Efterårspagten

Gaia flytter fra sin mor til sin far, farens kæreste, sin stedsøster og sin halvlillebror, og lever lykkelig der med sine mange nye veninder. Af de mange veninder er særligt én speciel. Lena - Gaia's soulmate. Men da Gaia har boet der i et år, bliver hele hendes verden pludselig vendt rundt. For Lena bliver bortført, og Gaia får et brev. Pludselig bliver Gaia kastet rundt i en bortfører's spil... Og indsatsen er et liv.

14Likes
227Kommentarer
2233Visninger
AA

9. Næsten fredag...

Var det Sophie...? Var det Ellen...? Var det... Var det Rachel?

Hele mit hoved bølgede af forvirring imens at jeg ledte efter mine sokker. Det var koldt. Meget koldt. Mine tær frøs.

Jeg lagde mig ned på maven for at se om de var under sengen, og kom med et mindre jubelråb da jeg så dem. Jeg rakte ind efter dem, og fik fat på de tykke uldsokker. Taknemmeligt lod jeg mine tær komme ned i dem.

Mit hår var vådt efter det hastige brusebad, og det civile tøj jeg var hoppet i var ikke helt så civilt som det plejede. Den orange trøje lyste op over de mørke bukser, og jeg havde ALDRIG troet at jeg skulle have den på. Men den sidste uge havde jeg været så distraheret at jeg ikke havde nået at smide mit tøj til vask. så nu stod jeg her, i en skinnende orange bluse.

***

Folk kiggede hastigt på mig når at jeg gik forbi, og en rødmen skød op i mit ansigt. Jeg overvejede lidt at tage min jakke på igen, da Amber kom løbende hen til mig.

"Nice trøje Gaia!" Smilede hun, og hendes klingende stemme opmuntrede mig en del.

"Tak," Jeg kiggede hastigt på hende, og så at hun havde præcis den samme trøje på som mig, "og i lige måde!" Grinede jeg. Hun lagde armen om skulderen på mig, og sammen gik vi ind til billedkunst.

"Mal et portræt." Det kunne hun sagtens sige.  Sukkende gik jeg i gang med et putte forskellige farver på min platte. Jeg var ikke lige det største billedkunstgeni, og det eneste jeg var nogenlunde god til var at male træer. Og så ville hun have mig til at lave et portræt.

Jeg tog en blyant fra kassen, og tegnede så en hovedform på det lærred der var stillet op foran mig på et staffeli. Nu manglede jeg bare at finde ud af hvem jeg skulle male.

"Vi kan male hinanden Gaia." Lød Ambers glade stemme. Jeg smilede taknemmeligt til hende.

"Ja lad os det!" Jeg gik igang med at tegne hende op, og hun gjorde det samme ved mig. Jeg smilede til hende, og hendes smukke hår fik mig til at tænke på Lena. Lena havde også smukt hår. Og Ambers øjne. De var blå. Lena havde også blå øjne.

Jeg rystede tankerne om Lena af mig, bare for at opdage at Amber stod og så på mig med samme drømmende måde som jeg lige havde set på hende. Lena havde gjort sig elsket af enhver der mødte hende.

"Du savner hende også - ikke sandt..." Hviskede jeg til Amber, og hun nikkede til mig med tårerne siddende på spring.

"Ved du hvad?" Hviskede hun til mig. Jeg rystede på hovedet. "Jeg syntes at vi skal male hende i stedet for:" Jeg nikkede, enig. Og sådan blev det. Jeg lavede mit forsøg på at male Lena, og Amber lavede et, noget bedre, forsøg på at male Lena.

Lena lo, så på mig, og tog mine hænder. Sammen stod vi under træet, da blitzen fangede os i et fotografi. Et fotografi der senere ville blive misbrugt. Et fotografi senere brugt til en ceremoni, en avis. Et fotografi taget af Rachel.

Jeg blinkede forskrækket, og kiggede måbende på Amber.

"Det er Rachel..." hviskede jeg til mig selv. Så tog jeg min taske op, og styrtede ud af døren til billedkunstlokalet. Det var næsten fredag.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...