Bring It On - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2012
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Den 18 årige Louis Tomlinson har meldt sig til audition til musicalen Romeo og Julie. Det samme har den 16 årige Fame. De har begge valgt at gå til audition som hovedrollerne. Fame hader bandet One Direction. Hun synes at de er blevet irriterende populære og så kan hun bare ikke holde dem ud. Hun er lidt af et konkurrence menneske og da hun finder ud af at Louis stiller op som Romeo, vil hun gøre alt for at stå i vejen for ham og hovedrollen. Det udvikler sig hurtigt på en kamp uden grænser.

46Likes
73Kommentarer
6293Visninger
AA

15. Kapitel 14

 

Det kan ikke være det han har gang i, vel?

Vel?

”Fame, jeg …”

Jeg holder vejret.

Det her er forfærdeligt!

Stop dig selv Dylan!

Jeg gør mig klar til at sige nej.

Ja, det lyder meget hardcore og ondt, men ja, jeg har ikke rigtigt lyst til at giftes, ikke med Dylan, og jeg er forhelved kun 16!

”Min Julie,” siger han pludselig med en teatralsk stemme.

”Ne …”

Vent, hvad?

”Min elskede Julie, din Romeo er kommet for at hente dig.”

Lettelsen skyller gennem mig og jeg kan trækker vejret igen.

Jeg holder en latter tilbage.

Hvordan kunne jeg overhovedet tro at han ville fri? Det er for latterligt!

”Min smukke Julie!”

Dylan tager min hånd.

”Dylan hvad laver du?” spørger jeg nervøst og ser mig omkring, for at sikre mig at der ikke er nogen.

”Hun taler! Åh, tal igen, du lyse engel, prægtig mod nattens mørke står du over mig, som et bevinget sendebud, der svæver over menneskes hvide øjne, når de med svimle blikke …” citere han fra den originale udgave af ”Romeo og Julie”.

”Dylan, stop nu lad os komme af sted,” siger jeg plagende.              

” … følger hende i flugten over døsigt svulne skyer, frembåret vuggende på luftens skød,” fortsætter han dramatisk.

Jeg kan hører en dør smække et eller andet sted, og mit hjerte springer et slag over.

”Dylan,” klager jeg og river i hans hånd.

”Skal jeg kun lytte? Eller skal jeg svare?” citere han afsides.

”Kom nu, Romeo. Det er nok nu!” siger jeg og rødmer let.

Det her er så pinligt!

”Den ler ad ar, som ingen sår mindes. Men stille der er lys bag ruden der, - åh, det er øst, og Julie er solen!”

Jeg sukker opgivende.

”Det er flot Romeo, rejs dig nu op,” siger jeg irriteret.

Han smiler og gør som jeg siger.

”Min Julies ord, er min lov,” siger han og bukker dybt.

”Okay, kom så Dyl …”

”Bravo! Bravo!” er der en eller anden det siger og klapper.

Nej, det kan ikke passe! Er der virkelig nogen der har overværet det her pinlige optrin? Nej, vel?

Jeg sukker og ser over på personen.

OMFG!

Det er fucking Brian Skalva! Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej …!

Dylan det her er din fucking skyld!
Fuck dig, din fucking dumme idiot!

”DET var fantastisk!” udbryder Brain, og lægger ekstra tryk på det.

”Øhh, tak!” svarer Dylan og klør sig nervøst i nakken.

”Vil du være min dubleant til Romeo?” spørger Brian og kommer helt hen til os.

Jeg måber.

Det kan han ikke mene! Vel? Please sig at han ikke mener det!

Jeg gå lidt ud til siden.

Du må ikke sige ja, du må ikke sige ja, du må ikke sige ja …!

Jeg stirrer ondt på ham, og han ser det.

Han ser på Brian, så på mig, og om igen.

Budskabet i mine øjne er tydelig, men selvfølgelig er han ligeglad med mine dræberøjne, han er vist ved at blive vant til dem …

”Selvfølgelig! Hvorfor ikke?” siger han og smiler stort.

”Fantastisk! Hvor er det bare godt!” udbryder Brian og klapper Dylan på skulderen. ”Velkommen, min fine ven!”

Fuck dig Dylan! Du er bare for meget!

De giver hinanden hånden og et klap på skulderene.

Seriøst, kan i blive ved.

”Jeg hedder for resten Dylan!”

”Nå, jeg …”

Nu gider jeg fandme ikke mere!

Jeg tager fat i Dylans arm og trækker.

Men som jeg sagde tidligere, er han buff og stærk, så han rokker ikke en centimeter.

Jeg føler mig som et lille barn igen, I ved, der hvor man rev i sin mors arm for at vise hende noget i legetøjsbutikken? Er der andre end mig der kender den følelse? Ja? Sikker?

Nej okay, men udover det, så er det den følelse jeg har lige nu. Og det er ret pinligt at stå og rive i Dylan foran Brian. Og seriøst mand! Jeg glider, jeg river virkelig så hårdt!

