The road back to you - 1D

Valerie Hudgers er en normal pige som bor hos sine plejeforældre Lemona, og luke. Hendes mor døde ved fødslen, og hendes far forlod hende, troede hun ihvertfald. En dag for hun et brev fra Lemona, og luke. De havde gemt et brev fra hendes far som bevidste han ikke frivilligt havde efterladt hende, og der blev hun sikker. Hun måtte ud og finde ham. Tale med ham, og på rejsen møder hun de sjove dejlige drenge Louis, Zayn, Harry, Niall og Liam. Vil de hjælpe hende med at finde hendes far? bygger de et venskab op, og for nogen af dem følelser for hinanden?

8Likes
7Kommentarer
2278Visninger
AA

3. London, and Windows

 

Jeg blev blidt rusket i armen mens en sød venlig stemme hviskede nogle blide ord i mit øre.

Jeg vidste jeg skulle Vågne men jeg havde allermest lyst til at sove længere.

Men det syntes personen der ruskede i mig ikke, så jeg slog irriteret øjnene op, og så ind i nogle mørke solbriller.

Jeg kom langsomt til mig selv mens jeg søvnigt gabte.

Jeg kunne høre en svag grinen som fik mig tilbage til den virkelige verden.

Solbrillerne tilhørte vist.. hmm Louis?

Nej jeg har ingen idé!

Men ihvertfald var det en af drengene der vækkede mig.

Hvorfor de havde store hættetrøjer og solbriller vidste jeg ikke.

Jeg kiggede træt ud af vinduet jeg sad ved opdagede jeg vi sad i et fly i london hvor det øsregnede.

Et suk slap ud fra mine læber, og jeg så derefter op på personen jeg mente startede med L eller.. M?

Nope intet!

Jeg rejste mig langsomt op, og så de fleste var ude af flyet.

Der var kun et gammel ægtepar, de fem drenge, og mig.

Jeg åbnede lugen over mit sæde, og som det første tog jeg min lille taske med mine converse, og kyssede den.

Jeg kunne mærke nogle blikke vige på men jeg ignorerede dem bare, og tog min computer taske, og min lille pose med min sandwichs.

Jeg gik mod udgangen, og forbi ægteparret der stille, og roligt ventede på jeg kom forbi.

Selvom vejret var deprimerende Kunne de ikke holde min glæde inde.

Jeg kunne finde min far nu, og få mig en rigtig familie.

 

 

Jeg kom ud foran lufthavnen,  og gik hen til en taxa der holdte, og ventede på en.

Chaufføren kom ud, og hjalp mig med min baggage, og jeg satte mig ind i bilen på sædet ved siden af chufførens sæde.

Chaufføren smilede kort til mig, og spurgte efter destination.

Jeg fortalte ham adressen til det hotel jeg skulle være på, og så kørte vi ellers.

Hele vejen sad jeg og talte med den ældre herre som var chaufføren.

Han var rimelig sød, og snaksagelig.

Han fortalte mig om hans to piger på 16, og 20, og hans ekskone som han stadig elskede.

Han var også rimelig god til vitser.

Eller det syntes jeg ihvertfald.

Jeg havde også rimelig dårlig humor såå.

 

 

 

Vi kom hurtigt hen til hotellet som lå inde i midten af byen.

Chaufføren hjalp mig igen med mine ting, og vi sagde farvel, og jeg takkede ham for turen.

Jeg gik ind i lobbyen som var meget stor, og lyst.

Der hang en lysekrone i midten af lokalet, og under lysekronen stod der et glasbord med sorte sofaer rundt omkring det.

 Der stod et langt bord hvor recepsionisten stod sammen med nogle genkendelige drenge.

Jeg holdte mig derfor i baggrunden, og ventede på at det blev min tur.

Det tog lidt tid da de skulle fjolle rundt.

Jeg ville ikke spulere deres fjollerier, og da de endelig var kommet ind i elevatoren hørte jeg en dame stemme.

”Kan jeg hjælpe?”

Spurgte hun igen med en venlig stemme.

Jeg nikkede kort, og fortalte hende mit navn, og at jeg havde bestilt et værelse.

Hun smilede hele tiden til mig, og jeg kunne godt se det var falskt.

Jeg nikkede som tak og gik mod elevatoren.

Jeg så på det nummer jeg havde fået.

Ååh gud!

Jeg var kommet højt op!

12 etage!

Fik jeg fortalt jeg var utrolig højdeskræk?

Når men det har jeg nu.

Jeg stilte mig ind da elevatoren kom ned, og jeg trykkede på knappen tolv med lidt rystende hænder.

Jeg så om jeg havde alle mine ting, og det havde jeg heldigvis.

Jeg ventede roligt, og blev lidt nervøs da det sagde pling, og dørene åbnede.

Jeg steg ud, og ledte efter mit nummer.

1013.

