Efterårspagten

Gaia flytter fra sin mor til sin far, farens kæreste, sin stedsøster og sin halvlillebror, og lever lykkelig der med sine mange nye veninder. Af de mange veninder er særligt én speciel. Lena - Gaia's soulmate. Men da Gaia har boet der i et år, bliver hele hendes verden pludselig vendt rundt. For Lena bliver bortført, og Gaia får et brev. Pludselig bliver Gaia kastet rundt i en bortfører's spil... Og indsatsen er et liv.

14Likes
227Kommentarer
2230Visninger
AA

12. Epilog

Jeg tog Lena's hænder, og klemte om dem. Siddende under træet, begge i sikkerhed, og med hele affæren liggende bag os som et dystert minde.

Lena smilede opmuntrende til mig, og jeg smilede til hende.

"Du fortæller det aldrig til nogen, vel Lena?" Spurgte jeg sagte. Lena rystede på hovedet for at vise at hun gerne ville lyve for at beskytte min søsters minde. Vi havde allerede løjet en gang. Sagt at Catherine og jeg havde overrasket morderen, og at Catherine var sprunget ind foran personen.

Vi havde sagt at personen havde hætte på, og var flygtet da han havde dræbt Catherine. At vi ikke anede hvem at det kunne være, men at vi bare var glade for at Lena var i sikkerhed - selvom at vi græd over Catherine. Og vi græd. Begge to. Og siddende under træet udvekslede vi minder om hende.

Jeg så på Lena, og hun så på mig. En tåre banede sig vej fra hendes øjenkrog, og længere ned af kinden på hende.

"Ved du hvad Gaia?" Spurgte hun, og jeg rystede på hovedet. "Jeg tror faktisk at jeg elskede hende. Bare ikke på den måde." Jeg så på hende, og hun rystede på hovedet.

"Bare glem det..." Sagde hun så. Så tog hun mine hænder, og sammen lavede vi en pagt. Vi ville aldrig afsløre Catherine, for nogen. Jeg tog en konvolut frem, der havde et segl med et træ uden blade. Langsomt brød jeg seglet, og fiskede et brev op.

Jeg havde fundet brevet på hendes seng, sammen med alt det andet. Billedet, udkast til breve, det stempel hun havde brugt til brevene. Alt. Men jeg havde ikke åbnet brevet endnu. Det skulle gøres under træet - med Lena.

Kære Gaia

Jeg undskylder mange gange for alt hvad jeg har gjort dig. Alligevel fortryder jeg intet. Tilsidst fandt jeg nemlig ud af jeg i sandhed elskede både dig og Lena. Jeg tror ikke at vi ses. Jeg er vidst endt i helvede, og i kommer begge i himlen.

Jeg elsker dig Gaia. Det skal du vide. Mange gange undskyld for alt hvad jeg har gjort dig.

Din søster,

Catherine.

Jeg kiggede endnu engang efter i kuverten, men der var ikke mere. Så kiggede på Lena, og Lena kiggede på mig. Jeg fandt kniven frem, og skar et hastigt snit på armen.

"Jeg sværger ved mit blod, og ved efterårets magt - at jeg aldrig vil afsløre denne pagt." Lena skar også et snit, og hendes ansigt forvrængedes i smerte.

"Jeg sværger ved mit liv - og ved efterårets magt - dette vil være vores hemmelige pagt." Blodet flød ned på jorden, og blandede sig med de brune blade. Jeg greb Lena's hænder, og hjalp hende op, og hun smilede til mig.

Jeg lod mig fortabe i hendes smukke øjne, imen at jeg overvejede om det var dette min søster havde set. Så foldede jeg kort hænderne, og hviskede op imod himlen:

"Vi ses i himlen Catherine... Gud tilgiver hvad der er gjort af kærlighed." Så tog jeg Lena's hånd, og sammen begav vi os hjemad. Solen skinnede for første gang i denne uge, og jeg smilede.

"Jeg tilgiver hvad der er gjort af kærlighed."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...