Cursed

16 årige Lily har altid været en normal pige, indtil hun en dag bliver angrebet af en flok aggressive ulve inde i skoven. Efter den dag har hun ændret sig meget... både udenpå og indeni og hun finder snart ud af at hun ikke er helt den samme som hun var før... Samtidigt dukker en mystisk dreng op ved navn Justin. Hun har en mistanke om at han ikke er som han ser ud. Men alligevel virker han sød og tiltrækkende... Han beder om hendes hjælp til noget hun aldrig selv ville kunnet klare... tror hun. Alligevel har hun besluttet sig for at hjælpe ham, hvilket roder hende ind i en helt anden verden fyldt med farer og hemmeligheder.

12Likes
13Kommentarer
1436Visninger
AA

1. Angrebet

"Vi ses på mandag Lily!" Råbte April efter mig da jeg cyklede hjem af. Vi havde været sammen hele dagen og klokken var blevet 10 om aftenen nu.

"Ja vi ses!" Svarede jeg og vinkede bagud. Jeg fortsatte op ad den mørke snedækkede grusvej. Nu kunne jeg se skoven. Der var intet lys på vejen andet end lygterne på min cykel. Denne her vej kørte jeg hver dag så jeg kendte den ud og ind. Jeg cyklede ind i mørket imellem træerne. Der var gået mange rygter om bjørne og ulve der havde angrebet mennesker inde i denne her skov, men det er aldrig rigtig sket. Det er rigtigt at der er ulve og bjørne her inde, men der er aldrig nogen der er blevet angrebet. Pludselig hørte jeg et brag under mig og jeg faldt af cyklen. Jeg tog mig til hovedet hvor jeg havde ramt jorden. Mit hoved var begyndt at bløde. Jeg satte mig op og kiggede på min cykel der lå lidt væk fra mig. Baghjulet var punkteret. Jeg gik hen til cyklen og kiggede på baghjulet. Det var blevet punkteret af et søm der havde ligget på jorden. Jeg besluttede mig for at trække cyklen hjem i stedet for at køre. Det ville nok tage lidt længere tid, men det gjorde ikke noget. Jeg samlede cyklen op og begyndte at trække den. Jeg kunne næsten ikke se frem for mig på grund af mørket, men jeg havde jo stadig min cykel lygte. Pludselig hørte jeg en raslende lyd bag mig. Jeg vendte mig om og lyste på vejen bag mig... der var intet. En skikkelse løb pludselig over vejen der hvor jeg lyste. Jeg trådte forskrækket to skridt tilbage. Jeg hørte igen en lyd bag mig og jeg vendte mig om. Foran mig kunne jeg så to dybtblå øjne stirre på mig. Jeg trådte hurtigt tilbage. Der lød en knurren fra skikkelsen foran mig og jeg kunne nu se skikkelsens kridhvide tænder i mørket. Jeg smed cyklen fra mig og løb i den modsatte retning af skikkelsen. Tilbage imod Aprils hus. Omkring mig kunne jeg høre det rasle i buskadset. Jeg så konstant skikkelser løbe bag mig og imellem træerne. Engang imellem hørte jeg lavmælte bjæf og korte hyl fra skikkelserne. Pludselig mærkede jeg en utrolig smerte i anklen og jeg faldt skrigende om på jorden. Jeg kiggede ned og så en stor grå ulv havde bidt sig fast i mit ben. Jeg sprællede og skreg for at få den til at give slip. Tilsidst gav den slip på min ankel og jeg sparkede ud efter den med mit andet ben, men ramte ikke. Nu hoppede den igen hen imod mig og jeg kunne se den gik efter min strube denne gang. Jeg satte min arm beskyttende op foran min hals og mit ansigt lige inden den bed mig, men i stedet lukkede dens kæber sig nu fast om min arm. Jeg skreg så højt jeg kunne og håbede inderst inde at nogen ville høre mig. Blodet flød hen ad min arm og landede i den hvide sne på jorden. Jeg stirrede direkte ind i ulvens dybtblå øjne. Jeg kunne mærke at den strammede grebet om min arm. Dens klør borede sig ind i mine skuldre. Jeg løftede min anden arm og brugte den til at skubbe ulven lidt væk fra mig så den ikke fik chancen for at bide min strube. Jeg kunne se at der stod en masse andre ulve omkring mig. Deres øjne lyste op i mørket. Pludselig hørte jeg et højt brag bag mig. Ulven gav straks slip på mig og stirrede frem for sig. Jeg kunne høre nogen råbe bag mig nu. Ulven trådte langsomt væk fra mig. Igen hørte jeg et brag bag mig. Ulvene løb hurtigt ind i skoven og væk ind i mørket. Jeg kunne tåget se lyset fra en lommelygte oven over mig. En menneske skikkelse lænede sig ind over mig. 

"Hey! Er du okay?" Hørte jeg en dyb stemme sige. Alt var blevet så tåget at jeg ikke kunne se hvem det var. Jeg følte mig pludselig meget træt og mine øjne faldt i...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...