Bring It On - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2012
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Den 18 årige Louis Tomlinson har meldt sig til audition til musicalen Romeo og Julie. Det samme har den 16 årige Fame. De har begge valgt at gå til audition som hovedrollerne. Fame hader bandet One Direction. Hun synes at de er blevet irriterende populære og så kan hun bare ikke holde dem ud. Hun er lidt af et konkurrence menneske og da hun finder ud af at Louis stiller op som Romeo, vil hun gøre alt for at stå i vejen for ham og hovedrollen. Det udvikler sig hurtigt på en kamp uden grænser.

46Likes
73Kommentarer
6288Visninger
AA

22. Kapitel 21

 

Fame: 

 

”Louis!” udbryder jeg forvirret. ”Hvad laver du her?!” 

Han rynker brynene. 

”Jeg ville give dig … øh …” han ryster på hovedet. ”Hvad forgår der?” 

Mine håndled gør ondt, da Jerry slipper dem. 

”Ikke noget,” hvæser han, tager sin Dulle i hånden og stormer ud af døren.  

Jeg synker ned af væggen og lægger hovedet i hænderne. Jeg ignorer det at Louis står et par meter væk og prøver at berolige mig selv ved at trækker vejret dybt.   

Jeg ryster og prøver at lade vær med at tude foran Louis. Hvad laver han i øvrigt her? Og så lige nu. Eller, det er vel okay. Han reddede mig lige fra en creepy eks-papfar. Men det er sku da pinligt alligevel. 

Jeg læner hovedet tilbage og ser op i loftet. 

Hvad ville Jerry? Hvad er der sket? Hvad har mor gjort? Siden hvornår er han blevet så voldig? 

 

 

 

Louis: 

 

Hun ryster, og jeg har lyst til at gå hen og trøste hende. Men hvad er der galt? Hvorfor har hun brug for trøst? 

Det her er akavet. Jeg har lyst til at hjælpe, men hvad skal jeg gøre. 

Hun ligger hovedet tilbage. 

”Øhm, Fame?”

 ”Mmm?” 

”Jeg ville bare …” jeg ryster på hovedet. ”Jeg ville bare give dig den her … øhh …”
Jeg tøver. Hvorfor er det her så svært? ”Gave,” hoster jeg. 

Hun ser undrende på mig. ”Gave?” 

”Ja.” 

Jeg ser ned i jorden. ”Jeg gik over stregen og vil give dig en gave ...”

Hun fniser og jeg mærker varmen stige  mine kinder. 

Kan hun ikke bare sige tak så jeg kan komme væk?

“Øhh, okay. Det her var underligt og jeg forstår ikke hvad der sker, såå ...” jeg lægger gaven på et lille fint bord. 

Fame ser ikke over på mig. Hendes arme skjuler hendes ansigt.

Nu har jeg lyst som aldrig før at gå hen og trøste hende, men i stedet vender jeg om på hælene og skynder mig ud af døren og ud til vejen. 

Taxa’en er der ikke længere og jeg sukker. Jeg gider ikke ringe efter en ny, så jeg begynder langsomt at gå mod midtbyen. 

Mine tanker flyver rundt over det hele og jeg kan ikke få styr på dem. 

Hvem var det der holdt Fame? Hvad havde de gang i? HVAD I HELVEDE FORGÅR DER?!?!?! 

Mit hoved summer og jeg klemmer øjnene i.

Jeg tror bare jeg skal glemme det hele ...

 

-----------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld!!!!!! Det er et meget kort kapitel, det ved jeg godt!!! Men jeg blev nødt til at ende det det sorry!!!!

Kh <3 Love <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...