Efterårspagten

Gaia flytter fra sin mor til sin far, farens kæreste, sin stedsøster og sin halvlillebror, og lever lykkelig der med sine mange nye veninder. Af de mange veninder er særligt én speciel. Lena - Gaia's soulmate. Men da Gaia har boet der i et år, bliver hele hendes verden pludselig vendt rundt. For Lena bliver bortført, og Gaia får et brev. Pludselig bliver Gaia kastet rundt i en bortfører's spil... Og indsatsen er et liv.

14Likes
227Kommentarer
2226Visninger
AA

8. Artiklen

Hejsa, der vil være en lille ændring, da jeg ellers ikke kan nå at skrive den færdig inden at konkurrencen slutter. Det er intet stort, bare at bortføreren, ikke tager andre end Lena, men at personen giver Gaia betingelsen om fredagen, natten til lørdag. Håber ikke at i vil hade mig for det.. xoxo Willna

Den sagte larm fyldte mit hoved op, og skønt jeg af al magt forsøgte at koncentrerer mig, om de ord som min historielærer forsøgte at proppe ind i hovedet, hukommelsen på os. Det lykkedes ikke.

"Og så sagde hun..." En hvisken fra Sophie til Amalie nåede hele vejen op til mig, før at jeg nåede at lukke den ude.

"Selvfølgelig, selvfølgelig." Lød det fra Jonas til Silas.

"Slap af søde, hun gætter aldrig at det er mig." Nåede jeg lige at opfange Rachel hviske til Amber. Træt hvilede jeg mit hoved i hænderne, og forsøgte at holde alle lydene ude. Men da der lød et højlydt kling, fra papirkurven, for jeg op.

Jeg så på den halvstore papirkugle, og nåede lige at se at læreren sendte et irettesættende blik imod de forreste midterborde, før at han kiggede væk. Jeg kastede et blik hen på de to forreste borde.

Ved det forreste sad Emil og kiggede dovent på læreren. Ved hans side sad Nico og arbejdede hårdt med at tage noter.

Bag ved dem sad Ellen og tegnede på et stykke linieret papir, og ved hendes side sad Elisa, og legede med sin blyant, imens at hun tegnede krusseduller på et helt hvidt stykke papir. Jeg sukkede. Det måtte være en af dem, men hvem det var - det havde jeg ingen anelse om.

***

Jeg lynede tasken op, og fandt avisen frem. Jeg rystede kort på hænderne, da jeg foldede den ud. Der var intet brev denne gang. Det behøvede der heller ikke at være. Artiklen var nok i sig selv.

Hej alle folk der læser avisen.

Er Lena i live? Det er det alle tænker på. Kun jeg ved det, og nu vil jeg dele denne viden med jer . Lena lever. Og det vil hun blive ved med hvis bare at, skal vi kalde personen A, gør som jeg beder A om. 

Til alle jer der syntes  at jeg er et monster vil jeg sige: I skulle bare vide hvad A har gjort imod mig. Det er utilgiveligt. Men det er A for dum til at forstå. Hun ved vel ikke engang hvad det er hun har gjort mig. Men det finder hun ud af.

Jeg sendte dette herind for at være sød. For jeg er sød. Det skal i bare lige finde ud af.

xoxo.

Jeg stoppede min skimning af artiklen. Og nu vidste jeg hvem det var. Det var Ellen der kastede papirkuglen. Før timen hentede hende og Elisa hver et stykke papir, og sad og tegnede. Ellen tegnede en tegning hun ikke brød sig om, og krøllede den sammen og smed den ud. Resten af timen måtte hun tegne på linieret papir i stedet for.                                     

Jeg betragtede kort forsidebilledet. Det var et billede af Lena og jeg under dette træ. Men alle genkendelige ting ved mig var slettet... Hvor var det jeg havde set det billede før?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...