Cursed

16 årige Lily har altid været en normal pige, indtil hun en dag bliver angrebet af en flok aggressive ulve inde i skoven. Efter den dag har hun ændret sig meget... både udenpå og indeni og hun finder snart ud af at hun ikke er helt den samme som hun var før... Samtidigt dukker en mystisk dreng op ved navn Justin. Hun har en mistanke om at han ikke er som han ser ud. Men alligevel virker han sød og tiltrækkende... Han beder om hendes hjælp til noget hun aldrig selv ville kunnet klare... tror hun. Alligevel har hun besluttet sig for at hjælpe ham, hvilket roder hende ind i en helt anden verden fyldt med farer og hemmeligheder.

12Likes
13Kommentarer
1446Visninger
AA

3. Forandret

"Lilly? Lilly!" Jeg mærkede min mors hånd ruske i min skulder. Jeg brummede og forsøgte at trække dynen op over hovedet.

"Lilly!" Hun trak dynen væk fra mig og jeg satte øjnene på klem. Hun stod med hænderne ved hofterne og kiggede strengt på mig.

"Du kommer for sent i skole!" Jeg kiggede på vægge uret der stod ved siden af min seng. 

"SHIT!" Råbte jeg og satte mig hurtigt op i sengen, da jeg så hvor mange klokken var og rakte febrilsk  ud efter mine krykker. Da jeg fik fat i krykkerne, hastede jeg hen imod mit klædeskab, hvor jeg greb en tilfældig T-shirt og et par jeans som jeg hurtigt tog på. Jeg skyndte mig ned ad trappen og ind i stuen, hvor jeg hældte cornflakes op i en skål. Min mor kom roligt ned ad trappen.

"Skal jeg ikke køre dig idag?" Spurgte hun og gik hen og satte sig ved siden af mig.

"Jo tak det ville være dejligt!" Svarede jeg med munden fuld af cornflakes og smilede til hende. Jeg skyndte mig at sætte min skål ned i opvaskemaskinen da jeg var færdig. Jeg behøvede ikke at pakke min taske idag fordi vi havde udflugt. Jeg tog den halv tomme taske på ryggen og humpede med mine krykker ud imod bilen sammen med min mor.

"Hej Lilly!" Råbte April efter mig da jeg steg ud af bilen med mine krykker. Jeg sagde farvel til min mor og gik hen til April der stod og ventede ved indgangen. 

"Jeg har hørt du er blevet angrebet af ulve! Er det sandt?" Spurgte hun nysgerrigt og kiggede på min forbundte arm. Jeg fik et hurtigt flashback af ulvens dybtblå øjne. Jeg krympede mig ved tanken. 

"Ja det er rigtigt." Sagde jeg forsigtigt. Vi begyndte at gå ind imod klasse værelset. 

"Har du farvet hår?" Spurgte April pludseligt. Hun kiggede op og ned ad mig.

"Nej. Det er bare blevet sort med tiden." Sagde jeg uden at kigge på hende. Hun hævede det ene øjenbryn undrende, men sagde intet. Jeg var bange for hun ville opdage mine hjørnetænder, så jeg forsøgte at skjule dem. Jeg følte mig meget utryg ved skolen idag. Jeg følte at alle kiggede på mig. Jeg gik ind i klassen og satte mig på min plads bagerst i klassen. Jeg havde ingen at side ved siden af min så jeg kunne sætte mine fødder op på bordet hvis jeg ville uden problemer. Jeg kunne dufte en masse ting jeg ikke havde kunnet før. Det var lige fra drengene aller forrest i klassens minttyggegummi til den mugne lugt fra skraldespanden. Jeg blev meget fascineret og jeg blev så optaget af det, at jeg ikke engang opdagede vores lærer træde ind i klasse værelset. 

"Lilly, kom nu!" Aprils stemme vækkede mig op og jeg så at klasseværelset var helt tomt. "Vi skal afsted nu." Hun vinkede mig hen imod hende som tegn på at jeg skulle komme. Jeg gik hen til hende og kiggede mig omkring da vi gik igennem gangen. Jeg havde en underlig følelse i kroppen. Jeg følte mig ikke længere hjemme her. Jeg var ikke helt den samme som før... Jeg var forandret. Det var ikke kun udenpå der var ændret nu. Vi steg ind i bussen og sad på facebook på Aprils telefonen på vej der ud. Vi nærmede os skoven og jeg for sammen da jeg så den halvmørke indgang til skoven, i tanken om angrebet. Vi stoppede et godt stykke inde i skoven hvor vi steg af og gik ind i en lille hytte lavet af træ. Derinde stod en mand og forklarede os at vi skulle finde dyr og planter inde i skoven vi kunne undesøge. 

