Everything About Me ♫ One Direction

Kyla er en pige som er 17 år gammel. Hun elsker at tegne og male, hver dag sætter hun sig ud i haven og tegner eller maler et eller andet. En dag kommer One Direction til byen og ser Kyla sidde og male. De går hen til hende og spørger om hun vil male dem. Kyla er ikke den største fan er dem, Såå.. Hvad vil der ske? Får de en portrat får de snakket?

11Likes
5Kommentarer
849Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Efter at ha' tegnet alle drenge plus Harry's kat, var jeg ved at være godt træt i min hånd. Jeg ville gerne bruge den anden, men jeg kan seriøst ikke finde ud af at tegne med venstre. "Tusind tak, Kyla. Vi skylder dig,'' sagde Harry med et skævt smil på læben. Well, det gjorde de faktisk, men jeg forventedede ikke at de gjorde det, altså de er jo verdens mest kendte boyband.

"Nejnej, det er ligemeget," løj jeg inden jeg tvang et smil frem for at gengælde Harrys. Jeg lagde stille pensel, inden at jeg gik en smule væk, dog nåede jeg ikke så langt inden Zea havde trukket med med indenfor.

"Kan du ikke gøre et eller andet så de bliver længere, du ved hvor meget jeg elsker dem. Be ooom, Kyla," spurgte hun med sit hundeblik, hvilket fik mig til at skjule mine øjne bag mine hænder. Jeg hader virkelig når hun laver det der hundeblik, det virker nemlig altid. But not this time, sweety. "Hvad skulle jeg gøre? Spørge om de ville spise med?", "JA!" Skreg hun op.

Jeg lagde stille mine hænder på hendes skuldre i håb om at få hende til at blive mere calm, men det er ret svært at få hende til at være rolig når hendes yndlingsband står udenfor. Vent, de er vel ikke gået. Jeg slap hurtigt hendes skuldre, og gik ud af døren. Nope, de står der stadig. 

"Hey drenge? Jeg tænke på om i havde lyst til at spise med, min mor laver alligevel altid meget mad, så der kan sagtens være nok til jer," løj jeg med et skævt smil, og til min uheld stod min mor lige siden af mig da jeg sagde det. "Jeg laver da ikke.." Jeg skubbede hende blidt i siden med min albue, altså for at afbryde hende.

Det eneste drengene gjorde var at nikke, altså som om de ikke havde hørt hvad min mor sagde. De er seriøst ikke normale, men siden hvornår har mit liv været normalt? Jeg trækker blot på skuldrene med et lille smil på læberne.

Jeg vendte mig om, og gik mod Zea som stod i døren, og ved et uheld kom jeg ligesom til at skubbe hende ud af døren, mens jeg hviskede: "snak med dem." Jeg trak stille på smilebåndet, inden jeg lukkede døren. Jeg orkede seriøst ikke mere One Direction lige nu, faktisk bryder jeg mig ikke særlig meget om dem.

"Kyla, lås og luk alle døre, og vinduer, nu!" Råbte Liam op, hvilket bare fik mig til at hæve et øjenbryn. Jeg vendte stille blikket ud af vinduet, hvor der var en masse blitz. Damit.

Hurtigt skyndte jeg mig hen og trak gardinet for, og derefter løb jeg rundt i huset for at trække de andre gardiner fra. Det var fandeme et dårligt tidspunkt hvor paparazzierne havde tænkt sig at dukke op, kunne de ikke ha' gjort det når drengene var gået? Altså jeg har ikke lyst til at blive omtalt som en af deres kærester bare fordi de spiser hos os.

"Hallo prøv lige at kom og se!" Råbte Zea mens hun stod og kiggede på fjernsynet. Kan det her blive meget værre? Jeg skyndte mig hen mod hende, og de samme gjorde drengene. Vent hvad. Hvorfor sagde de at mig og Harry er kærester? Lad det her være et mareridt. 

 

**

 

Jeg vågnede stille op i min seng. Åh gud, det var bare et mareridt. Jeg trak hurtigt på smilebåndet, inden jeg rejste mig, og gik hen og trak gardinerne væk. Hurtigt mødte en masse blitz mine øjne, og jeg trak dem for igen. "SHIT!" Skreg jeg.

Hurtigt stod Harry i døren, og kiggede forvirret på mig. "Hvad er der galt?" Spurgte han mens han lagde hovedet en smule på skrå. Hvad sker der? Ja hvad sker der Harry? Det er jo ikke fordi at jeg har fem kendisser i mit hus, og en flok af paparazzier udenfor mit hus som tror at vi er kærester, neeej.

"Ikke noget, jeg så bare en edderkop," løj jeg med et falsk smil. Han nikkede kort, og gik hen og satte sig i min seng, uden at flytte blikket fra mig. Det var faktisk lidt creepy, men det er da det mest normale der er sket i dag. "Jeg fatter ikke folk tror at vi er kærester," mumlede jeg.

Harry slog en latter op, og lænede sig tilbage. "Tja, sådan er det når man er kendt. Hvis man er ude med en eller anden pige så tror folk man er kærester. Sidst troede de at jeg var sammen med min kusine, fordi jeg lagde armen om hende," sagde han med et skævt smil. Jeg havde faktisk ondt af ham.

"Er der så også mange rygter? Altså tror folk at i tager stoffer og sådan noget?" Spurgte jeg en smule dumt. Forhelvede Kyla, det spørger man ikke om. Jeg klaskede en hånd mod min panden, og lukkede øjnene. "Det behøver du ikke at svare på, undskyld."

"Hey, det er okay, og ja folk tror at vi tager stoffer. De photoshopper billeder af os så det ligner at vi gør det." Han trækkede blot på skuldrene som om det var ingenting. Men det var jo ikke bare ingenting, det er faktisk alvorligt. På den anden side, hvad kunne de gøre ved det? 

Jeg bed mig let i underlæben. "Det er jeg ked af Harry," sagde jeg en smule trist. Flot Kyla, nu har du ødelagt hans gode humør, og dit eget. Kan man være mere idiotisk? "Hvor er Zea egentlig?" Spurgte jeg.

"Hun sidder nede i stuen og snakker med Liam, åbenbart tror folk også de er kærester, ligesom de tror vi er," svarede han med et svagt grin. Jeg fatter seriøst ikke det sjove i det, altså jeg har ikke lyst til at være kendt, og blive hadet fordi at folk tror jeg er kærester med Harry.  

Pludselig lød der en brummen som overraskende kom fra Harry, og hurtigt trak han sin telefon op af lommen, og satte den op til øret, mens han kiggede undskyldende på mig. Det var sikkert hans manager eller sådan noget, men hvad rager det mig? Jeg er jo bare hans fake kæreste.

Jeg fiskede stille blyant og papir op af min taske, og begyndte at tegne. De lange bølgede linjer forvandlede sig til en iris. Jeg blev opslugt af det, og lagde skygger på kornblandenes forskellige flader, men jeg forstillede mig farverne - dyblilla, snehvid, og stilkens grønne farve.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...