Lonely Love 1D

19-årige Heather Kramer og 20-årige Anya Watson stewardesser på privatfly. De strander på en ø med de kendte drenge fra One Direction. Deres højeste prioritet er at komme hjem hurtigst muligt, men der kommer følelser i vejen, og der bliver skabt drama. annaclemmensen skriver Anyas synsvinkel, og Niall Styles skriver Heathers. ;)

9Likes
7Kommentarer
1547Visninger
AA

9. Anyas synsvinkel

Sikke en dag igår. Jeg var bare glad for at Heather, Niall og Harry var okay. Solen var ved at stå op, jeg satte mig op og kiggede rundt. Alle lå og sov. Heather lå i Nialls arme. Det så så sødt ud, men der manglede nogen. Harry. Jeg kiggede lidt efter ham. Han var på vej ud til flyet. Hvad? Hvorfor? Jeg stod op og løb hen til ham. Flyet var halvt nede i vandet og halvt oppe. Der hvor piloterne sad var nede under vandet. og den anden var oppe. Hvad ville han? "Hvad laver du?" Jeg gav vidst Harry et chok. "Du skræmte næsten livet af mig, Anya!" Han trak vejret dybt og hurtigt. "Undskyld." Jeg kiggede ned i vandet, da jeg sagde det. "Du svarede ikke på mit sprøgsmål." Jeg kiggede op på Harry igen. "Jeg vil prøve at få nogle af vores ting ud af flyet og måske noget, så vi kan komme væk." Jeg nikkede. Der var faktisk en god idé. "Har du egenlig nogen idé om hvordan vi kommer væk?" Jeg spurgte ham bare. Han så så stolt af hans idé, men det kunne jeg se at det ødelagde jeg lidt med spørgsmålet. "Nej, det har jeg faktisk ikke." Han smilte. "Har du?" Mig? "Nope" Vi grinte lidt af det. Det var ingengang sjovt. "Fortæl mig lidt om dig og din familie." Hvad? Det var et stort emneskrifte, Harry. "Øhm.. Jeg hedder Watson til efternavn, Mine forældre hedder Katelynn og Thomas. Jeg har to mindre søskende, Julia og Lina. De er tvillinger. Jeg bor i Nothing Hill lige ovre for Pembridge Square park. Og jeg jeg 20 år." Ja, det var lige det praktiske, hvis man kunne kalde det. "Fortæl lidt om dig og din familie, Harry." Måske var det lidt for sent at spørge om det, da vi var ved flyet nu. Harry prøvede at åbne døren ind til vores bagage. Han spændte sine muskler, og det så sexet ud. Jeg stirrede bare på ham. "Kan jeg få lidt hjælp?" Jeg rystede på hoved, for at kunne komme ud af min trance. "Ja" Jeg gik hen til ham og stod med min arm mod hans. Fedt tænkt, så kunne jeg mærke hans muskler, når han spændte. Vi hev til og den gik endelig op. Det var lidt svært, når man havde vand til navlen. Faktisk trængte jeg til noget andet tøj. Mit tøj var helt ødelagt, men jeg havde ikke noget andet tøj med. Faktisk tror jeg heller ikke Heather havde. Måske kunne vi låne af drengene? "Kan du se noget, Harry?" Der var helt mørkt. I hvertfald der hvor jeg stod. "Ja, jeg har fundet nogle af vores kufferter. Har I nogle med?" Harry hænger halvt ude, med røven imod mig. "Det har vi ikke. Vi troede vi kunne shoppe lidt i LA, men planerne ændrede sig vidst meget." Jeg grinte lidt, for at få et smil frem. Vores situration var virkelig slem. Vi vil måske aldrig komme hjem? Vi måtte for fanden finde en måde! Vi var jo in the middle of nowhere! "Skal jeg hjælpe dig, Harry?" Jeg tog rundt om livet på ham, og rykkede tættere på ham. Det gav et spjæt i ham. Han kiggede på mig. "Gav jeg dig et chok?" Jeg smilte til ham, mens jeg kiggede i hans smukke grønne øjne. Han virkede lidt nervøs. Hvorfor mon? Han vendte sig om igen og tog fat i en af kufferterne. "Her. Kan du ikke tage den ind til stranden og få drengene med ud og hjælpe?" Det var lidt koldt sagt af Harry. Der var et eller andet mærkeligt ved ham, men nu kendte jeg ham heller ikke så godt.

