Bring It On - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2012
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Den 18 årige Louis Tomlinson har meldt sig til audition til musicalen Romeo og Julie. Det samme har den 16 årige Fame. De har begge valgt at gå til audition som hovedrollerne. Fame hader bandet One Direction. Hun synes at de er blevet irriterende populære og så kan hun bare ikke holde dem ud. Hun er lidt af et konkurrence menneske og da hun finder ud af at Louis stiller op som Romeo, vil hun gøre alt for at stå i vejen for ham og hovedrollen. Det udvikler sig hurtigt på en kamp uden grænser.

46Likes
73Kommentarer
6283Visninger
AA

17. Kapitel 16

 

Louis:

Jeg har det lidt underligt efter tidligere i dag.

Altså jeg nød jo min hævn, men … gik jeg over gevind? Var det for meget?

Jeg sukker dybt og går videre ned af gaden.

Liam bad mig om at handle ind.

Det er koldt og jeg ser ned af vejen før jeg krydser den.

Jeg håber ikke at Fame er blevet ked af det … tænk hvis hun melder mig for overfald!

Måske var det dumt at få hævn …

Jeg går ind i supermarkedet og tager en indkøbsvogn.

Suk, suk og atter suk!

 

Fame:

Det at finde en pæn stuntkvinde der gerne vil kysse med Louis Tomlinson er nemt nok, men det at finde en oversize stuntkvinde, se det er lidt svære.

Altså, jeg har overvejet at spørger Tilly, men hvad er der i det? Hun bliver overglad og Louis har det nok fint med hendes udseende … ikke at jeg synes at hun er pæn, det ville være underligt hvis jeg synes at en der mobbede mig gennem det meste af folkeskolen, var pæn … okay jeg stopper den der, jeg giver ingen mening.

Jeg ændrer stilling på den hårde bænk.

Jeg ved seriøst ikke hvor længe jeg har siddet her, men jeg har stadig ikke fundet den perfekte stuntkvinde.

Jeg har stoppet et par oversize kvinder, men de var begge turister fra USA. No offence amerikanere! I er ikke alle sammen oversize, men lige præcist de to piger var.

Min røv er kold, efterårskulden er begyndt at tage til og jeg fryser. Rigtigt meget.   

Dylan er her ikke længere, han skulle på arbejde.

Jeg overvejer at holde audition, det ville betyde mindre arbejde til mig, men det sagde Dylan nej til- men jeg overvejer stadigvæk!

Jeg ser på min mobil og stønner.

Klokken er næsten 18!

Jeg giver op!

Jeg må bare finde på noget andet …

Jeg rejser mig op og går med sænket hoved hen mod parkeringspladsen.

Det var så tæt på!

Jeg når hen til parkeringspladsen og jeg ser op. Jeg går hen til min knallert og skal til at låse den op, da jeg ser en pige gå på den anden side af vejen.

Hun har blondt hår og bruger mindst XL!

Perfekt!

”Hey, du der!” råber jeg og løber hen mod hende.

Hun ser forskrækket op og hendes hånd strejfer hendes røde tørklæde.

Hun begynder at løbe væk og jeg rynker bekymret brynene.

Jeg løber efter hende og runder det hjørne hun lige er løbet omkring.

Jeg sætter farten op og jeg kan se hvordan hun langsomt begynder at sætte farten ned.

Endelig når jeg op ved siden af hende, og jeg tager fat i hendes arm.

Hun skriger forskrækket.

”Hvorfor løber du?” spørger jeg forpustet. 

Hendes pølsefingre strejfer det fine røde tørklæde og det går langsomt op for mig.

Hun har stjålet det!

”Okay, nu synes jeg at du skal give tørklædet tilbage til butikken,” siger jeg.

Hun sukker dybt og hendes skuldre synker sammen.

”Og så skal jeg nok købe det til dig.”

Hendes ansigt lyser op og hun nikker smilende.

Hvad? Jeg har jo 100 kroner fra Dylan, så hvorfor ikke bruge dem til et godt formål? For eksempel min hævn!

Hun begynder at gå og jeg følger efter hende.

Jeg ser den dyre butik der hedder Seaside, og jeg sukker længselsfuldt.

Den butik har jeg altid elsket, men som sagt er den dyr.

Jeg skal til at gå forbi den, men oversize pigen gik ned af stien der følger op til Seasides dør.

OMFG! Hun har stjålet fra Seaside! Og nu skal jeg betale for det!?

Det har jeg sku da ikke råd til!

Jeg følger efter pigen ind i butikken og lægger mærke til alt det gule papir der hænger rundt i hele butikken! Og jeg vidste det ikke! Hvad sker der for det?!

Jeg ryster langsomt på hovedet.

Gosh, tænk at jeg ikke vidste det!

Pigen prikker til mig og rækker mig det røde tørklæde.

