Analeigh's dagbog

Analeigh's dagbog, er en historie om den fjortenårige pige, Analeigh, som er begyndt at skrive i sin dagbog, som hun føler forstår hende. Analeigh begynder at opleve uhyggelige ting, efter hun er begyndt at skrive i dagbogen, men hun forstår det ikke. Hun ved ikke rigtig hvad hun skal gøre, eller hvad der vil ske.

2Likes
4Kommentarer
479Visninger
AA

4. Analeigh's dagbog; Truslerne

''Kære dagbog. Det har været en frygtelig dag i dag. Nok en af de værste i mit liv. Først var der en underlig stemme i mit hoved. Den fik mig til at lyve overfor Sophie, min allerbedste veninde. Hende jeg stolede allermest på. Det var frygteligt! Og så om brevet. Jeg fik det her brev, hvorpå der stod at en person var vild med mig. Den eneste jeg kendte, som virkelig var vild med mig, var Christian. I brevet stod der også at personen havde en mørk side, men så kunne det jo ikke være Christian. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvem den mystiske person er. Jeg er så nysgerrig, efter at vide, hvem det er. Jeg håber virkelig at jeg snart finder ud af det. Godnat min dagbog, godnat.'' Jeg lagde dagbogen over på bordet, og begyndte at tænke over hvem personen kunne være.  Måske var det bare en der havde skrevet forkert. Måske var det slet ikke til mig. Jeg begyndte at få et lille smil på læben, men det faldt hurtigt af. Sikke et tilfælde var? Jeg blev lidt sur på mig selv, for hvordan kunne jeg tro, at det var landet forkert. Ned i min taske, ned i Analeighs taske. Der stod jo ''Hej Analeigh'', i brevet. Sikke et tilfælde, hvis det var sandt. 

Næste morgen, skete det samme igen. Jeg vågnede tidligt, og blev som revet op af sengen, og ud på badeværelset. Denne morgen var bare anderledes.  Jeg kom ud på badeværelset, men lyset gad ikke tænde. Jeg tænkte ikke videre over det, men listede alligevel ind på kontoret, for at finde en ny pærer. Jeg følte mig frem, og fandt en ny pærer. Jeg følte mig tilbage til badeværelset, og begyndte at skrue pæren af, og sætte den nye pærer i lampen.  Jeg trykkede endnu en gang på kontakten, men lyset lyste kun over på spejlet, hvor der med blodige bogstaver stod: ''Analeigh, du skal huske at nyde livet, inden det er slut... - X'' Jeg fik et chok. Hvad kunne det betyde? - Det var det eneste jeg kunne tænke på.

Jeg stod bare der helt skrækslagen, og uden nogen form for anelse om hvad det der skete nu, betød, eller det der var sket tidligere. Havde brevet, stemmen og dette noget med hinanden at gøre? Det vidste jeg ikke. Jeg vidste kun, at jeg var bange.  Jeg vendte mig om, ved lyden af vand der begyndte at løbe. Det lød som om det var vandhanen i badekaret, som var gået i gang. Jeg blev trukket ned i badekaret. Vandet var ikke varmt, men heller ikke koldt. Vandet var tykt, og klamt. Det lugtede af død og blod. Mere kunne jeg ikke tænke på. Det var som om jeg gled, gled ned i badekaret. Alt gik i sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...