Cursed

16 årige Lily har altid været en normal pige, indtil hun en dag bliver angrebet af en flok aggressive ulve inde i skoven. Efter den dag har hun ændret sig meget... både udenpå og indeni og hun finder snart ud af at hun ikke er helt den samme som hun var før... Samtidigt dukker en mystisk dreng op ved navn Justin. Hun har en mistanke om at han ikke er som han ser ud. Men alligevel virker han sød og tiltrækkende... Han beder om hendes hjælp til noget hun aldrig selv ville kunnet klare... tror hun. Alligevel har hun besluttet sig for at hjælpe ham, hvilket roder hende ind i en helt anden verden fyldt med farer og hemmeligheder.

12Likes
13Kommentarer
1438Visninger
AA

4. Indre ulv

Jeg snublede forvirret igennem skoven. Det kan ikke være rigtigt! Det må være en drøm! Det her kan ikke ske i virkeligheden! Himlen var ved at blive overskyet og det dryppede allerede en smule. Jeg prøvede at finde et sted med læ, hvor jeg kunne ligge ned. Det varede ikke længe, før jeg fik øje på en lille klippeside som havde en lille indhuling jeg kunne ligge i. Jeg gik ind og lagde mig ned. Jeg kiggede ned på min ene forpote. Forbindingen der havde været på min underarm var der ikke længere, men man kunne tydeligt se at såret stadig var der. Det samme var der med min bagpote. Jeg lå og tænkte. Tænkte på hvad der var sket og hvad der nu ville ske med mig. Bliver jeg nogensinde et menneske igen? Det begyndte at regne mere og mere. Pludselig kunne jeg høre noget bevæge sig ude i skoven. Jeg peb lavt og trykkede mig så langt ind imod indhulingens inderside så mugeligt, i frygt for at det var en bjørn.

"LILY! HVOR ER DU?!" Jeg genkændte straks, Aprils stemme igennem regnen. Af glæde hoppede jeg ud af indhulingen og løb hen imod hende, uden at tænke mig om. Hun fik øje på mig og kastede sig skrigende ned på jorden så sneen fløj til alle sider og dækkede sit ansigt, med hænderne. Jeg stoppede op, ved siden af hende og lagde ørerne tilbage, mens jeg undrede mig. Jeg kunne høre hende hulke lavt. Hendes højre arm lå rystende, foran ansigtet. Bare rolig April! Det er bare mig. Lily! Jeg forsøgte at tale til hende, men der kom ingen lyd ud af munden på mig. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke kunne tale til hende. Jeg gik langsomt hen imod hende, imens jeg peb en smule. Jeg kunne se at den hånd, hun ikke havde hen over ansigtet, tog fat i et eller andet. Jeg løftede hovedet for at se hvad det var, da jeg pludselig blev ramt af en stor kæp i hovedet. Det var den ting hun havde samlet op. Jeg peb højt og snublede forskrækket og forvirret bagud. Da jeg kiggede op, stod April med en halvstor kæp i den ene hånd og stod truende foran mig. 

"Du rør' mig ikke!" Sagde hun vredt. Jeg trådte tilbage og lagde ørerne tilbage. April gik langsomt bagud imens hun stadig truede med kæppen. Hun vendte sig hurtigt om og løb væk igennem træerne og regnen. Mig lukkede øjnene i et kort øje blik inden jeg igen kiggede efter hende. Nu  vendte jeg mig den modsatte vej, hvor hun var kommet fra. Hvis jeg kan følge hendes fært tilbage kan jeg måske finde vej tilbage til hytten. Jeg begyndte humpende at følge færten, igennem regnen. Det tog lidt tid før jeg endelig kunne se hytten, men da jeg fik øje på den var det begyndte at holde op med at regne igen. Jeg gik hen foran et vindue og stillede mig på bagbenene så jeg kunne kigge ind. Alle de andre fra min klasse sad ned imens vores lærer stod og talte med manden der ejede stedet. Jeg blev trist inden i og faldt ned på jorden hvor jeg bare lå imellem bladene. Jeg slappede af i hele kroppen og lukkede øjnene. Jeg lå bare der hele tiden jeg tænkte på alt det der var sket de sidste par dage... Angrebet... Bjørnen... Det hele. 

"Lily!" Råbte en stemme i det fjerne. Jeg åbnede øjnene og så April løbe hen imod mig. Da jeg fik øje på hende forsøgte jeg febrilsk at rejse mig op igen. Hun vil sikkert blive bange for mig igen! Jeg regnede stadigvæk med at jeg var en ulv så af ren reaktion knurrede jeg af hende. Hun stoppede op og kiggede undrende på mig. 

"Hvad fanden laver du Lilly?" Hun kiggede sært på mig. Jeg kiggede ned ad mig selv og så at min menneske krop var tilbage. Jeg er normal igen! YES! Jeg smilede nærmest lykkeligt til hende. Måske var det bare en drøm? April rystede smilende på hovedet ad mig og støttede mig så jeg kunne komme på benene. Hun fortalte læren at hun havde fundet mig og vi steg ind i bussen. Jeg var så glad for at det bare været en drøm. Jeg smilede og grinede glad af alt ting fordi jeg var så glad.

"Vil du høre noget mærkeligt der skete idag?" Spurgte April pludseligt. Jeg nikkede og smilede. "Du ved vi var jo inde i skoven for at lede after dig ikk'?" 

"Ja?"

"Men da vi var der ude kom der en stor ulv løbene imod mig!" Det gav et sæt i mig. "Jeg troede den ville slå mig ihjel! Så jeg greb en stor pind og slog den så jeg kunne løbe væk! Jeg tror aldrig jeg har været så bange i hele mit liv!" Jeg stod chokeret og kiggede på hende. Det var ikke en drøm alligevel...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...