Lonely Love 1D

19-årige Heather Kramer og 20-årige Anya Watson stewardesser på privatfly. De strander på en ø med de kendte drenge fra One Direction. Deres højeste prioritet er at komme hjem hurtigst muligt, men der kommer følelser i vejen, og der bliver skabt drama. annaclemmensen skriver Anyas synsvinkel, og Niall Styles skriver Heathers. ;)

9Likes
7Kommentarer
1558Visninger
AA

4. Heathers synsvinkel

"Hvordan går det med hovedet?" spurgte Liam Niall. "Mit hoved har det fint, tak" sagde han og så irriteret på Liam. Niall havde har hovedpine lige siden han var vågnet op, efter hans lille...

Ja..

Lille øhhm..

Jeg ved det ikke...

Men i husker der i flyet, hvor han ikke vågnede? Næste morgen da han så endeligt vågnede, havde han haft hovedpine. Liam spurgte ind til det hver femte sekund. Eller sådan noget.. Og selv om Niall sagde han havde det fint, så så det meget smertefuldt ud. Anya var tilgengæld i topform, efter vi havde fundet noget vand. Vandet havde vist hjulpet os alle. Ret meget. Liam kiggede endnu en gang på Niall og sagde: "Nia-" "Jesus Christ, Liam jeg har det fint!" halvskreg Niall grinende. Liam kiggede fornærmet over på Niall. Og smilte så. "Ej, men seriøst. Hvordan har du det? Helt ærligt." spurgte Liam seriøst. Niall kiggede ned, "Det dunker lidt," sukkede han. Liam kiggede skeptisk på Niall. "Skal vi ikke hente noget mere vand så?" spurgte jeg. Niall kiggede på mig. "Jo, lad os" han sprang op og tog sig så til hovedt. Helt sikkert af smerte. Jeg lagde min hånd på hans skulder, "Er du helt sikker på at du er okay?" han nikkede. "Jeg bliver her og venter på de andre" sagde Liam, vi nikkede og gik hen mod en sti vi havde lavet til vandet. Det var en akavet stilhed mellem os, og jeg håbede på at han snart ville bryde den. Det gjorde han heldigvis også. "Så du er en stewardesse?" "Det var bare et sommerjob, så jeg havde lidt penge" svarede jeg ham. Han nikkede.

Akavet stilhed.

Igen.

Fuck det.

Vi var heldigvis henne ved vandet overraskende hurtigt. Der var et stort utroligt smukt vandfald som man kunne drikke af. Men kunne selvfølgelig også gå ned ved bunden af vandfaldet og drikke af selve søen. Eller hvad man skulle kalde det. Mig og Niall lå bare på en sten og skiftes til at tage en slurk. Dejligt forfriskende! Jeg overvejet at sprøge hvordan det gik Niall, men tænkte at han nok helst ville have jeg lod være. "Jeg tror ikke det er gået op for mig endnu at vi er helt hjælpe løse på en ø" sagde Niall pludseligt. Han havde ret. Jeg havde ikke rigtigt skænket det en tanke at vi var her, med alle odds mod os. Vi ville dø her ude. Hvor lang tid var der lige chance for at vi ville overleve? Vi havde fundet vand og mad. Men helt ærligt? Vi vidste godt at vores dage var talte. Hvis vi altsår ikke kom væk fra denne ø i en helveds fart. Jeg begyndte at trække vejret hurtigt. Heather, tag dig sammen. Men jeg kunne ikke. Vi ville jo dø her. "Heather... Det skal nok gå" sagde han. Løgn. Løgner. Løg.. Pølse. Løgpølse. Pølse med løg... Eller noget.. Alt den her pølse snak gør mig sulten.Jeg havde nu heller ikke fået noget at spise i noget tid nu. De andre var sikkert kommet tilbage med noget mad nu. "Skal vi gå tilbage?" spurgte jeg efter lidt. Han nikkede og rejste sig. "Meget bedre" sagde han og pegede på hans hoved. Jeg grinte og kiggede på ham. Vi var meget tæt på nu. "Heather..." sagde Niall forvirret. Jeg kiggede over på ham. "Niall..?" "Heath-" han stoppede midt i ordet, og faldt der efter mod jorden. Jeg nåede at gribe ham sådan halvt. Jeg lå ned på jorden og løftede ham omtrent ti centimeter over jorden. "Niall?" 

Intet svar.

"Liam!" Skreg jeg. Jeg håbede på at han kunne høre mig. "Liam! Hjælp mig!" skreg jeg igen. "Heather?" skreg han forvirret. "Jeg kommer nu" råbte han så, og jeg regnede med at det var gået op for ham at Niall igen var besvimet. Kort efter kom Liam løbende. "Hvad skete der?" mumlede han. I mens han tog fat om Niall. Og løftede ham op fra sandet. Wow. Det måtte jeg squ sige. Drengen havde muskler. Liam kiggede bekymret på Niall, og jeg tror jeg så en tåre trille ned af hans kind. "Hvad sker der?" spurgte Harry, der kom løbende med Anya i hælene. Jeg pegede bare på Niall, og Liam gjorde intet. Da vi kom hen til vores lille sted blev jeg overvældet. De var noget uhyggeligt langt med de der skulle ligne en hytte, hvor længe havde vi været væk? Jeg kiggede over på Anya og lavede mit bedste WTF ansigt. Hun lagde ikke mærke til det, hun stod bare og kiggede på Harry. Som om han var virkeligt spændende. Det var han vel også, men der var bare noget i hendes blik. Jeg rystede blidt på hovedet og kiggede over på Niall. Louis hentede noget vand som han hældte i hovedet på Niall. Han vågnede med et sæt. "What the fuck" mumlede han. Hvorefter han satte sig op.  "Niall, næste gang det gør ondt, så sig det til os. Okay?" sagde Liam bestemt Niall nikkede, "Du har ingen idé om hvor bekymret vi har været" fortsatte ham. "Liam græd endda" drillede Louis, Liam kiggede på Louis hvorefter han smilte fjollet til Niall. Niall sukkede "Har vi måske lidt mad?" smilte han. "Måske.." sagde Louis og kastede et stykke frugt over til ham.

***

"Vil i ikke synge for os?" spurgte Anya. "Syng for os!" halvskreg jeg smilende. "Hvad skal vi synge?" grinte Liam. Anya kiggede på mig. "Well, jeg kan ikke nogle af deres sange!" mumlede hun. "NEJ! Vent jeg kan en.. Den der i sang i finalen?" råbte hun lidt for højt. "Torn?" spurgte jeg. Hun nikkede.

"I thought i saw a girl brought to life"

Begyndte Liam, men stoppede da et lyn ramte højst en kilometer fra os. Vi løb alle under et tag vi havde lavet af palmeblade. Det blev mørkt men himlen blev oplyst hver femte sekund a lyn, det begyndte at blæse og det begyndte at regne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...