"Nu vil jeg nævne holdene." Sagde manden og kiggede ned på et stykke papir. "Hold 1: Kate, Sarah, Lily, Martin og Mikkel." Vi stillede os op og tog afsted ud i skoven, med nogen glas beholdere til små insekter. Vi gik længe rundt uden at finde noget. 

"Hey se! Der er myrer på træet her." Sagde Mikkel og brugte en af beholderne til at få fat i myrerne på træet. Pludselig kunne jeg dufte noget mærkeligt jeg ikke havde kunnet dufte før. Jeg gik lydløst væk fra dem og imod færten. Jeg vandrede længere og længere ind i skoven og færten blev stærkere jo længere jeg kom ind i den snedækkede skov. Pludselig bliv lugten meget stærk. Jeg løb imod det, men det stoppede ved et hult træ der stod imellem nogen andre træer. Jeg stoppede og kiggede ned i træet. Pludselig knækkede en gren bag mig og jeg vendte mig forskrækket om og lige bag mig stod en kæmpe bjørn, på bagbenene og prustede vredt. Jeg gispede og lænede mig bange op imod det hule træ. Den åbnede munden og brølede højt. Dens varme ånde ramte mit ansigt og stank af råddent kød. Den slog mig hårdt i siden med sin ene pote og jeg væltede omkuld ved siden af den. Jeg havde tabt mine krykker så jeg kravlede panikslagen hen over jorden og prøvede at komme væk fra bjørnen. Der lød et bump da bjørnen satte sig på fire ben igen. Jeg vendte mig om og kiggede forskrækket hen på bjørnen der var på vej hen imod mig. Instinktivt uden at tænke over det stirrede jeg på bjørnen mens jeg knurrede dybt og truende af bjørnen. Alle musklerne i min krop spændets. Min krop begyndte at ryste. Jeg vidste ikke om det var af rædsel eller efter det hårde slag fra bjørnen. Hurtigt kunne jeg mærke at det ikke var nogen af delene. Jeg vidste rent faktisk ikke hvad det var der skete, men da jeg kiggede ned imod mine arme så jeg at der voksede tyk sort hår ud over min krop og mine hænder ændrede sig til store brede poter. Det gik så hurtigt at jeg knap opfattede det. Det virkede helt naturligt for mig at gå til angreb på bjørnen, så uden at tænke videre over hvad der lige var sket løb jeg humpende om på siden af bjørnen og bed mig fast i siden på den. Den brølede højt og rystede mig af. Den rejste sig på bag benene og slog ud efter mig med sin pote. Jeg hoppede tilbage og undvigede med nød og næppe dens pote. Jeg løb igen humpende rundt om den og hoppede op på ryggen af den hvor jeg lukkede kæberne sammen om dens nakke. Den var ikke hurtig nok til at forhindre mig i det. Den brølede af smerte og forsøgte at smide mig af, men mine tænder var allerede boret alt for dybt ind i den. Efter lidt tid lagde den sig opgivende på jorden og prustede. Jeg gav slip og hoppede væk fra den. Jeg knurrede og blottede mine tænder af den og den flygtede ind i skoven. Jeg stod chokeret og stirrede som forstenet ind i skoven. Hvad skete der lige? Jeg anede ikke hvorfor jeg gjorde det. Det var bare helt instinktivt. Jeg lyttede og hørte noget rislende vand i nærheden. Jeg gik hen imod det imens jeg undrede mig. Er det her en drøm? Hvad fanden er det enligt lige der sker her for tiden? Jeg kom hen til en lille bæk hvor jeg bøjede mig ned for at tage noget vand men jeg stoppede chokeret på vejen da jeg fik øje på mit spejlbillede. I stedet for at kigge på mit almindelige menneske ansigt kiggede jeg direkte ind i de grønne øjne på en stor sort ulv...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...