Efterårspagten

Gaia flytter fra sin mor til sin far, farens kæreste, sin stedsøster og sin halvlillebror, og lever lykkelig der med sine mange nye veninder. Af de mange veninder er særligt én speciel. Lena - Gaia's soulmate. Men da Gaia har boet der i et år, bliver hele hendes verden pludselig vendt rundt. For Lena bliver bortført, og Gaia får et brev. Pludselig bliver Gaia kastet rundt i en bortfører's spil... Og indsatsen er et liv.

14Likes
227Kommentarer
2226Visninger
AA

3. Ceremonien

Mine fødder var næsten istapper da jeg endelig nåede hjem til vores hoveddør. Med kluntede, forfrosne fingre tog jeg mine nøgler frem, og åbnede langsomt døren. Varmen slog imod mig, og jeg tog imod den med åbne arme. Hurtigt trådte jeg indenfor, og smækkede døren efter mig. Det havde taget længere tid end ventet, da jeg var drejet ned af en forkert sti, og først havde opdaget det sent. Solen var allerede ved at gå ned.

Jeg smed de grå støvler, og hængte jakken på knagen. Så gik jeg ind i den "rigtige" gang. 

Det lyse rum var behageligt at være i, og duften af mad strømmede fra køkkenet. Min mave knurrede sagte. Jeg hostede et par gange, og sikrede mig så i spejlet at jeg ikke så alt for medtaget ud. Så kom jeg med et højlydt:

"Jeg er hjemme!" og var parat til at styrte op på mit værelse og sætte dvd'en på, da min fars stemme afbrød.

"Det er godt at se dig. Vi var ved at være helt bekymrede... Men Rachel er her. Hun venter på dit værelse." Så tav han, og jeg kunne høre at han skrumlede med nogle pander, og skrabede rundt i et eller andet.

Jeg lod min taske stå i gangen, og gik langsomt op ad trapperne til førstesalen. Det punkt at Rachel var her, hørte ikke lige med til min plan. Det sidste trin knirkede under min vægt, inden at jeg trådte op på den mørke gang. Med tunge skridt gik jeg ned imod mit værelse.

Fra min brors værelse lød højlydte lydeffekter, og han klikkede panisk på sin mus. Fra min søsters værelse var der bare stilhed. Og da jeg kom ned til mit eget værelse lød små hulk derindefra. Rachel og Lena var også tæt knyttede, og de havde kendt hinanden i længere tid end jeg havde kendt Lena. Faktisk havde jeg ikke kendt Lena i så lang tid endda... Kun i ca. 1 år.

Jeg åbnede stille døren, og trådte ind i det mørke rum. Rachel sad hulkende på sengen og knugede en mappe ind til sig. Jeg tændte lyset, og gik stille hen til hende. I en stadig stilhed satte jeg mig ved hendes side, og græd sammen med hende.

Pludselig satte Rachel sig op, og åbnede mappen, som afslørede det ene billede efter det andet. Alle sammen af Lena. Jeg betragtede den skikkelse jeg elskede så højt, og tårene løb endnu engang ned af kinderne på mig.

"Det her er det bedste..." Sagde Rachel sagte, og pegede på et billede af Lena og jeg der stod under ligepræcis det træ som jeg havde siddet i idag. Det var taget sidste år, kort efter at jeg mødte Lena og Rachel, og efterårets nuancer var til at finde overalt på billedet. Jeg nikkede.

"Gaia, vil du... Vil du være med til at lave en ceremoni?" Spurgte pigen med det mørkeblonde hår mig. Uden helt at vide hvad hun mente nikkede jeg tøvende. "Så hjælp mig." Rachel rejste sig, og begyndte at samle alt jeg havde af stearinlys. Jeg hjalp hende, og øjeblikket efter lå der en bunke abstrakte lys midt på mit gulv.

"Gå hen og sluk lyset." Sagde Rachel med grødet stemme. Jeg sjokkede langsomt hen og slukkede lyset. Verden udenfor var nu blevet helt mørk, og kun en enlig gadelygtes skær lyste en smule op. Jeg småløb tilbage til Rachel med en pakke tændstikker i den ene hånd. Hun tog åndsfraværende imod dem, og tændte lysene. Først da alle lys var tændt, kunne jeg se det hjerte hun havde arangeret rundt om billedet af Lena og jeg under træet.

"Så," hviskede hun, "nu skal vi bare bede for at Lena ikke er kommet noget til." Og jeg bad, jeg bad for at jeg kunne udføre den betíngelse som bortføreren havde til mig...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...