Og nej, det skulle ikke misforstås!

Og Dylan. Ja, han står skam og snakker, som om der ikke er en eller anden desperat pige og river i ham! For resten en pige der MEGET gerne vil væk!

”Kom nu Dylan!” plager jeg forpustet.

”Rolig nu lille skat, farmand taler,” siger Dylan og snakker så videre.

Nå, så han vil lege? Okay, bring it on bitch!

Jeg ser mig omkring. Kom nu med noget inspiration!

Mit blik falder på Brian, og jeg smiler et lille ondskabsfuldt smil.

”Men farmand!” klager jeg.

Dylan ser overrasket på mig. Men Brian kan jo ikke se at det er overraskelse der er i hans øjne, men han kan udmærket se mig. Så jeg ser bange ud og bukker undskyldende hovedet.

”Undskyld,” mumler jeg og ser undskyldende på ham.

Dylan ryster på hovedet og taler videre med Brian.

”Hvad er det der for nogen underlige bukser?” spørger jeg barnligt og peger på Brians meget stramme bukser.

”Fame,” mumler Dylan.

”Er det sådan nogen alle instruktører tager på for at se unge ud?” spørger jeg uskyldigt.

”Fame … min lille engel,” han rømmer sig. ”Nu skal du ikke være uhøflig.”
Det her er den største fordel ved at han er højere end mig, hihi! Men udover det er det mega irriterende, og jeg bliver kaldt dværg. Flere gange om dagen, 24/7!

”Men, passer det?” spørger jeg og ser med stor interesse på Brians bukser.

Dylan løfter mig op og smider mig over skulderen.

Jeg giver et lille forskrækket skrig, og mærker presset fra hans skulder, mod min mave.

Min arme hænger ned af hans ryg, og jeg har ikke tænkt mig at gøre modstand.

Han går mod indgangen, og Brian står stadig forvirret tilbage.

”Håber du kunne lide vores forestilling!” råber jeg og vinker overdrevent.

Da vi kommer uden for, sætter Dylan mig ned.

”Du skulle skamme dig!” siger han surt. ”Du var lige ved at ødelægge mit moment!”

Jeg kan ikke holde den boblende latter tilbage.

Jeg griner og han sukker opgivende.

Jeg griner stadig væk, og han siger: ”Hvad skal jeg stille op med dig, Fame?”
Jeg bliver ved med at grine, og grine, og grine og grine.

Til sidst lægger jeg næsten nede på asfalten, med tårer i øjnene og ondt i maven.

Dylan står utålmodigt, med pokerface ved siden af.

Han har da heller ikke nogen humor!

Jeg kan snart ikke grine mere, så jeg trækker vejret dybt og trækker hånden ned forbi ansigtet. Tid til et pokerface.

”Undskyld Dylan,” siger jeg alvorligt. ”Jeg er ked af at jeg var ved at ødelægge dit moment.”

Jeg griner igen, og Dylan ser irriteret på mig.

”Undskyld,” siger jeg og rejser mig op.

”Det er okay min lille Famie dvæ …”

”Hvis du kalder mig dværg, slår jeg dig ned med en … en …” jeg ser mig omkring. ”Med den der potteplante,” siger jeg og peger over på den lille potteplante der står ved indgangen.

”Det tør du ikke!”

”Skal vi vædde?” spørger jeg og løfter udfordrende det ene øjenbryn.

”Ja da!”

”Okay, vi vædder en hund på at jeg tør kaste den der potteplante efter dig?”
”Bring it on shorty!”

Jeg lader fornærmelsen prelle af mig og går over og tager potteplanten op i hænderne.

”Er du klar?” spørger jeg.

”Ja, vent lige lidt …”

Han tager to store skridt bagud og jeg smiler provokerende.

”Er du bange? Eller er der en eller anden plat grund?” spørger jeg og smiler frækt.

”Kast nu bare den dumme potteplante!”

”Hey, sådan skal du ikke tale om plante-dyret-potte!” råber jeg fornærmet.

”Ej, det mener du ikke! Du har lige taget det navn fra Phineas og Ferb!” udbryder han.

”Og du kendte til det!”

”Avsen Famie, den gjorde ondt!”

Okay, Dylan. Nok med at tale udenom! Showtime!

Uden varsel kaster jeg plante-dyret-potte af sted efter Dylan, og håber at den rammer sit mål, som en dygtig potteplante.  

-------------------------------------------------------------------

Okay, det var så kapitel 14! Hold da op det går stærkt!

Nå, men i hvert fald håber jeg i kunne lide kapitlet! 

Jeg nyder virkelig at skrive på den her movella og er glad for alle jeres likes!

Hvad synes I om Dylan og Fames forhold?

Hvad tror I der nu sker? Rammer Fame som hun gerne vil, eller går det galt?

 

Hilsen mig <3 ;)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...