Three Little Words | One Direction

Hvis du har en familiehemmelighed, skal du huske at holde den hemmelig. Specielt hvis det kun er to i familien, der kender til hemmeligheden. Da Ella Edwards, på sin 17 års fødselsdag, finder ud af at hun er gravid med sin fars barn, bliver der strid mellem begge sider af familien. Hun er blevet misbrugt af sin far i flere år, men er først nu konstateret gravid. Hun flygter ned mod vandet, som ellers er hendes største frygt, og kommer ved et uheld til at glide gned fra badebroen, hvilket straks fanger den verdensberømte sanger, Liam Paynes opmærksomhed.

418Likes
326Kommentarer
50533Visninger
AA

7. Had Me at Hello

Louis' synsvinkel   

 

Jeg kunne høre latter fra stuen, og det varmede virkelig mit hjerte. Der var gået et godt stykke tid, siden jeg sidst havde hørt Liam grine så oprigtigt og ægte. Ella bragte glæden frem i ham igen. Man kunne bare se det lyse ud af hans øjne, og det var virkelig en tanke, der fik mig til at smile.   

Jeg havde været lidt i tvivl, om Ella rent faktisk ville sige ja, for hun var lidt af en forskræmt type. Hun lod ikke rigtigt til at ville lade nogen komme helt tæt på, men det var åbenbart anderledes med Liam. Deres tillid gik begge veje, for Liam fortalte Ella om Danielle, og Ella fortalte Liam om hvad-end-hun-nu-gemte-på. Det var to dag siden, Niall havde besøgt hende og spurgt om det med Liam, og hun tog herhen, dagen efter han spurgte, så nu havde Ella været her i én dag. Hun lod ikke rigtigt til at have hjemve. Tværtimod.  

”Nej, hør nu her – jeg er helt sikker på, at hans navn er Sam og ikke Samuel!” kunne jeg høre Ella hvine med et grin inde fra stuen.  

”Hans navn er altså Samuel!” Liam var fast besluttet på at få ret – de diskuterede vist en eller anden film, de lige havde set. ”Jeg fulgte rent faktisk med i filmen i modsætningen til visse andre, som bare sad med hovedet ned i mobilen.”

Liams anklagende, men samtidig drillende tonefald var ikke til at tage fejl af. Han nød virkelig Ellas nærvær. De var ikke bare to helt forelskede turtelduer – de havde alt muligt at snakke om og diskutere, og deres forskelligheder var vist det, der gjorde dem så perfekte for hinanden. Ella kunne blive ved med at benægte sine følelser for Liam, men det var så tydeligt, at hun kunne lide ham – altså duh, jeg voksede op omringet af piger (hvilket vil sige min mor, Lottie og Felicite). Jeg havde styr på sådan nogle pigeting.  

”Siger du, jeg ikke fulgte med?” udbrød Ella, og jeg tog mig tid til at smugkigge gennem glasdøren, som førte ind i stuen. Jeg befandt mig i køkkenet, og jeg ved, det er forkert at smuglytte og udspionere, men jeg skulle jo bare lige sikre mig, at planen gik fint. Jeg havde vist ikke rigtigt noget at være bekymret for – de kunne virkelig føre en samtale. Det var ikke, fordi jeg var klatret ind ad vinduet eller noget – Liam vidste godt, jeg var i køkkenet, men jeg havde bare sagt til ham, jeg havde mistet Eleanors ørering et eller andet sted der, og jeg ved godt, det var en totalt mærkelig undskyldning, men min hjerne arbejdede ikke så godt under pres.  

Ellas smil var virkelig stort, og det samme var Liams. Det var lidt mærkeligt, for de sad på gulvet og snakkede, selvom der var en sofa, som var meget mere behagelig. Nå, men de lod da til at hygge sig alligevel, og det var vel det, der betød noget.  

”Jeg er altså helt 100 på, at hans navn var Sam!” insisterede Ella og nikkede ivrigt for at understrege sin pointe. Hun kiggede kort ned på sin mobil, hvorefter hendes ansigt lyste op i et triumferende smil. ”Aha! Se, han hedder Sam! Det var det, jeg fortalte dig!”  

Hoverende viftede hun mobilen op i ansigtet på Liam, som prøvede at stirre surmulende på hende, men det blev i stedet forvandlet til et skævt smil.   

