Analeigh's dagbog

Analeigh's dagbog, er en historie om den fjortenårige pige, Analeigh, som er begyndt at skrive i sin dagbog, som hun føler forstår hende. Analeigh begynder at opleve uhyggelige ting, efter hun er begyndt at skrive i dagbogen, men hun forstår det ikke. Hun ved ikke rigtig hvad hun skal gøre, eller hvad der vil ske.

2Likes
4Kommentarer
481Visninger
AA

3. Analeigh's dagbog; Den mystiske person

Jeg kunne ikke få brevet ud af hovedet. Teksten fra brevet, sad som klistret fast til min hjerne. Dagen gik meget langsomt, men den gik med tankerne om brevet. Hvem var den mystiske person, som kunne lide mig. På en måde ville jeg ønsker det var Christian, men han havde ingen onde sider. Han var en sød og dejlig dreng, så det kunne jo ikke være ham. Medmindre jeg ikke kendte ham godt nok, som jeg ellers havde troet gennem den sidste tid. Havde han løjet overfor mig, da han havde sagt, at jeg vidste alt om ham, om hans familie og om hans liv.  Da det ringede ud for sidste gang i dag, blev jeg bare siddende inde i klassen. Mine ben ville ikke flytte sig, det samme med resten af min krop. Jeg sad bare det. Klistret til min stol, helt alene. ''Analeigh, kommer du?'' En stemme snakkede til mig. Jeg var ikke alene.  ''Analeigh, gå med hende. Hun venter på dig uden for klassen. Pak papiret væk - nederst i din taske - inden hun opdager det. Skynd dig derefter ud til hende, og find på en løgn. Hun vil spørger dig, hvorfor du blev inde i klassen. Du må lyve overfor hende. Hun må ikke kende til os to - ikke kende til brevet jeg har skrevet til dig, Analeigh.'' Endnu en stemme i mit hoved. Jeg gjorde hvad stemmen sagde, men alligevel var det ikke mig, som gjorde tingene. Nogen hev i mig, men jeg var alligevel alene. Ligepludselig hørte jeg nogle skridt ude fra gangen, og satte nu farten op, for at nå ud på gange, før personen nåede klassen. Det var jo det stemmen i mit hoved sagde jeg skulle.  ''Analeigh! Hvorfor blev du siddende inde i klassen?'' Det var Sophie. Sophie var personen der kom gående ude på gangen. Det var hende jeg skulle lyve overfor nu. Jeg havde aldrig løjet overfor hende. Hun var min bedste veninde - jeg kunne ikke! Men alligevel var der noget der tvang mig. ''Analeigh! Sig ikke noget om brevet. Jeg befaler dig. Lad være!'' - Det var stemmen, som beordrede mig til at lyve overfor Sophie.  Jeg slugte en stor klump. ''Jeg skulle lige skrive lektierne ned'' Sagde jeg med en stille stemme. - Vent. Hvad var det jeg havde gang i? Jeg løj Sophie lige op i ansigtet. Første gang i mit liv, løj jeg overfor min bedste veninde, Sophie. Hende jeg fortalte alt til. Hende jeg stolte mest på. Hun var som en ekstra søster. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...