Jeg sukker og ser en sidste gang længselsfuldt rundt i butikken.

Jeg tager imod tørklædet og går op til disken.

Jeg tager hundredkronesedlen op af lommen og klasker den ned på disken.

Nu hvor jeg tænker over det, så har oversize pigen ikke sagt noget, ikke engang hendes navn.

Ekspedienten rækker mig posen med tørklædet og jeg smiler anstrengt.

Jeg går ud af butikken og regner med at pigen følger med.

Jeg har spildt plante-dyret-pottes liv på et tørklæde fra Seaside, til en pige der måske ikke kan hjælpe mig!

Nå, men så ved jeg hvor jeg skal hen og købe tøj i morgen …

Okay, lad os så lærer pigen at kende!

Jeg trækker vejret dybt og smiler stort, som om jeg ikke lige har spildt hundredekroner! Okay, jeg stopper nu. Tænk positivt, tænk positivt, tænk positivt …  

”Hey, jeg hedder Fame,” siger jeg muntert og rækker hånden frem mod pigen, der lige er kommet op ved siden af mig.

Hun tager den, men siger ikke noget.

”Hvad hedder du?” spørger jeg.

Hun mumler et eller andet og jeg læner mig automatisk frem for at høre hvad hun siger.

”Hvad sagde du?”

”Camilla,” mumler hun lavt.

”Hej Camilla!” siger jeg smilende.

Hun reagere ved at se forlegent ned i jorden.

Jeg sukker mentalt.

Hvis hun ikke engang kan føre en samtale med mig, hvordan skulle hun så nogensinde kysse Louis?!

”Vil du med hjem til mig?” spørger jeg.

Hun nikker langsomt og jeg hanker min arm fast i hendes.

 

Vi går ind af hoveddøren og tager overtøjet af.

På vej hen til mit værelse, går vi forbi mors værelse.

Et stik af smerte rammer mig i hjertet og mine øjne begynder at svide.

Nej, ikke nu …

Jeg samler mig sammen og går ind på værelset.

Camilla ser sig forundret omkring.

”Bare sæt dig ned,” siger jeg og peger på sengen.

Hun tøver et øjeblik, men sætter sig så ned.

Jeg dumper ned ved siden af hende og smiler stort.

”Hvad synes du om mit værelse?” spørger jeg.

”Det er pænt,” mumler hun så lavt, at jeg næsten ikke kan høre hende.

”Tak.”

Tavsheden fylder værelset, men ingen af os siger noget.

Hun er ikke specielt snaksaglig …

Camilla rømmer sig og jeg ser afventende på hende.

”Du …” hun tav. ”Du vil ikke sladre, vel?” hun ser ned på mit gulv.

  ”Nej, det vil jeg ikke,” siger jeg oprigtigt.

”Hvordan kan jeg være sikker?” spørger Camilla og ser op på mig.

”Fordi …” jeg ser hende i øjnene. ”Fordi du kan stole på mig, og … så vil jeg fortælle en af mine hemmeligheder, så står vi lige.”
Hun rykker uroligt på sig og jeg ånder tungt.

”Kender du bandet One Direction?” spørger jeg.

Hun nikker hurtigt.

Sætningen føltes forkert i min mund, men det kan jeg ikke gøre noget ved.

”Kender du så Lou …” jeg rømmer mig. ”Louis Tomlinson?”

Jeg synker.

Den lille hårde knude dukker op igen.

Camilla nikker langsomt og et vagtsomt blik dukker op i hendes øjne.

”Han har fået rollen som Romeo i et skuespil, og jeg har fået rollen som Julie … men der er lige det problem at jeg ikke har lyst til at kysse ham …”

”Hvorfor er det en hemmelighed?” spørger Camilla vagtsomt.

”Ingen må vide at Louis er med i skuespillet, men ja … altså jeg vil gerne bede dig om en tjeneste …”

”Hvad for en tjeneste?”

Jeg sukker.

Tænk hvis hun ikke vil?!

Tvivlen er godt på vej, men jeg bliver nødt til at svare …

”Jeg vil spørger om du vil være min stuntkvinde, så jeg ikke behøver at kysse Louis.”

Jeg siger det hurtigt, i et hug og håber at hun siger ja … ellers er Plante-dyret-pottes liv for alvor spildt!

Hun siger ikke noget og hendes ansigt er det reneste pokerface.

Jeg begynder at trippe med fødderne og vrider nervøst mine hænder.

Camilla rejser sig op og går lidt rundt i værelset.

Hun sætter en tyk finger på mit skrivebord og kører fingeren over det, op på en af mine hylder og hen på mit natbord.

Der stopper hun op og jeg ser intenst og afventende på hende.

Kom nu, kom nu, kom nu!

Hun ser op og for første gang er det hende der virker selvsikker og i kontrol.

Please Camilla!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...