer til at skamme dig over det du har gjort! Over at du er en dårlig mor!”

Med det løber jeg ud og tænder min knallert.

Fuck lorte mor!

Fuck lorte mænd!

Fuck alt i den her fucking dumme verden!

Jeg gasser op og kører ud af indkørselen.

Jeg vil væk! Bare langt langt væk!

 

Louis:

Jeg små løber hen mod teateret.

Himmelen er grå og skyerne er tunge at regn.

Der er ikke så langt endnu … beroliger jeg mig selv.

Jeg ser mig nervøst omkring.

Jeg har bare at komme til tiden!

Noget kommer susende forbi mig.

Jeg ser forvirret efter knallerten der allerede er nået et godt stykke op af gaden.

Nogen gange vil jeg ønske at jeg havde taget det knallert kørekort alligevel!

Jeg sukker og skynder mig videre, mens regndråber langsomt begynder at falde omkring mig.

Pis …

 

Fame:

Mit humør er ikke ligefrem fremragende.

Det at min mor nu er blevet droppet gør mig bade vred og ked af det, men det at jeg oveni måske skal se på Louis fra One Direction hver dag ødelægger mig fuldstændig.

Fuck min far!

Fuck Jerry!

Fuck One Diection!

Og fuck dumme Louis!

Hvorfor sker det her for mig?

Hvad har jeg gjort?

Er det et eller andet med karma og et dårligt efter liv eller hvad …?

Hvad fanden ved jeg altså!

Jeg hviler hovedet på mine hænder, mens jeg ser på mig selv i spejlet.

Det er i dag de hænger rollesedlen op …

Tvivlen kommer snigende, men bliver hurtigt dræbt af de andre piges samtale.

”Ja, jeg sad ved siden af selveste Louis Tomlinson! Han er mega sød, mega kær …”

Jeg himler irriteret med øjnene og tager et stykke tyggegummi.

Mmh! Jordbær smag! Eeeelsker det!

Jeg laver en bobbel og gå ud af omklædningsrummet, bare for at slippe for alt deres ”En Retning” snak.

Jeg fniser.

Seriøst? En Retningen? Det lyder seriøst for dumt!

Min mobil bipper og jeg trækker den op af lommen.

Jeg har fået tre beskeder!

Okay, jeg er ret sikker på at det ikke er mig, og jeg er også ret sikker på at det ikke er Jerry … så det betyder vel at jeg har venner!

Respekt til mig!

Jeg åbner dem.

De er alle tre fra Dylan. 

Mindre respekt til mig … øv bøv!

Jeg åbner den første:

Hva så Harrinson? Hvad laver du? :)

Jeg åbner den næste uden at svarer:

Kom nu Harrinson! Du kan ikke ignorere mig for evigt! Og hvis du prøver, bombardere jeg dig med beskeder!

Jeg himler med øjnene og går ind på den sidste besked:

Seriøst Fame! Jeg mener det! Vil du ikke nok svare? Be be!? Please!?

Jeg fniser og går direkte ind i noget der bryder ind i mir fnis.

Dumme fnis-afbryder, pokker tag dig, pokker tag dig siger jeg!

”Undskyld,” mumler jeg irriteret og begynder at gå videre.

Personen tager fat i mit håndled.

”Hey!” udbryder jeg fornærmet og ser op på personen.

Oh my god, det er sjovt nok Louis fra One Direction! Big shock!

Kan i mærke ironien?

Godt!

Sådan som min dag har været kan jeg vel ikke regne med andet, vel?

Det her er bare ikke min dag! Slet ikke min dag! Slet og overhovedet ikke!

”Hej, jeg fik ikke præsenteret mig selv i går, jeg hedder Louis …”

”Fra One Direction, det åh så populære band. I get it, okay?”

Han ser overrasket på mig.

Seriøst tror han at jeg er en idiot?!

”Ja, du fik jo lavet en flot entre i går. Det er jo ikke fordi du satte dig ned uden at forstyrrer eller sådan noget …”

Ironien i min stemme er tydelig.

Og ja, jeg ved godt hvad i tænker nu, men nej! Jeg er ikke jaloux over at han totalt ødelagde mit moment eller stjal rampelyset så let som ingenting …

Okay måske er jeg lidt jaloux og en hel del og mere til sur over det … men udover det altså!

Jeg river min hånd til mig og går videre ned af gangen.

Da jeg går rundt om hjørnet ser jeg Louis ud af øjenkrogen.

Han står og ser efter mig.

Uh, hallaluja! Louis Tomlinson ved at jeg eksisterer!

Ironi igen og en hel masse sarkasme!

Jeg ser ned på Dylans sms og trykker svar.

Ses ved 5 tiden :)

Send.

Alle piger har vel love til at lege lidt med drenges følelser en gang imellem, ikke?

Godt så!

Jeg får øje på en slikautomat.

Slik! Yay!

Jeg skynder mig der over og ser på de forskellige slikposer … eller jeg havde håbet på at det var slikposer, men det viser sig så at være æbler og poser med tørrede frugt.

Ad!

Dumme sunde dimser!

Øv altså, det ødelagde lige min dag lidt mere!

I det mindste skal jeg være sammen med Dylan, den eneste der faktisk gider mig.

Jeg ser på det store ur, der hænger et stykke væk.

Fuck! De hænger snart rollesedlen op!

Jeg løber tilbage af den gang jeg var kommet fra.

Så løber jeg videre indtil jeg når døren der fører ind til scenen.

Der er ikke kommet nogen endnu og sedlen er ikke hængt op endnu.

Jeg nåede det!

En pedel kommer hen mod mig, men jeg ignorer ham og læner mig op af væggen.

Jeg venter på at han går videre, men det gør han ikke, i stedet hænger han en seddel op på døren. Rollesedlen!

Nu skal jeg bare nå at se den inden de an …

”Rollesedlen er hængt op!” råber pedellen.

Fuck dig pedel!

Jeg skimter hurtigt efter mit navn, og da jeg finder det kører jeg fingeren over papiret.

Gisp!

Jeg har fået rollen som Julie!

Respekt x 2!

Mit hjerte hopper af glæde, men der er stadig en lille dyster tanke tilbage.

Hvem har fået rollen som Romeo?

Jeg finder Romeo og kører fingeren over papiret.

Jeg taber kæben og ser måbende på papiret.

Åh min kære gud, vil du ikke være sød at tage mig?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...