 

"Drenge, kan I ikke gå ud og hjælpe Harry med kufferterne?" Drengene lå stadig og sov. Det samme gjorde Heather. Dovne bananer. Jeg knubbede min fød på Louis' ryg. "Stå nu op, drenge!""Lad os nu være, Anya!" lød det fra Niall. "Harry har brug for nogle stærke drenge til at hjælpe ham, men så må han tage helt ind til fastlandet for at finde sådan nogle." Drengene kiggede op på mig med onde blikke. "Hey!" De sagde det i kor, som om de havde aftalt det. Og 1 og 2 og 3 HEY! "Gå nu bare ud til flyet og hjælp Harry!" De rejste sig op og slentrede ud til Harry. Jeg satte mig ved siden af Heather. "Har dig og Niall noget kørende?" Jeg kiggede på hende. Hun blev overrasket af mit spørgsmål. Hun rødmede lidt. Hun kiggede mig i øjnene og gav mig hendes seriøse blik. "Du lover du ikke siger det her til nogen af drengene" Jeg kiggede på hende. "Niall og jeg har kysset." "Ej hvor fedt! Gi' mig alle detaljerne!" Hun sukkede. Det var bare typisk mig. Jeg skal vide alt om Heathers liv og hun skal vide alt om mit. "Det skete da vi var inde i grotten. Jeg sagde at vi ville dø, men Niall sagde at det gjorde vi ikke." Hun holdte en pause og sukkede tungt, på sådan en drømme måde. "Også kyssede han mig." Jeg hvindede. Heather var forelsket. Hun skulle tila t sige noget mere, men blev stoppet af Zayn, som kom hen til os med nogle kufferter. De havde egenlig rigtig mange kufferter med. "Skal du have hjælp Zayn." Heather sagde det med sådan hvor-er-du-svag-lad-mig-hjælpe-dig-med-brug-af-mine-muskler måde. "Nej jeg klarer det." Han sagde det på sådan en sexet måde, men stadig genert måde. Han var cute. "Måske skulle vi finde noget mad, Heather." Jeg rejste mig op og kiggede på hende. Hun nikkede og begyndte at gå ind i skoven.

Vi var nået langt ind i skoven, men stadigvæk ikke. "Fortæl mig resten af historien om dig og Niall!" Jeg ventede spændt, for jeg elsker kærlighedshistorier.

 ****

I dag havde været hård. Vi havde fået tørret drengenes tøj, byggede lidt mere på den der hytte og været på jagt. Jeg var dødtræt, men alligevel ikke. Jeg kunne ikke sove. Det var næsten helt mørkt og stjernerne lyste som levende lys. Jeg lå og kiggede op mod himlen. Det er så smukt. Ved siden af mig lå Harry. Jeg lå yderst under det lille tag vi havde lavet, som blev holdt oppe af stammer. Nu manglede vi bare vægge og en dør. Jeg sukkede. Jeg savnede dem der hjemme helt vildt. Mit inderste ønske var at de ikke havde opgivet håbet om at finde os. Jeg stirrede på den samme stjerne i lang tid. Et stjerneskud kom forbi den stjerne jeg havde stirret på. Jeg må ønske. Jeg lavede et koncentration ansigt. "Hvad laver du?" Der kom en lille latter ud samt et spørgsmål. "Ønsker." Jeg ville ikke komme ud af koncentrationen. "Hvad ønsker du?" "Det må jeg jo ikke sige, ellers går det ikke i opfyldelse." Jeg åbnede mine øjne igen. "Kan du ikke sove?" Jeg kiggede på Harry. "Nææ ikke rigtigt. Kan du, Anya?" Jeg rystede på hovedet. "Skal vi så ikke gå en tur?" Det ville jeg godt. "Det kan vi godt Harry." Jeg smilte. Han var så sød, en rigtigt gentleman. Han rejste sig om og gav mig hans hånd. Jeg tog i mod den og han trak mig op.