”Det er jo det, jeg siger – du sidder hele tiden med mobilen!” Liam kiggede ned mod jorden og forsøgte at skjule det kæmpestore smil, der spredte sig over hele hans ansigt.   

”Ja, ja, du prøver bare at skifte emne,” sagde Ella afværgende og rakte tunge af ham, inden hun begyndte at synge: ”Jeg havde ret, jeg havde ret!”  

”Hvis jeg prøvede at skifte emne, ville jeg nok nærmere gøre noget i stil med der her!” udbrød Liam, inden han begyndte at kilde Ella, så latter fyldte hele rummet.  

”Stoooooop, Liam!” hylede Ella, men Liam blev fortsat ved, så Ella til sidst lå i vred sig rundt på gulvet, imens hun fortsat grinede. Deres latter fik mig helt til at savne Eleanor. Jeg havde ikke set hende i ret lang tid, fordi jeg havde brugt ret meget af min energi på at få Liam til at smile, men nu hvor han havde Ella, kunne jeg vel godt begynde at bekymre mig lidt mere om Eleanor.   

Mine tanker blev afbrudt, da jeg hørte Liam komme med et udbrud, som fik mig til at rette mit blik på Ella, som havde fået trukket Liam ned ved siden af hende, så de begge lå og grinede. Jeg gjorde mig ikke engang særlig umage med at være ubemærket længere, for de var i deres helt egen regnbueverden – det var ret tydeligt.   

Liam drejede sit ansigt, så hans ansigt kunne møde Ellas, og derfra lå de bare og stirrede på hinanden i mange sekunder. Jeg kunne mærke filmøjeblikket nærme sig. Og rigtigt nok fandt Liams hånd sig frem til Ellas kind, hvorefter han placerede sine læber mod hendes i et dybt kys, som fik mig til at føle mig lidt akavet tilpas, for det var ikke bare sådan et et-sekunds kys, så jeg stod bare lidt kækt og prøvede at beslutte mig for, om jeg skulle kigge væk eller ej, og det endte med, at jeg tænkte, jeg nok burde gå lidt ubemærket væk, og lade som om det aldrig var sket, men idet jeg skulle til at vende mig om, ramlede min hånd ind i dørhåndtaget, så en eller anden mærkelig lyd kunne høres, og det fik Liam og Ella til at trække sig væk fra hinanden og kigge lidt forvirret på mig. Jeg var afsløret i at have afsløret dem. Fuck.  

 

Ellas synsvinkel

 

Jeg kiggede tilbage på Liam og grinede let. Tænk at mine læber rent faktisk lige havde været på hans. Jeg fik igen øjenkontakt, og Liams smil voksede sig større. Det var overhoved ikke meningen at det skulle komme så vidt. At vi skulle ende med at ligge og kysse, men jeg kunne ikke lade være. Jeg havde det så godt her hos ham. Det at vi nærmest blev udspioneret gjorde mig en smule urolig, men det var vel for at være sikker på at jeg blev ved med at skuespille, hvilket jeg egentlig ikke rigtigt gjorde længere.

Jeg vidste Louis stadigvæk kiggede, så jeg sneg mine fingre ind mellem Liams, hvilket gav et sæt i ham. Han tog dog straks imod min ’invitation’ og gav min hånd et klem.

Jeg satte mig stille op, og kiggede hen mod glasdøren, Louis lige havde stået bag, og kunne se ham stå lidt længere inde i køkkenet. Jeg kyssede stille Liams kind og rejste mig for at gå på toilettet.

Jeg stillede mig foran spejlet og kunne ikke lade være med smile. Jeg lukkede mine øjne og så situationen igen. Tænk det skete. Jeg puttede en smule vand i hovedet, og tørrede derefter mit ansigt for derefter at låse mig ud igen.

Liam sad ikke længere i stuen, men jeg kunne tydeligt hører at han stod i køkkenet sammen med Louis.

”Så du kan virkelig godt lide hende?”, jeg sneg mig helt hen i hjørnet for at kunne se dem uden at blive opdaget. Liam nikkede forsigtigt, og jeg kunne se hvordan Louis’ smil voksede. ”Yes” hviskede jeg til mig selv og smilede. ”Så fortæl det til hende” sagde Louis smilende, hvilket gav mig chancen for at bryde ind og få ham til at fortælle mig det i egen person.