Var der så mange værelser??

Der stod at der var køkken, osv.

Så det her hotel måtte være enormt.

Tænk at jeg havde råd!

Når jo.. Jeg havde jo også arbejdet 3 steder om ugen, og nu havde jeg så kun et arbejde tilbage.

Det var en hård tid.

Det kan du tro!

Jeg lukkede døren op med det kort jeg havde fået, og gik ind.

Resultatet var at min hage lå på gulvet.

Stuen var virkelig pænt.

Gulvet var lavet af lyst træ som blev lyst op af et vindue der fyldte en hel væg, og man kunne se ned på Londons gader.

En hvidt tæppe lå henne ved vinduet, og der stod et glasbord på tæppet med nogle lyse lædersofaer ved dens side.

Et sort fladskærms tv hang på væggen ved siden af vinduet, og en lys reol stod og pyntede henne i et hjørne samt en plante.

Et lyst træ bord stod med matchende stole, og en hvid vase med en enkelt rose stod på bordet.

Det var lyst, og pænt, og mit blik gled hen på køkkenet der stod i et andet hjørne af stuen.

Det så pænt ud sådan som det stod.

Køkkenet var en del af stuen, og det alting passede til hinanden.

Jeg smilede over synet men det hele blev spuleret da jeg så ud af vinduevæggen.

Et gisp lød fra mig, og jeg fik kvalme.

Jeg kunne ikke lide det.

Jeg var så højt oppe, og det var væmmeligt.

Jeg gik hurtigt væk fra vinduet, og gik mod soveværelset.

Jeg åbnede døren med rystende hænder men da døren var åbnet var jeg mundlam.

Der stod en stor lys indbydende dobbeltseng op af den væg døren var.

Overfor var endnu en vindue væg, der gav lys til hele stuen.

To hvide natborde stod på hver sin side af sengen, og to andre døre af lyst træ stod i rummet.

Jeg bagav mig langsomt hen imod en første dør.

Den stod lige ved siden af vinduevæggen, og døren førte ind i et rum uden vinduer men et walk-in closet.

Jeg smilede kort.

De gjorde virkelig noget ud af prisen.

Jeg gik ud af døren igen, og hen til den anden.

Et badeværelse.

Lækkert!

Badeværelset var rimelig stod.

Der stod en vask op af en væg med ens borde ved siden af.

Væggen bag vasken, og bordene var et langt spejl, og der stod et krus til tandbørste.

Gulvet var lyse fliser, og der stod et karbad op af hjørnet overfor vasken.

Et smil gled over mine læber da jeg fik mine fødder til at bevæge sig tilbage til stuen, og min taske og kuffert.

Jeg trak mine ting ind på soveværelset, og smed den lille taske, og min computer taske på sengen for derefter at gå ind i walk-in-closet med min kuffert for at pakke alt mit tøj ud.

Jeg forventede jo at blive her i noget tid.

Jeg Så kort ned af mig selv da jeg hørte min mave knurrer, og besluttede mig så for at få noget mad på resturanten nede i lobyen.

Jeg fandt mine hvide par shorts hvor der hørte et brunt bælte til samt en blomstret poset bluse, og en grå cardigan.

Derefter tog jeg tøjet samt et matchende sæt trusser, og BH.

Jeg tog min lille toilet taske, og traskede ud af walk-in-closet, og videre ud på toilet.

Jeg tog mit tøj af, og gik så ind under den varme bruser, og fik skyldet alt væk.

 

***

 

Jeg var steget ud af bruseren, føntørret mit hår, og lavet en fletning ned langs min højre skulder.

Jeg havde taget mit tøj på, og var nu igang med at lægge et meget svagt lag mascara.

Selvom man bare skulle spise måtte man gerne se fin ud.

Alle dem jeg kendte havde sagt jeg havde en meget fin, og feminim stil men nogle gange var min stil sådan noget som store hættetrøjer, og posede bukser.

Jeg var ikke altid feminim og så’en.

Jeg tog mine hvide converse frem fra deres lille kuffert, og tog dem på.

Jeg havde et par mørkeblå, sorte, grønne, hvide, lilla og røde converse, og jeg elskede dem alle meget højt.

Jeg gik ud i stuen, og sank en klump da jeg kom til at se ud af væg-duet som jeg tror jeg vil kalde det.

Jeg så hurtigt hen på døren der gik ud til den lange gang, og videre hen til elevatoren.

Jeg gik hen og åbnede døren, tog mit kort, og så var jeg ellers på vej.

Jeg havde min pung sikkert i min hånd.

Min pegefinger ramte knappen der viste en pil der gik ned, og lidt efter lød der et pling, og en ældre dame kom ud.

Jeg gik derefter ind da damen så endelig var kommet ud, og turen gik så ned imod lobyen.

Jeg ventede tålmodigt, og ventede på det ventede pling.

