Bring It On - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2012
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Den 18 årige Louis Tomlinson har meldt sig til audition til musicalen Romeo og Julie. Det samme har den 16 årige Fame. De har begge valgt at gå til audition som hovedrollerne. Fame hader bandet One Direction. Hun synes at de er blevet irriterende populære og så kan hun bare ikke holde dem ud. Hun er lidt af et konkurrence menneske og da hun finder ud af at Louis stiller op som Romeo, vil hun gøre alt for at stå i vejen for ham og hovedrollen. Det udvikler sig hurtigt på en kamp uden grænser.

46Likes
73Kommentarer
6293Visninger
AA

11. Kapitel 10

 

Fame:

De andre mennesker begynder at komme ud på gangen og jeg skynder mig lidt væk.

Kære gud hvorfor?! Hvorfor, spørger jeg dig?!

Det her er den værste dag i mit liv!

Dumme audition!

Nej, okay det mener jeg ikke, men hvorfor Louis? … ja Louis!

Glemte jeg at sige at det var ham der fik rollen?

Nej, okay, men jeg regnede altså med at i selv havde regnet det ud!

Nå, tilbage til emnet.

Det her kommer aldrig til at gå!

Jeg skal til at se ham hver dag, hører på ham hver dag …

Gisp!

Hvad skal jeg gøre når Romeo og Julie skal kysse?!

Den tanke skræmmer mig mere end alt det andet, og giver mig også kvalme.

Jeg skal kysse Louis!

Nej aldrig i livet! Men hvad skal jeg så gøre …?

Jeg vender tilbage til virkeligheden.

Louis står og giver hånd til en masse mennesker … vent, hvorfor lægger jeg overhovedet mærke til ham?

Ved du hvad? Det gider jeg ikke, så vi glemmer lige de sidste ti sekunder af mit liv.

Jeg ser rundt på alle de andre mennesker.

Mit blik falder på en stor gruppe piger der står og stirrer på mig … nej okay, der må jeg lige rette mig selv. De står og stirrer hadefuldt på mig.

Gad vide hvorfor?

Ej, det behøver i ikke svarer på, det er ret tydeligt, ik?

Jeg vil på en måde gerne give en af dem min rolle, men alligevel ikke.

Det er jo min rolle!

Grr, seriøst gud hvorfor!?

Hvorfor ham?

Hvem som helt ville være bedre!

Selv Jerry!

Nej, vent … forkerte tanker forkerte tanker!

Ad!

Ikke Jerry, bare en anden end Louis! Og Jerry …

Jeg tænker for meget.

”Tillykke,” er der en der siger.

Jeg ser på personen.

Aha en af pige-stirrerende.

”Tak,” siger jeg og gør mig klar til at gruble videre, men bliver afbrudt.

”Jeg hedder Mandy,” siger pige-stirreren og rækker en hånd frem mod mig.

”Fame,” siger jeg og tager kort hendes hånd.

”Sjovt.”

Hun griner.

Og jeg siger dig! Det er den mest irriterende latter jeg nogensinde har hørt!

Den er skinger, og er så falsk som overhovedet muligt.

Jeg hører en anden grine og ser per refleks over på personen.

Louis selvfølgelig!

Sorry Mandy, der røg din latter lige ned på en andenplads.

”Hvad er det der er så sjovt?” spørger jeg.

Hun smiler anstrengt.

”Du ved Fame, berømmelse …” hun hoster og ser over på pigegruppen der står og stirrer åbenlyst på os.

Hvis det er en form for berømmelse, så tager jeg skam i mod den!

”Hvilken rolle fik di?” spørger jeg. Og ser vurderende på hende.

Hun har lyst hår.

Og når jeg siger lyst, så mener jeg virkelig lyst, næsten helt hvidt!

Hun har grå øjne og et sødt lille ansigt.

”Din mor.”

Jeg prøver, men kan umuligt holde latteren tilbage.

Hun skal være min ”mor”!

Jeg er et halvt hoved højere end hende!

Hvilket må betyde at Louis er et helt hoved højere! Hihi!

… hov vent, hvor kom et lige fra?! Og hvordan fanden ved jeg hvor høj Louis er?!

Dumme tanker! I har lige svigtet mig!

”Hvad er det der er så sjovt?” spørger Mandy koldt og krydser armene over brystet.

Wow, easy girl!

”Tja det at du er min ”mor” er ret sjovt, synes du ikke Mini?”

Mini, det er da et godt kælenavn til hende, ik? Hun er jo ret lille og hendes navn begynder jo med m …

Jo det er helt klart det bedste kælenavn!

Hun fnyser fornærmet, laver et professionelt hårkast og går over til sine stirrende veninder.

