Cursed

16 årige Lily har altid været en normal pige, indtil hun en dag bliver angrebet af en flok aggressive ulve inde i skoven. Efter den dag har hun ændret sig meget... både udenpå og indeni og hun finder snart ud af at hun ikke er helt den samme som hun var før... Samtidigt dukker en mystisk dreng op ved navn Justin. Hun har en mistanke om at han ikke er som han ser ud. Men alligevel virker han sød og tiltrækkende... Han beder om hendes hjælp til noget hun aldrig selv ville kunnet klare... tror hun. Alligevel har hun besluttet sig for at hjælpe ham, hvilket roder hende ind i en helt anden verden fyldt med farer og hemmeligheder.

12Likes
13Kommentarer
1446Visninger
AA

2. Vågen

Jeg slog øjnene op og kiggede op på et kridhvidt loft. Jeg gned mine øjne og kiggede ned ad mig selv. Der lå et hvidt tæppe over mig og jeg lå i en grå hospitals seng. Jeg satte mig op og bemærkede straks gase bindet omkring min underarm. Jeg kiggede nøje på min arm og tænkte tilbage på det der skete i skoven. Det føltes helt uvirkeligt... Som i en drøm. Jeg kiggede hen på den grå dobbelt dør der var henne i den anden ende af rummet. Jeg skulle til at rejse mig op, da jeg opdagede at min ankel også var forbundet. Jeg forsøgte at støtte på foden, men mærkede straks en stor smerte i foden og trak den op unde mig. Pludselig så jeg at der var et spejl på væggen ved siden af en stol overfor mig. Mit spejlbillede lignede mig slet ikke. Det eneste der enligt gav mening var plasteret i min pande efter faldet på cyklen, ellers lignede det mig slet ikke... Mit ellers mørkebrune hår var kulsort. Jeg rørte ved spidserne i mit hår og mærkede at det var meget tykt og stift. Jeg vendte igen blikket mod mit spejlbillede. Også mine øjne var ændret. De plejede at være grå blå, men nu var de helt gyldengrønne. Jeg kiggede mistroisk på mit spejlbillede og kom straks til at tænke på at jeg jo havde slået hovedet. Selvfølgelig!... Det er nok bare derfor! Jeg smilede kort til mit spejlbillede lige inden min mor brasede igennem døren. Jeg faldt forskrækket ned fra sengen og landede hårdt på gulvet med et brag. Min mor gispede og hjalp mig op på stolen ved siden af spejlet. Jeg tog mig til baghovedet og ømmede mig. 

"Åh! Det må du virkelig undskylde Lily!" Sagde hun undskyldende og kiggede bekymret på mig. 

"Det gør ikke noget mor." Sagde jeg og smilede til hende. 

"Har du det bedre?" Spurgte hun og tog mig til panden. 

"Ja jeg har det fint." Jeg fjernede hendes hånd lidt halv irriteret fra min pande. Hun smilede til mig.

"Jeg finder lige noget mad til dig." Hun smilede hurtigt til mig lige inden hun trådte ud af døren. Jeg tog mig til tændingerne og forsøgte at se klart. Lige siden jeg vågnede havde jeg været lidt svimmel. Jeg kiggede igen på en af mine hårlokker. Det var helt tykt og stift. Jeg var lidt i tvivl om det nu var fordi jeg havde slået hovedet. Jeg kunne høre min mors fodtrin ude på gangen samtidigt med at jeg kunne dufte bacon og æg. Jeg vendte mig om imod døren idet hun trådte ind med en kørestol foran sig. Der lå en tallerken med bacon og æg ovenpå kørestolen. Hun kom hen til mig og rakte mig maden. Jeg tog imod maden og satte mig op i kørestolen. 

"Jeg tror altså ikke Jeg har brug for en kørestol mor..." Sagde jeg og kiggede på hende. "Det ville have været fint, med et par krykker.." Hun rystede på hovedet.

"Lily jeg ønsker bare det bedste for dig." Jeg gav hende et blik i spejlet og kiggede derefter ned på maden. Jeg spiste den så hurtigt jeg kunne. Jeg kunne ikke vente med at komme ud fra hospitalet. Min mor tog tallerkenen og begyndte at skubbe kørestolen. 

"Jeg kan godt selv." Sagde jeg. Hun nikkede og gik ved siden af mig istedet. 

Vi fik lov til at tage hjem, men jeg fik byttet kørestolen ud med et par krykker og det varede ikke længe før vi var hjemme. Jeg gik direkte op på mit værelse og lagde mig i min seng. Jeg tændte for tv'et der var ved forenden af min seng. 

"Bare lig der og slap af idag. Okay?" Sagde min mor da hun kom ind af døren. Hun gik hurtigt ud igen og lukkede døren efter sig. Det var sådan set også det jeg lavede hele den dag. Jeg lå bare i sengen og så tv mens jeg sms'ede med April. Da det endelig var blevet aften og jeg skulle til at gå i seng, stoppede jeg lige og kiggede mig selv i spejlet. Jeg studerede mine øjne. De var mørke grønne ude i kanten og helt gule i midten. Jeg smilede hurtigt til mig selv i spejlet og bemærkede pludselig mine tænder. Jeg åbnede munden og kiggede på mine hjørnetænder. De var unaturligt store og spidse. Jeg tog min finger ind i munden og rørte ved den ene hjørnetand. Den var så skarp ar jeg skar mig i fingeren. Jeg flyttede hurtigt min finger og lukkede munden. Jeg stirrede forskrækket på mit spejlbillede og på min blødende finger. Jeg skyndte mig at ligge mig ned i sengen og lukke øjnene. Det hele skal nok blive normalt når jeg vågner op imorgen. Det var det sidste jeg tænkte inden jeg faldt i søvn...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...