”Fortæl mig hvad?” jeg havde listet mig ind bag Liam og tog kærligt fat om hans arm. Liam rødmede og Louis trådte smilende et skridt tilbage. ”Romeo her vil gerne sige noget til dig”, Louis blinkede med det ene øje og kunne åbenbart fornemme på mig at jeg godt vidste hvad det her handlede om, så jeg blinkede selv og smilede.

”Øh. Tja..” Jeg kunne se at Liam havde en smule svært ved at få tankerne ud, og selvom jeg godt vidste hvad han ville sige, ville jeg gerne hører det fra hans egen mund.

”Du kan fortælle mig alt Liam, husk det”, jeg valgte at give ham mere tid, så han heller ikke ville regne ud at jeg allerede vidste det. Jeg tog hans hånd og trak ham med ind i stuen.

Jeg satte mig med et bump på sofaen, og begyndte at æde af popcorn kærnerne der lå i bunden af skålen. Liam kløede sig stille i det halvkorte hår han havde på hovedet, og tog en kærne. Han smilede stille, men det lignede at han ikke turde.

Hvorfor turde han ikke fortælle mig at han synes jeg er sød? Var det virkelig så slemt? Jeg kunne da også fortælle ham hvad jeg syntes om ham hvis det skulle være. Men hvis han havde det ligesom mig kunne det egentlig være svært nu når jeg tænker over det.

Jeg havde utrolig svært ved at se kærlighed i folks øjne, efter alt det her med far, så pludselig at møde en som Liam, fik mig utrolig undret. Han var den første person jeg rent faktisk havde nyt at kysse. Det var som om der var noget i kysset, og.. Nej stop hvad tænker jeg på? Jeg skal have ham til at få det bedre, ikke få ham til at finde en ny kæreste!

Jeg satte mig lidt tilbage i sofaen og foreslog at vi skulle se en ny film, men Liam begyndte bare at grine og ryste på hovedet. ”Kun hvis du ikke bruger alt din tid på mobilen”, han stak sin hånd ned i min forlomme på bukserne og fik mobilen op. ”Den skal jeg nok passe på imens” grinede han. Yes. Vi var på rette spor igen.

Jeg lå med mit hovedet i Liams skød, og hans hånd kørte gennem mit ellers så fedtede hår, mens jeg hele tiden kunne mærke min mobil vibrere i hans lomme, hvilket egentlig gjorde mig en smule urolig.

Jeg havde endelig fået kontakt til Blair, der var taget hjem igen. Vi havde skrevet en smule, men jeg var stadigvæk utrolig sur på hende, selvom jeg savnede hende en smule.

Jeg kiggede op på Liam der så ud til at være godt fanget af filmen, og kiggede derefter op i loftet og prøvede ved fantasi at komme frem til hvad Blair kunne have svaret.

”Okay så er det nok! Jeg kan ikke klare det mere!” skreg jeg og greb ned i lommen efter min mobil hvilket fik Liam til at grine. ”Næh du!” han prøvede at tage den fra mig, men jeg holdte godt nok fast til at få låst mobilen op. ”Hvis det skal være på den måde!” grinede han og begyndte at kilde mig ligesom tidligere.

”Liam stop!” grinede jeg og prøvede at holde koncentrationen på mobilen men kunne ikke , da Liam fik lagt mig helt ned på sofaen. ”Stop eller… Eller… Jeg kysser dig!” grinede jeg, hvilket fik Liam til at stoppe, med at kilde mig og kigge væk.  Det var som om han troede at jeg virkelig ikke kunne lide ham. Som om han skammede sig over at ville kysse mig, når han ikke engang vidste om jeg kunne lide ham.

Jeg satte mig op og tog fat i Liams skulder for at få ham vendt rundt. Han kiggede stadigvæk ned, men med to fingre fik jeg hans ansigt helt op til mig og kyssede ham blidt på læberne, ligesom han havde gjort på mig tidligere. Jeg satte min hånd om bag hans nakke og fik ham helt tæt på mig, mens jeg langsomt kyssede videre og kunne mærke Liams smil.

Jeg trak mig forsigtigt og tog hans hånd. Jeg tog en dyb indånding og smilede. ”Liam. Jeg kan også virkelig godt lide dig”.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...