Efterårspagten

Gaia flytter fra sin mor til sin far, farens kæreste, sin stedsøster og sin halvlillebror, og lever lykkelig der med sine mange nye veninder. Af de mange veninder er særligt én speciel. Lena - Gaia's soulmate. Men da Gaia har boet der i et år, bliver hele hendes verden pludselig vendt rundt. For Lena bliver bortført, og Gaia får et brev. Pludselig bliver Gaia kastet rundt i en bortfører's spil... Og indsatsen er et liv.

14Likes
227Kommentarer
2219Visninger
AA

1. Træet

Fødderne slæbte igennem de visne blade, og træerne stod næsten nøgne imod det dæmpede lys. Luften var mættet af en let tåge, som gav hele stedet et gråt skær. Skyerne var tunge af regn. Der var efterår i luften.

Ganske langsomt bevægede jeg mig fremad, imens at jeg betragtede den sommer der nu var forsvundet. Her og der var der et enkelt grønt blad, men det var ikke mange, og langt de fleste var begyndt at blive brune i spidserne. Jeg sukkede dybt. Efteråret fik mig altid til at føle mig så... Så lille. Jeg kunne intet gøre for at holde på sommeren bare lidt længere.

Tasken vejede tungt på ryggen af mig, og det var hårdt arbejde at skulle slæbe sig igennem det allerede tykke lag blade. Heldigvis var der ikke så langt endnu.

Tårene jeg havde holdt inde hele dagen pressede endnu engang på, imens at jeg stålsat fortsatte ind imellem kastanietræerne. Efteråret var kommet hurtigt i år. Allerede i slutningen af juli var kastanierne faldet, og bladene begyndt at blive brune.

Fugtigheden arbejdede sig langsomt igennem mine støvler, og en let støvregn var begyndt at falde. Mine tårer faldt langsomt ned af kinderne på mig, og blev herefter hvisket ud at regnen. Bladene knasede under fødderne på mig, og for hvert et skridt sank jeg lidt ned i det mudrede underlag.

Men nu kunne jeg se mit bestemmelsessted. Ubevidst satte jeg farten op, og mine fødder rodede op i bladene, så en lugt af jord og fugt nåede mig. Jeg var ligeglad.

Næste øjeblik tog jeg et fast greb i træet, og knugede det. Jeg så langsomt op på det majestætiske træ, og efter et øjebliks overvejelse greb jeg fat om en gren og svang mig op. Der var et indhug hvor at man lige kunne sidde to hvis at man klemte sig lidt sammen. Lena og jeg plejede at sidde her, tæt sammen og oftest grinende. Men det blev der ikke noget af foreløbig.

Ganske langsomt tog jeg min taske af, og fandt artiklen frem. Den artikel der havde været i hovedet på mig hele dagen.

17 årig forvundet! Forældre i chok!

Natten til lørdag var den 17 årige Lena Svale på vej hjem fra en fest i nabolaget. Men hun vendte aldrig hjem!

Lena havde været til fest, da hun tilsyneladende blev bortført på vej hjem. Politiet har fundet hendes festtaske, og også spor af blod omkring den.

"Jeg ved hun er i live - jeg kan føle det." Udtaler en grædefærdig mor til Lena. "Hun kan ikke være..."

Jeg stoppede min skimning af artiklen for at folde den lidt mere ud, og da jeg åbnede næste lag faldt et hvidt brev ud i hænderne på mig. Jeg stirrede på det, imens at en regndråbe banede sig igennem grentaget, og efterlod en våd plet vedsiden af en rød klat lak, hvor at et træ uden blade nydeligt var stemplet nedi.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...