Efterårspagten

Gaia flytter fra sin mor til sin far, farens kæreste, sin stedsøster og sin halvlillebror, og lever lykkelig der med sine mange nye veninder. Af de mange veninder er særligt én speciel. Lena - Gaia's soulmate. Men da Gaia har boet der i et år, bliver hele hendes verden pludselig vendt rundt. For Lena bliver bortført, og Gaia får et brev. Pludselig bliver Gaia kastet rundt i en bortfører's spil... Og indsatsen er et liv.

14Likes
227Kommentarer
2226Visninger
AA

6. Brevet

Det var som om at stien fortsatte i det uendelige. Efter at jeg kom hjem igår kunne jeg ikke overskue at åbne brevet. Jeg fordømte min egen uopmørksomhed. Men det skulle læses. Ved træet.

Jeg genkendte et særligt kroget træ der fortalte mig at jeg næsten var der nu. Alligevel var det som om at de faldne blade forsøgte at stoppe mig, og at hvert enkelt træ pludselig så så meget mere dystert ud. Skønt det ikke regnede idag, trængte solens stråler stadigvæk ikke igennem det tykke skydække.

Langsomt bevægede jeg mig fremad. Rachel havde ikke været der i dag, og jeg var gået rundt med Amber i pauserne, og havde spist sammen med resten af pigegruppen. Det havde været anstrengende. Hele stedet var ramt af en tung sorg, som alt i alt lugtede ret meget af efterår.

Det begyndte at tynde ud i træerne, og lidt efter lidt blev bladene på stien også færre, og jeg kunne gå mere frit. Endelig kom træet til syne, og jeg satte tempoet op. skyerne dækkede himlen tungt og gråt, og tågen lå lavt. Alligevel kunne jeg tydeligt se de skinnende orange nuancer lyse op.

Jeg var næsten helt henne ved træet da jeg så hende. Hun sad og græd.

"Er der noget i vejen?" Spurgte jeg stille. Skikkelsen holdt straks op med at græde.

"Nej der er ej!" Så rejste hun sig, og gik hastigt afsted. Der var noget underligt ved den stemme... Som om at jeg havde hørt den på flere måder. Og så genkendte jeg den svingende lyse hestehale. Hvorfor sad Sophie, bitchen over bitcherne, og græd ude i skoven?

Jeg rystede tanken af mig. Der var alt for mange forvirrende ting i mit liv lige nu - måske havde hendes kæreste slået op eller sådan noget.

Træt satte jeg min taske ned ved siden af træet, og satte mig selv ved siden af den, imens at jeg lænede mig op ad træet. Jeg sukkede dybt, og lukkede så lynlåsen op. Med rystende hænder fandt jeg brevet frem, og brød ganske langsomt sejlet. Vinden hylede rundt omkring mig, og alle træerne sukkede og klagede sig i den stærke blæst.

Jeg tog papiret ud. Der var kun ét, og endnu engang var det trykt på tykt papir med sirlige computerbogstaver.

Kære Gaia, gudinde.

Jeg tænkte lige at jeg ville holde dig informeret om Lena's tilstand.

Hun klager sig konstant, og jeg er ved at blive en lille smule træt af hende. Allerede nu har hun fået en del flere skræmmer end sidst, men ellers lider hun ingen nød. Hun vil overleve hvis at du fuldfører min betingelse. Den får du snarest at vide.

Jeg tænkte at jeg ville være sød. Give dig en chance for at gætte hvad du skal gøre for mig, så du kan forberede dig... Så her har du en lille gåde.

Drøm sødt.

Held og lykke lille Gaia, moder jord. Jeg håber at du gætter den, men ærlig talt - tror jeg at du er for dum. Vi ses nok søde ven.

xoxo

Det korte brev fik mine flossede nerver til at eksplodere, og mine tænder klaprede i munden på mig. Jeg havde brug for at komme hjem i seng. Og jeg ville ikke sove alene. Måske kunne jeg få lov til at sove hos Catherine, min søster. Eller stedsøster, men hun var som en søster for mig.

Jeg lukkede langsomt tasken, og rejste mig op. Jeg svingede den over skulderen, og ignorerrede den stikkende hovedpine. Sukkende kiggede jeg på stien. Det ville blive en lang og hård tur hjem. Jeg tog det første skridt for at påbegynde turen og... Og der begyndte der at regne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...