Okay, nu må i lige give mig ret.

Det er da ret sjovt at hun skal spille min mor, ikk?

Og det kælenavn passer også ret godt til hende, ikk?

Godt så, så er vi enige!

Min mobil bipper og jeg føler en glæde stige op i mig.

Dylan har svaret!

Endelig! Serøst hvor lang tid tager det at svarer en så hot dreng som mig? ;)

Luk røven Dylan!

Det skriver jeg og sender beskeden.

”Nå, det ser ud til at vi kommer til at arbejde meget sammen!”
Uden at se op fra mobilen ved jeg hvem det er, og en lille knude former sig i min hals, en lille kvalme knude, går jeg ud fra …

 

Louis:

Hun sukker og ser langsomt op på mig.

”Ja, desværre.”
Jeg smiler indvendigt.

Jeg vidste at hun er anderledes!

Uden på stillede jeg et såret ansigt op.

Et glimt af triumf viser sig i hendes øjne.

Hun er omkring et halvt hoved lavere end mig, så jeg bliver nødt til at se ned på hende.

”Ved du hvad?” spørger hun.

”Nej hvad?”

”Jeg synes at du skal gå over til stirrer-pigerne og sige hej,” svarer hun.

”Stirrer-pigerne?”

Jeg følger hendes blik og rigtigt nok står der en gruppe piger og stirrer på os.

Var det Mandy hun hed …? Står forrest.

Hun stirrer med sammenknebene øjne på Fame. Det udtryk klæder ikke hendes lille-pige ansigt.

”Mandy ser noget sur ud,” siger jeg og ser på Fame.

”Mandy?” hun ser forvirret på mig, mens det langsomt går op for hende. ”Nåh! Du mener Mini!”

Jeg griner.

”Mini?”

Hun nikker som om der ikke er noget galt.

”Du er da ret god til det der navne noget,” siger jeg.

 Hun løfter øjenbrynet som om hun siger: ”virkelig?”

 

Fame:

”Hvad hedder jeg så?” spørger han.

Hmm, lad mig se … dumme Louis, Drengen vis navn ikke må nævnes, Hertugen af dumhed, Romeo den irriterende … skal jeg blive ved?

”Louis Fra One Direction,” siger jeg.

Løgn.

”Hmmm …”

Han kniber øjnene i og nikker langsomt.

”Det er et godt navn, men kald mig bare Louie.”

Jeg hæver det ene øjenbryn.

Louie, det mener han bare ikke!

Louie hihi!

”Okay godt at møde dig Louie.”

Jeg går hurtigt hen til en flok drenge.

”Nåh, hvordan gik det?” spørger jeg.

Jeg må få gjort et eller andet ved Louie

 

 

Louis:

Det gik da fint nok … eller hvad?

Jeg begraver hænderne dybere ned i lommerne.

Jeg fik rollen!

Glæden føltes uendelig!

Det eneste der irritere mig er Fame.

Fame, Fame, Fame.

Famme, Fammi, Famealon.

Nej, jeg ved det godt, jeg er ikke god til det med kælenavne!

Men ja hun irriterer mig.

Hun er ikke normal …

Eller i hvert til fald ikke ligesom alle andre piger.

Hun skider på mig!

Ikke bogstavligt talt, det er klamt.

Men hun er ligeglad.

Følelsen af lettelse blander sig med skuffelse, og jeg siger dig! Det er ikke en behagelig blanding!

Jeg skal huske at bestille en taxa til i morgen tidlig!

Godt jeg huskede det!

Jeg sætter mig ind i taxaen og fortæller hurtigt hvor jeg skal hen.

Hjem kære hjem …

 

Fame:

Jeg lægger mig under dynen.

Hvad skal jeg gøre for at ødelægge det for Louis?!

Jeg ved ikke hvor langt tid jeg ligger under dynen, men da jeg kigger på mit ur står der at klokken er 00.07!

Min mave rumler og jeg skynder mig at spise en rugbrød.

Jeg skal huske at tanke op i morgen, så min knallert ikke går i stå …

Vent, jeg har fået en genial ide!

Jeg rejser mig hurtigt op, tager hjemmetelefonen og taster hurtigt nummeret der sidde på køleskabet ind.

Det bipper et par gange i telefonen inden nogen tager den.

”Hej mit navn er Fame, og jeg vil hurtigt lige lave et par ændringer …”  

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil starte med at sige, at jeg er virkelig glad for at i læser min fan-fiction! Jeg er overrasket over hvor mange faktisk kan lide den! 

Nå men hvad tror i Fame har gang i? Og hvor lang tid kan Louis skjule at han faktisk er til audition, og ikke på date? Hvad tror i der nu sker ...? :D

xxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...