Den var stoppet hurtigere end forventet, og høje drengestemmer lød.

Hvorfor skulle de lige være her?

Boede de ikke i london eller sådan noget?

Et suk undslap mine læber så fem stemmer dæmpede sig.

Det var ikke meningen Valerie!

Du skulle ikke sukke din idiot.

Jeg så ned, og blev ved med det.

De skulle ikke vide jeg var her.

Lad som om jeg er luft bebe!

Dørene lukkede, og jeg stod og ventede utålmodigt da min mave knurrede, og et fnis lød.

Jeg knugede min ene hånd.

Ja måske er min stil fin, og feminim men jeg havde det værste temprament.

Jeg så op, og gav dræberblikket til en med blå-grønne øjne som jeg havde fundet ud kun kunne tilhører Louis.

Hans blik blev overrasket, og lidt skræmt.

Tænk engang jeg kunne gøre en anden bange.

Måske er det derfor jeg ikke havde mange venner.

De var alle bange for mig.

Endnu et suk slap ud, og min knugede hånd blev løsnet, og hang nu slapt ned af min side.

Jeg havde en ven men hun var også bange.

Jeg kunne godt se det, jeg ville bare ikke indse det at jeg havde et alvorligt problem med mit temprament.

En tåre snød sig ud, og trillede langsomt ned af min kind.

Dog tørrede jeg den stædigt væk, og hørte det pling der lige hjalp mig væk fra mine tanker da duften af mad jog i mig.

Jeg smilede kort, og kunne mærke nogle blikke mod min ryg.

Ikke vend dig om Val!

Don’t do it!

Jeg vender mig om imod mine tanker, og får øjenkontakt med et sæt grønne øjne inden jeg hurtigt ser frem igen.

Fuck dig Val.

Du lytter aldrig!

Og jeg mener aldrig.

Går hen imod resturanten hvor en tjener fører mig hen til et bord med plads til 4 da der ikke er flere med to, og det var et stort bord.

Jeg smildede til tjeneren som faktisk var ret nuttet.

Jeg så på menuen, og valgte lidt efter ’dagens ret’.

Jeg fik tjeneren herhen som fortalte at ’dagens ret’ var en god gammeldags lagsagne, og jeg tog den.

Der gik ikke længe før lagsagnen stod placeret foran mig, og jeg kunne igen mærke nogle blikke.

Jeg så idet mindste ikke derhen.

De fem drenge fik et eller andet frem i mig.

Når jo... Trætheden!

De vækkede mig i det fucking fly, og jeg ville bare sove.

 

***

 

Jeg havde fået spist mens jeg mærkede nogle blikke imod mig hele tiden så da jeg fik spist fik jeg hurtigt betalt, og var så hurtigt på vej væk fra resturanten, og videre mod elevatoren får at trykke knappen i bund, og vente på elevatoren.

Men de drenge ville ikke lade mig være for lidt efter kunne jeg mærke en hånd omkring mit håndled.

Jeg vendte mig om, og så ind i de samme blå-grønne øjne jeg nærmest havde dræbt med mine øjne.

Louis stod og gav mig elevator-blikket som jeg aldrig havde brudt mig om.

Jeg ventede utålmodigt på plinget som jeg troede aldrig ville komme.

”Undskyld jeg fniste”

Mumlede han hvilket dæmpede mig lidt.

Jeg så på ham inden jeg trak min hånd fri for at tage trapperne.

Hellere gå mig selv ihjel end at tale med dem.

De havde allerede gjort mig vred.

Hvorfor vidste jeg ikke.

Jeg blev bare tit sur, og lod det gå ud over andre.

 

***

 

Jeg nåede op på 12 etage, og var ved at dø efter at få luft.

Jeg fik dog mig selv til at fortsætte hen af gangen og Hen til hotelværelses døren jeg fik låst op, og smidt mig ind af, og derefter lukke døren i igen.

Og her sad jeg så, op af døren, og fortrød jeg blev sur.

Han undskyldte, og jeg blev sur.

Godt gået Vallie!

Du er sådan en dygtig, og artig pige.

Not.

Jeg rejste mig endelig op, og satte kortet på plads så stuen lyste op, og sendte et behageligt lys ud igennem lokalet.

Dog slukkede jeg det hurtigt på en kontakt ved siden af da jeg bare skulle sove.

Jeg kom ind på soveværelset, og gjort mig natklar med en behagelig t-shirt,  og et par hotpants.

Jeg tog min fletning ud, og børstede derefter tænder.

Jeg havde taget et par hygge-sokker på, og lagt mig under dynen for at se ud mod den mørkehimmel, og jeg faldt langsomt i søvn.

______________________________________________________________________________

Tak for jeres ventetid, og i må meget gerne skrive hvad i syntes, og hvad der er godt, eller dårligt.

Leave a like and a comment and i’d be very happy :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...