 

"Du nåede aldrig at fortælle mig noget om dig og din familie, Harry." Jeg stoppede op og kiggede på ham. "Jeg hedder Harry Edward Styles og jeg er opvokset i Holmes Chapel. Jeg har en søster der hedder Gemma. Jeg elsker katte og har en der hedder Dusty. Jeg har fire fantastiske venner og jeg jeg har en vane med at være nøgen." Jeg kiggede målløs på Harry. Havde han en vane med at være nøgen. Jeg flækkede. "Hvad?" Han kiggede på mig med sådan et sagde-jeg-noget-forkert måde. "Mener du det seriøst med at du har en vane med at gå nøgen rundt." Jeg havde også en vane, men det er der bare ikke nogen der på vide. Kun Heather og min familie kendte til den. "Alle har en vane med noget. HAr du ikke, Anya?" Jeg rystede på hovedet. "Nej, det har jeg ikke." Han kunne sikkert se på mig at jeg løj. "Du lyver." Jeg var så pokkers dårlig til at lyve. "Nej, jeg gør ej!" "Kom nu sig den! Jeg lover at jeg ikke griner." "Min mund er lukket med syv sejl, Harry!" "Nå, men så må jeg kilde dig." Åh nej! Mit svage punkt. At blive kildet. Jeg blev voldelig når jeg blev kildet. Jeg slog og sparkede engang en af mine gode venner lige i fjæset, så hans næse brækkede. " Du kommer til at fortryde det Harry! Jeg bliver voldelig når nogen kilder mig!"Jeg lavede et alvorligt ansigt, men det var for sent. Harry havde kastet mig ned i sandet og havde sat sig på mit mave. "HARRY STOP! STOP! HARRY!!!" Jeg kunne ikke stoppe med at grine, skrige og råbe på samme tid. "Fortæl mig din vane, så stoppe jeg!" "OKAY! OKAY JEG SKAL NOK! BARE STOP!!" Harry stoppede, men tog mine arme ud til siden og holdte den fast. Han stirrede lige ind i mine øjne. "Fortæl den så!" Jeg kunne ikke lade vær med at smile. "Okay. Hvis jeg er trist, tager jeg ned til Pembridge Square Park og spiller skak med de gamle mænd der er der nede. Det er min vane, og vil du så godt give slip nu?" Han svarede mig ikke. Han smilte og prøvede at holde et grin inde. "Du lovede ikke at grine Harry!" "Undskyld, det er bare skide sødt." Jeg stirrede ind i hans øjne. Han gav ikke slip, men han lænede sig tættere på mit. Jeg gjorde ikke modstand, jeg gjorde det helt modsatte. Jeg lænede mig også tættere på Harry. Jeg ville sikkert fortryde det, men min hjerne sagde at jeg skulle gøre det. Vores pander hvilede på hinanden. Og så skete det. Vi kyssede. Jeg gjorde ikke modstand, men jeg viste det var forkert. Harry, pressede sine læber hårdere på mine. Vi rullede om på vores sider uden at skille vores læber ad. De var som smedet sammen. Jeg måtte stoppe. Det var forkert. Jeg fik mine læber fra Harry, men vores pander hvilede igen mod hinanden. "Harry.. Jeg kan ikke." Han tog sit hoved lidt væk fra mig "Hvorfor?" Han så skuffet ud på mig. "Je-jeg har en kæreste." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...